A.R.T. skrev:Det ved jeg nu ikke for jeg synes der mangler:EMI, Decca, Phillips, DG, RCA & Virgin - for nu at dvæle lidt i det klassike.Warner, Atlantic, Touch & Go & DiscReet - i det måske lidt mere rockede.Verve, Mercury, Pacific Jazz & Roulette - i Jazz.
Mht. Rock og Jazz har jeg ingen kommentarer, for jeg har ikke gennemgående erfaringer med de nævnte selskaber. Ofte er der mere tale om hvilket studie der benyttes, eller om selskabet som sådan har særlige ambitioner.
Mht. klassiske repertoire, så mener jeg helt seriøst, at EMI, Decca og DG er legendarisk ringe.
Jeg har masser af dem allesammen, og selv hvis man med en positiv indstilling prøver at sammenligne f.eks. en spritny DG optagelse med en f.eks. 20 - 25 år gammel Denon af samme musikstykke, så får man sig noget af en overraskelse.
Sammenligner man nutidige optagelser, så prøv f.eks. Lang Lang på Telarc med Rach 3. Han kan så prøves på DG med Rach 2. Jeg har dem begge, og jeg ved ikke hvad det er de laver på DG, men optagelserne eller mixingen er simpelthen ekseptionelt ringe.
Desværre havner næsten alle superstjernerne på DG efterhånden.
Et eksempel på, at de store selskaber også kan være dygtige findes hos Sony. Prøv engang at lytte til Joshua Bell, når han spiller Beethovens og Mendelssohns violinkoncerter.
EMI´s sidste input til min samling var Andsnes med Grieg og Shumanns piano koncerter, Chang/Andsnes Dvorak violinkoncert og pianoquintet, men det bliver også det sidste. Det er bare ikke godt nok.
Virgin køber af og til optagelser hos f.eks. DR recording.
Thomas Dausgaard figurerer på et par fremragende optagelser på det selskab.
Men har altså mindre med selve selskabet at gøre.