A.R.T. skrev:PS. Er der nogen der melder sig til næste låge?Huset er stille - og der står sør'me en øl, så allright da. Jeg melder mig, selvom det selvfølgelig er knapt så ærefuldt på denne måde ...
A.R.T. skrev:Skulle du - kære læser - forvilde dig til Sverige - så tag til Hultsfred.
Bag låge nr. 9 finder vi … Canada.
Min tilknytning til Canada er tyndere end tynd. I virkeligheden består den kun af Brian – en fyr jeg arbejdede sammen med i London i de gale dage for over 20 år siden. En dag skal jeg besøge ham …
Danmark har et udestående med Canada. Vi har nemlig verserende territorialstridigheder om en lille, bar knold, der stikker op af vandet i Kennedy Kanalen mellem Canada og Grønland - Hans Ø. Begge lande har holdt militære øvelser med flagrejsninger osv. på øen, til det andet lands store fortrydelse. Vi taler om 1,2 km2 i et hav, der er frossent det meste af året …
Come on guys, hvad med noget fælleseje her? Så kunne Hans Ø få sin egen nationalmelodi, måske passende fra dette album:
Paul Bley and NHØP
Man kunne indvende, at Bley og NHØP måske ikke har den allerstørste folkelige appel, men på den anden side, så bliver det nok ikke det store problem på Hans Ø.
Pianisten Paul Bley – der jo er fra Montreal – er jeg kommet til at holde umådeligt meget af. Hans måde at forme de tomme rum mellem tonerne er helt vidunderlig. Han har spillet med gud og hver mand gennem de seneste 50 år. Det meste af det, jeg er stødt på, udmærker sig ved at være udfordrende men alligevel ”venligt” og det gælder også Bley/NHØP. Jeg venter for tiden i spænding på denne bestilling:
Not Two, Not One (1999)
Her spiller Bley med Gary Peacock og Paul Motian, en konstellation, der har mødtes on and off over 45 år.
En canadier har over 30 gange så meget plads at boltre sig på som en dansker. Jeg synes, man fornemmer det i musikken? Som om, at man i erkendelse af alligevel aldrig at kunne opsuge det hele, bare tager sig tiden til at dvæle … langsomt, langsomt
En, der kan male disse store landskaber rigtig langsomt er Neil Young. En af mine yndlingsplader er den her fra 1969:
Cowgirl in the Sand og Down by the River er to af de allerbedste sange i hele Youngs karriere. Og den der guitar, den tager lige nøjagtig den tid, der skal til. Superbt!
Neil Young er ikke til fals for ussel mammon, og han har været på utallige veje – og vildveje. Det fik Geffen at føle i en grad, så de endte med at sagsøge ham for ikke at lyde som Neil Young. Sagen kom dog aldrig for retten. Geffen perioden er samlet op i Lucky Thirteen:
neil young - this note's for you
Rørende smukt er det, et tilbageblik på livet set fra 70 års mærket. Og så kan man jo vælge at undlade sidste nummer, der er helt ved siden af (Tennessee Waltz, hvad skal den der…?)
Hvad er ellers canadisk i en gennemsnits pladesamling? Joni Mitchell er, k d Lang er, Rush, Alanis Morrisette, Rufus Wainwright, Arcade Fire, Wolf Parade, Sunset Rubdown … you name them
De sidste der skal highlightes her er Cowboy Junkies – langsomst af dem alle! De brød igennem med denne i 1988:
Optaget i ét hug, på én nat, med én mikrofon – i kirken Holy Trinity i Toronto. Den er som en hurtig, men mesterlig skitse – igen er det mellemrummene, der tegner billedet. Skulle man ønske sig sine Junkies i en lidt større produktion, er denne et godt bud:
Når jeg en dag når så vidt som til at besøge min ven Brian, ved jeg præcis, hvor jeg skal bo. Brian har nemlig arvet en lille hytte ved en sø – ikke noget særligt, skrev han, men han sendte også et billede:
Hvis det er vinter kan man altid gå ud og finde en pind til brændeovnen…
Skal jeg have elghoved, bliver det sådan en:
Fra Moosehead Breweries, der er Canadas ældste selvstændige bryggeri.
En tur om juletræet klarer vi også:
Til allersidst et tip til den, der gerne vil have en smag af evigheden:
God Jul til alle
PS. For motion efter orgiet, prøv lidt hoola hop. Her vist af Solens Cirkus - Cirque du Soleil - fra Montreal:
http://www.youtube.com/watch?v=uGXnC18nlTg
Mvh
Modifix skrev:
Doch: Gordon Lightfoot bør nok nævnes og så måske min egen musikhelt i det canadiske, sangskriver og fremfører af egne kompositioner siden de tidlige halvfjerdsere og helt frem til nu, let hypnotiske Bruce Cockburn.
Prøv først at lytte til de ældre udgivelser produceret af Gene Martynec, det er høj sangskriverklasse i en, efter forholdene i tiden, ganske god lydkvalitet!
Mvh. Jens/Modifix
Gordon Lightfoot - han lyder da ALT for hurtig . Jeg mangler givetvis en bunke gode sager. Bruce Cockburn har jeg faktisk lidt forgæves søgt efter.
Mvh
macwerk skrev:I fredags diskede jeg animationsfilm af canadieren Norman McLaren
Pas de Deux - part 1 - part 2
Begone Dull Care (musik Oscar Peterson).
Her kommer youtube kvaliteten til kort!
Som Macwerk så rigtigt påpeger, er canadierne også i særklasse hvad angår animation og tegnefilm.
Det første der lige kommer til mig af bindegale tegnefilm er Cordell Barkers"The Cat Came Back" http://www.youtube.com/watch?v=WNyqXsv4Ueo
God fornøjelse!
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster