Så blev det min tur til at åbne en låge her torsdag den femtende december.
Jeg vil indlede med den ultimative julenisse her i verden: Ozzy Osbourne, som på Black Sabbath’s skelsættende udgivelse: Reunion. En koncertoptagelse fra deres hjemby Birmingham, 4 & 5 december i 1997, hvor Ozzy fandt sammen med vennerne fra gamle dage og gendannede bandet i den oprindelige konstellation: Hvis man, som jeg har deres første udgivelser inde under huden, er det som en rejse i tiden når man sætter den på. Alting falder i hak og lyder som det skal, ikke som de ubehjælpsomme overlevelses sammensætninger der var lavet i årene fra opbruddet af bandet, til de endelig fandt sammen igen.
Et andet ”blast from the past” var, da John Fogerty pludselig lagde spritten på hylden og begyndte at spille sine gamle sange igen, efter i mange år at have nægtet det, på grund af ballade om pengene, (han blev snydt for indtægterne fra rettighederne af manageren fra CCR dagene) og dukkede op fra sumpen omkring New Orleans med en live optagelse der også findes som DVD: Premonition. DVD’en er klart den bedste og indeholder flere numre, men Cd’en alene er, på samme måde som Black Sabbath’s Reunion, som at rejse tilbage i tiden og opleve tingene som om der kun er gået ti minutter siden det var 1970.
Indrømmet der findes andre måder at gøre det på , men rekreative kemikalier af den art har væsentlig større bivirkninger end at spille en af de nævnte plader.
For de mere stille tider, der sidst på natten, når der er stille i huset og anlægget lyder bedre end på noget andet tidspunkt af døgnet kan man spille: Getz/Gilberto, Stan Getz and Joâo Gilberto featuring Antonio Carlos Jobim, fra 1963.
Til sidst vil jeg lige nævne en plade, jeg fandt til en flad femmer i den lokale Røde Kors genbrugsbutik der er en af mine bedre lokale pladepushere. Det er simpelthen ufatteligt gode handler man kan lave indenfor jazz og klassisk hos dem til næsten ingen penge.
Der er tale om en indspilning af Rachmaninov’s Concerto in f sharp minor med Sviatoslav Richter på piano, Kurt Zanderling dirigerer Radio symfonikerne fra U.S.S.R. (Those were the days!) i 1958.
Den blev købt af nysgerrighed, og gav en helt fantastisk musikalsk oplevelse, og alt det til en femmer. Imponerende.
Desværre er der ikke nogen billeder at finde så den må i forestille jer.
Hvad angår organiske opløsningsmidler er der ikke så meget at rafle om: Bjørnebryg er topscoreren hvis jeg skal drikke øl. Den er billig, smager godt og sparker som et muldyr, kun overgået af Elefant fra Carlsberg hvis økonomien kan bære det.
Med hensyn til de mange ”misforståelser” der findes blandt folk når det gælder whisky er det i min verden meget simpelt, der er tre der duer. Den ene er økonomisk, i brug og smager af Bountybar, den anden er lidt dyrere i indkøb, men slår en smule hårdere så den del går lige op, mens den tredje er trods endnu en smule højere pris, så meget bedre og med så tilpas meget punch i at den må være det bedste der findes.
Der er naturligvis tale om:
Og hvad er en låge uden en nissepige?
Og hvad er verdens mest nuttede nisse uden sin Sharon?
Gliiieli Jul, citat Jørgens hushjælp.