@ CTACTA:
Ja, jeg bor stadig i nærheden af Århus. Du skal være velkommen forbi, hvis det en dag passer ind i programmet.
Jeg vil give Diamagnetic ret i, at Monacor rent faktisk har nogle fremragende enheder. Desværre kender de fleste herhjemme dem dog kun, fra de 15" skod-sub's, visse befolkningsgrupper har liggende i hattehylden på Deres gamle Kadett.
Denne http://www.monacor.dk/produkter/hoejttalerenheder-hifidiskant/vnr/102290/ ligger faktisk som en af de bedre dome diskanter jeg kan mindes at have hørt.
Igen vil jeg vende tomlen opad for projektet. Tror en af grundene til at du løber ind i modvind er, at du melder ud at dine højtalere skal være prismæssigt overkommelige. Det er der tilsyneladende en vis modvilje imod i branchen. Som om man tror, at bare man holder et kunstigt højt prisniveau, så bliver ens produkt mere eksklusivt. Dette er formentlig også hovedårsagen til, at lige netop HiFi branchen vel er det eneste hjørne af elektronik-brenchen, hvor priserne de sidste 10-15år er steget og steget. ALLE andre dele af elektronik-branchen har set dramatiske fald i priserne.
SÃ¥ et fornuftigt prissat produkt er ren thumbs up!
Når jeg ser et produkt som Neeper til 187.500,- kan jeg ikke andet end at ryste på hovedet.
Renset for afgifter, er det nogenlunde samme pris som for eks denne:
med 2,8 liters, 6 ben og 230 HK. Den koster 30.585USD fabriksny, svarende til 154.000DKK. Fortæl mig så lige, at HiFi branchen ikke har skyhøje avancer!!
Eksemplet ovenfor viser efter min bedste overbevisning, at det efterhånden har taget overhånd for HiFi branchen.
Desværre ved jeg af erfaring, at en hel stribe af brugere står i kø for at retfærdiggøre, at et sæt højtalere med 4 stk 6,5" basser og 2 diskanter, et par delefiltre og et par pæne kabineter skal koste mere end en ny BMW 328.
Som min underviser i virksomhedsøkonomi udtrykte det tirsdag aften:
"Forbrugerne har ikke noget imod at betale 2.500,- for et par jeans, der er lavet på samme fabrik som dem du kan købe til 50 kroner i Bilka. Men prøv at spørge om de vil give 2 mill for en Mercedes, hvis de ved at der produceres Lada'er til 100.000 på samme samlebånd og af de samme materialer og medarbejdere
. Næppe!"
På det punkt ligner HiFi branchen desværre tøjbranchen for meget. Bare prisen er tilstrækkelig høj, opnår produktet automatisk en vis anseelse, uanset om det så er pengene værd.
Sikke noget bræk!