I dag står den på det sydligste Europa, nemlig Italien. Et land som har ligget mit hjerte nær siden jeg kom der første gang i 1985. Jeg betragter mig selv som et ordentligt og meget skandinavisk indstillet menneske. Alligevel kan jeg ikke negligere min dybeste beundring for italienernes livsindstilling på godt og ondt.
Desuden er det et perfekt ferieland for børnefamilier, da børn er meget velkomne alle steder, selv på de bedste restauranter har de højt til loftet. Når "The Beckers" vælger ferie er spørgsmålet ikke om vi skal til Italien - men hvor i Italien vi skal hen....
Nå - vi skal jo til det... alt i alt har det musikalsk for undertegnede været et tyndt år, grundet travlhed på job, børn og familie..... Så min kalender er en tynd kop te, men til gengæld gør det, at alle kan glæde sig endnu mere til Aecrewboss, Zag etc....
PopAlle kender jo Eros Ramazzotti, som en glimrende popsnedker. Enkelte gode snapser men alt for meget ligegyldigt popmusik.
I stedet vil jeg fremhæve en kvindelig italiensk popmusiker, Gianna Nannini. Hun har en lang diskografi, startende tilbage i 1976. Hendes egentlige gennembrud kom med pladen "Profumo" som satte hende på europa-kortet.
Jeg kender hende faktisk ikke ret godt, men har hørt et par enkelte glimrende popsange med hende. Sangen jeg faldt for, var formentligt hendes st¿rste internationale hit, nemlig "I Maschi". fra albummet "Maschi E Altri" fra 1987. Det hænger måske ligeså meget sammen med de omstændigheder jeg hørte nummeret under..... men det kan høres her:
http://wm04.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=50:0xfrxcy0ldae~TOperaAv - den var svær. Hvordan skal man overhovedet kunne vælge en ud? Jeg vælger "La Traviata" på EMI dirigeret af Riccardo Muti
La Traviata synes jeg bare er fantastisk - og såfremt nogen spørger om en opera at starte med, så er den perfekt. Man kender mange af numrene i forvejen, og når de bliver sat sammen til en opera er resultat "Fantastico".
FilmHer vil jeg henlede opmærksomheden på Nanni Morettis "Il Caimano" fra 2006.
En fremragende film som fortæller historien om en producent af b-film, som øjner et manuskript der kan løfte ham ud af glemslen, alt i mens hans liv og verden omkring ham falder fra hinanden. Moretti forlader aldrig sit venstreorienterede udgangspunkt, men formår alligevel at holde en fin balance og ironisere over sit eget ståsted. Filmen gav en del støj i Italien, da den politiserer og udstiller Berlusconi, og premieren lå kort før det italienske valg i 2006.
Under alle omstændigheder, se den - og bliv bekræftet af Deepthroats eviggyldige sandhed: "Follow the money".
LitteraturJa - jeg ved ikke om vi har haft litteratur i kalenderen før, men ellers er det på tide. Jeg vil først henlede opmærksomheden på Elsa Morantes "La storia", som med udgangspunkt i 2. verdenskrig tegner et epos af Italien og grundlaget for det Italien vi kender idag.
Men jeg vil også fremhæve Morten Beiters "Mand af ære" om en afhoppet siciliansk mafioso der lukker op for posen. Fremragende bog som dog har den ulempe, at man bliver sulten af at læse den. Ydermere beskriver den udmærket Cosa Nostras historie i hovedtræk, samt beskriver processen med bekæmpelsen af den.
VinoIngen Italien uden vin - her er det også utroligt svært at starte og slutte. Skal det være til julemaden, så vælg en god Amarone eller Ripasso. Den klarer den danske mad, grundet både dens sødme og dens alkoholindhold. Skal det være lidt lettere, så vil jeg anbefale alle, at forsøge sig med en gang fornuftig Lambrusco. Og alle dem der vrænger næsen, og husker det lyserøde Barbie-urin vi blev budt i 80'erne, kan godt viske tavlen ren når den rigtige Lambrusco kommer på bordet. Jeg kan anbefale at lægge skillinger hos
http://www.carlomerolli.dk Han har et fremragende udvalg.
ØlDer bliver lavet udmærket øl i Italien, men jeg har aldrig smagt noget der fik mig op at ringe. Prøv en Birra Moretti, den er udmærket.
Men skal jeg være helt ærlig, så drik kun italiensk øl i Italien. Tag noget dansk mikrobryg, eller noget helt tredje når du er i DK - det er meget bedre!
LidenskabSå må vi ikke glemme det vigtigste, nemlig Squadra Azurri
Jeg ved jo af erfaring, at enkelte profiler herinde er lidt uenige med mig i min lidenskab for det italienske landshold. Men nu har selv FA i England indset, at skal man vinde skal det være italiensk - så Capello bliver engelsk landstræner!
Glædelig jul til jer alle
Becker
[/url]