Starten på et stort musikeventyr ..
Pierre André Bruhns =PAB (journalist)
Hvordan begyndte harmonia mundi’s historie?
Bernard Coutaz =BC(grundlægger af selskabet)
Det første stadie af harmonia mundis eksistens fandt sted i Paris. Teamet var meget lille. Vi var kun en fire-fem stykker. Så det var ikke et problem, da vi fandt ud af at vi hellere ville bo på landet. Vi besluttede sammen at flytte til Provence, til en bjergtop i Luberon.
borgmesteren af Arles, og da tilbød han os at vi kunne leje det sted vi har nu, the Mas de Vert, som tidligere var en landbrugsejendom. En ’mas’ er intet mindre end en landsby, og vi fik faktisk 9.000 m2 kontor og arbejdsrum. Da jeg så disse bygninger forstod jeg at vi ikke behøvede at bygge nye lokaliteter som følge af harmonia mundis vækst, og at vi var meget tæt på lufthavnen i Nimes, som bare ligger ti minutter væk, hvilket ville gøre transporten så meget nemmere. Vi ville dermed kunne spare adskillige millioner francs, som tidligere var øremærket bygninger, og i stedet sætte dem i produktioner – hvilket jo var det vi helst ville! På den måde kom vi til at leje hele byen Arles.
Vi har været der er i tyve år nu.
PAB
Hvad lavede du før du gik ind i musikverdenen? Hvordan begyndte du, og hvilken type repertoire og kunstnere valgte du?
BC
Jeg arbejdede ti år af mit liv som journalist i Paris. Som enhver journalist med respekt for sig selv udgav jeg en lille roman hvert år, og jeg var litterær redaktør på det venstreorienterede forlag ”Les Edition Ouvrières.” Så min karriere drejede sig meget mere om at skrive og om bogudgivelser.
Jeg tænkte på at få mit eget bogforlag, og en aften da jeg sad og spiste sammen med en gruppe andre journalister, opfordrede de mig til at lave en optagelse. Jeg tog imod udfordringen, og jeg lavede en plade og tilbød den til Barclay.
Dette blev begyndelsen til min interesse for musikindustrien. For at gå lidt videre, foreslog jeg et kristent magasin, La Vie or Témoignage Chrétien (dette var de kredse jeg færdedes i på det tidspunkt), at jeg lavede en historie om pladeselskaber. Med min båndoptager besøgte
jeg derefter direktørerne for alle de firmaer der producerede LP plader – bare for at opdage, at ingen af dem talte til mig om musik. De havde kun talt om deres marked, fabrikation o.s.v., ikke om musikken. Jeg sagde til mig selv, at det kunne jeg gøre lige så godt som dem, og at der ikke var noget der kunne forhindre mig i at begynde et pladeselskab.
Alt dette fandt sted i LP’ernes første tid, hvilket var en tid med store forventninger til udviklingen i pladeindustrien. Når jeg ser tilbage tænker jeg, at jeg nok var i gang med at bevæge mig ind i det man kunne kalde kulturel forlagsvirksomhed, hvorved jeg mener at jeg var begejstret over en tekst eller et stykke musik, en forfatter eller en kunstner, og forsøgte at overtale andre til at dele min begejstring. Det lod til at være essensen af mit job. Hvad enten man udgiver bøger eller udgiver lp’er, så er fremgangsmåden efter min
erfaring den samme. Og på fransk bruger man faktisk det samme ord, èditeur, for begge dele.
Jeg var så heldig at møde en amatør orgel specialist, Pierre Rochas, som gav mig nogle gode råd og fik mig på ret kurs. Jeg fulgte i de spor som han afstak for mig, og sammen lavede vi en kollektion af orgelmusik, som var baseret på historiske orgler, som der var skrevet speciel musik til, og hvor der var taget hensyn til instrumentets muligheder og særpræg. Og så billigt som det nu kunne lade sig gøre (eftersom de penge vi brugte på det også påvirkede det der var til rådighed for produktionen), rejste vi rundt i hele Europa for at lave optagelser med disse historiske instrumenter. Vi endte med at have 50 optagelser, hvilket gjorde det muligt for os at lave et lille katalog, der var meget ensartet i sit indhold og ret dygtigt lavet takket være Pierre Rochas. Parallelt med dette udgav vi et tidsskrift, ”Orgues historiques,” hvor hvert
nummer indeholdt en monografi over et instrument og var ledsaget af en plade der illustrerede lyden af de forskellige stops of that organ.
PAB
Så der var gang i tingene omkring orgler, men lidt efter lidt bevægede du dig ind i det område der hedder barokmusik. Og når man ser i dit katalog i dag bliver man klar over at det strækker sig over et stort område. Hvordan skete denne udvidelse af repertoiret?
BC
Det arbejde vi lavede angående orgler hos Pierre Rochas gjorde mig meget følsom over for instrumenternes klangfarve, og over for klangfarver som komponent af musikken i en bestemt periode – dette var i begyndelsen af 60’erne, hvor folk stadig anså musik som noget der havde en melodi. Det var min føling med
klangfarver der åbnede op for et møde med Alfred Deller, hvilket var endnu en uventet udvikling i tingene.
Sammen med Deller bevægede vi os ind i den anden periode i harmonia mundis eksistens, den anden serie af optagelser af musik der tilhørte engelsk renæssance og barokmusik. Dette var muligt takket været det tætte venskab med Alfred Deller og hans store loyalitet, som lige til hans død lavede optagelser udelukkende for harmonia mundi, til trods for at han fik masser af tilbud fra andre.
Vi udgav et katalog med barokmusik, og det voksede betragteligt, da vi oprettede en skole for barokmusik i Luberoon, efter Alfred Dellers idé. Skolen tiltrak talenter såsom René Jacobs og Dominique Visse, som senere indledte en professionel karriere, og som ønskede at optage for det firma, der producerede Alfred Dellers plader. Som resultat udvidede vi kataloget til at indeholde renæssance musik
med Dominique Visse og hans ensemble Clément Janequin samt René Jacobs og hans concerto vocale, og senere Philippe Hererweghe. Vi udviklede også vort program med indspilninger af barokmusik, hvilket gav os et image af at være specialister eller pionerer, som ikke virkeligt svarer til situationen i dag. Vort katalog er nu meget bredere end det var for tredive eller for tyve år siden.
PAB
Hvad har I gjort for at få et publikum?
BC
Der er noget modstridende mellem antallet af personer, der er interesseret i klassisk musik og så pladernes salgsstatistikker. Salget af klassisk musik og jazz er for nedadgående, men faktum er, at der sandelig stadig er et publikum. Pladeindustrien i Frankrig har ikke kunnet mønstre de store salgstal i forhold til dem der udgav bøger, som blev trykt af Lang Law i 1985. …?... Men vi begyndte at opleve at der var en enorm konkurrence mellem forskellige supermarkeder, der solgte bøger - nogle solgte så billigt som til indkøbspris eller endda billigere. Resultatet var, at de pladesælgere, der havde specialiseret sig i klassisk musik eller jazz dykkede fra at være 2.300 for 18 år siden til kun 400 i dag. Deres salg gav dem ikke længere fortjeneste nok til at de kunne leve af det. Da deres butikker lukkede, aftog det synlige salg af musik og dermed faldt salget med et brag. Sammen med lukningen af disse detailhandlere, hvilket vi begræder og hvilket er grunden til faldet i salg af indspilninger, forsøgte vi et eksperiment i Arles: vi åbnede en harmonia mundi forretning, som solgte plader, som vi selv havde produceret og selv distribuerede. Det virkede.
Det betød, at erfaringen/oplevelsen gav mulighed for at lykkes andre steder. Vi begyndte gradvis at åbne harmonia mundi forretninger, først i middelstore byer og dernæst i store byer. I dag har vi 43 harmonia mundi forretninger, som repræsenterer 26% af vort salg i Frankrig og har omkring 6.000 titler.
Straks vi åbner en butik, kommer folk. De glæder sig over at butikkens indhold hvor en dygtig sælger lader dem lytte til musikken.
Fraværet af specialiserede pladesælgere resulterer i, at flere og flere boghandlere var villige til at indrette en musikafdeling i deres butikker. I grunden er det også de samme mennesker der er interesseret i bøger og i musikoptagelser, og dette initiativ har til dato ladet os åbne 200 salgssteder i butikker, hvoraf nogle virkelig klarer sig godt.
PAB
Så dette er musikcd-siden af firmaets aktiviteter. Men der er også en bogafdeling. Hvorfor valgte I også at interessere jer for boghandel?
BC
Vi begyndte at arbejde i bogbranchen for tyve år siden. Personligt har jeg altid været interesseret i litterære udgivelser. Skabelsen af harmonia mundi har svaret på et behov for uafhængighed som jeg har følt. Men vi sidder fast midt i fire multinationale store forlag, som har indført en lov, vi må rette os efter. Jeg føler mig sommetider som en hare omgivet af elefanter.
I dag er der fire bogforlag, som er linket til vores gruppe, fordi vi ejer dem. Vi distribuerer også 32 franske forlag. De sidste 20 år har vores aktiviteter i bogbranchen vokset betragteligt, og det fortsætter med at udvikle sig. I år er omsætningen steget 17% og
repræsenterer nu 37% af det franske firmas totale omsætning.
PAB
Efter 48 år hvor mange mennesker arbejder nu for harmonia mundi her i Mas de Vert, og hvad laver de?
BC
Harmonia mundi i Arles er moderselskabet til en international gruppe bestående af et antal datterselskaber, hvis aktiviteter omfatter både distribution af vore optagelser i lande hvor de er oprettet samt deres egen produktion. I amerikanske datterselskaber produceres der 24-25 optagelser om året, vort datterselskab Le Chant du Monde i Paris er på omkring 50, og vor spanske datterselskab har 5-6 om året. Hver af dem bidrager til det generelle katalog. Her i Arles har vi en person, Eva Coutaz, som er ansvarlig for produktion og fører tilsyn med
kvalitet og homogenitet af produktionen i hele gruppen. Alt i alt har vi omkring et hundrede nye optagelser hvert år.
Vor totale oversigt siger 160 i Frankrig og 300 i verden.
PAB
Denne produktion er konstant stigende. Hvordan financeres det?
BC
Vi har altid haft økonomiske ressourcer til at producere nyoptagelser. Men vi har været så heldige at vi sommetider har modtaget støtte fra radiostationer, f.eks. WDR og Deutschland Radio, eller private firmaer og andre såsom ECS og Société Marc-Antoine Charpentier. År efter år uden nogensinde at betale dividende har vi distribueret 35% af fortjenesten til personalet og reinvesteret de øvrige 65%, hvilket betyder at vi i dag som firma er helt og
holdet uafhængige af udefrakommende investorer og af vore banker. Det er denne økonomiske uafhængighed, der garanterer os total forlagsmæssig uafhængighed.
PAB
Hvordan ser du fremtiden for klassiske optagelser og harmonia mundi?
BC
Siden vi ikke bare er udstyret med høresansen men også de andre sanser, så tror vi at vi altid vil ønske: at se (og de rigt illustrerede hæfter vi føjer til vore optagelser vidner i samme retning), røre og eje.
Jeg tror at for at tilfredsstille disse grundlæggende behov, behøver musikcd’en som en fysisk enhed ikke have en fremtid foran sig – og vi beviser det hver dag, for i et marked som ellers er på stor tilbagegang, da fortsætter vi med at forøge vort salg betragteligt fra de ene år til det næste.
