For mig har det været et godt år med stort musikalsk udbytte - meget af det takket være dette forum.
Men for at give lidt struktur vil jeg begrænse mig til tre forslag i to kategorier.
Plader udgivet i 2007

Selv om der er fire numre, jeg nægter at lytte til, er det alligevel denne plade, jeg har lyttet mest til. Når Kraus og Plant synger sammen, får jeg gåsehud.

Rock for modne mennesker. John Mellemcamp er engageret og han er ikke bange for at sige "Her bor jeg" - nemlig mid-west America.

Ryan Adams var et helt nyt bekendtskab for mig. Hans stemme sagde "klik" med det samme. Jeg hørte integritet og glæder mig til hans næste udspil.
Nye anskaffelser dog ikke udgivet i 2007

Nick Lowe bringer en elegance til sin sangkunst, at det næsten gør ondt. Med en let hånd overtaler han som ingen andre, og det er som om klichéerne bliver født på ny.

M. Ward er en 40 år yngre udgave af Lowe. Jeg fornemmer en stor og finurlig kunstner gemt i hans laid back stemme.

Califone - Heron King Blues - det kan være gurdet vil protestere, men jeg synes dette band er vor tids Pink Floyd.
Er der andre musikalske forslag for året der går på hæld?
Zig