Jeg har tænk meget over, hvordan logikken er i brugen af XLR stik, hensholdsvis han og hunstik
Hvis man tager udgangspunkt i f.eks en 230 volts strømforsyning som vi kender den, er alle stik hvor der er spænding på hunstik, og hanstikket er der, hvor der skal tilføres en spænding.
Logisk nok, for så er det umuligt at komme til at røre ved de strømførende dele.
Bevæger vi os over i hifi verden, ophører logikken .
På effektforstærker benytter man konsekvent hunstik på den passive indgang, hvor det det logisk budre være et hanstik og signalkablet der jo er aktivt og strømførende, må nødvendigvis derfor være af hanstiktypen, men det betyderat det er muligt at komme til at røre ved de strømførende stikforbindelser.
Her ville det logiske havde været at det var et hunstik, så man ikke kunne røre stikbenene.
Hvorfor har man ikke benytter logikken fra elektrikerverden, der jo også er at betragte som svagstrøm, omend spændingen er noget højere .
De samme fænomen gør sig gældende ved CD afspillere, og hvor udgangsssignalet leveres af et XLR hanstik, hvor man kan røre de strømførende dele,
(bemærk også at når det gælder RCA stik benytter man altid hunstik på alle apparater) og forbindelse kablet har derfor altid hanstik i begge ender, hvilket efter min mening er dybt ulogisk.
Cambridge - 840C CD Player, en skøn blanding af han og hunstik, men med samme funktion.
...
Er der nogen erfarne hifi entusisaster, som kan bidrage med at forklare logikken eller mangel på samme, inden for dette område.
Jeg vil skifte alle mine phonostik til de kraftigere og balancerde XLR stik, hvor det er muligt, men vil gerne gøre det "rigtigt", så alle råd og vejledninger er velkomne,
At være han eller ikke han, er spørgsmålet?