Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Bedste udgaver af Rachmaninoff på vinyl?

Alt om musikindspilninger.

Indlægaf SES. » fre mar 28, 2008 12:13

Tror vi har glemt denne her

:lol:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf Slava » søn mar 30, 2008 11:54

Den Emil Gilels-plade minder mig om en anekdote om Rachmaninovs klavekoncert nr. 3. Sviatoslav Richter spillede jo aldrig dette værk, og han har udtalt (i Monsaingeons Notebooks and Conversations), at det var fordi, værket allerede var indspillet til perfektion. Han fortæller ganske vist ikke, hvilken indspilning han tænker på, men jeg ved, at nogle store Richter-eksperter mener, det må være Gilels' indspilning (eller muligvis en tidligere Gilels-indspilning fra 1949). Men det er selvfølgelig rent gætværk.

Lad mig også kort nævne en helt anden Richter/Gilels-anekdote (sorry for off-topic, men jeg skal nok komme til emnet). Under Tchaikovsky-konkurrencen i Moskva 1958 kom en ung pianist fra Texas og skabte sensation, nemlig Van Cliburn. Midt under den kolde krig var det ikke velset i Sovjet, hvis en amerikaner vandt en solistkonkurrence i Moskva, så der var en tendens til at dommerne under konkurrencen gav højere points til Sovjet-pianisterne. Men Sviatoslav Richter, som sad i juryen, kunne kun lide van Cliburn, og ville give maks-point til denne og nul point til alle andre for at påvirke resultatet, hvis ikke de andre jury-medlemmer tog sig sammen og stemte retfærdigt. Da det stod klart, at de risikerede, at Van Cliburn ville vinde, måtte Emil Gilels, som var juryformand, ringe til præsident Khrustjov og spørge, om det var i orden at en amerikaner vandt! Hvis amerikaneren var bedst, måtte det være sådan, sagde præsidenten, og så var sensationen en kendsgerning!

Van Cliburns indspilning af Tchaikovskys b-mol koncert blev med det samme den mest solgte klassiske plade og den rundede hurtigt et salg på en million eksemplarer! Jeg synes også, hans indspilning af Rachmaninovs 3. er fin (omtalt tidligere i tråden), selv om det ikke er min favorit-indspilning.
Senest rettet af Slava søn mar 30, 2008 18:25, rettet i alt 1 gang.
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf Slava » søn mar 30, 2008 11:58

Her er min samling af Rach'3 (større billede i thumbnail):



Fra venstre mod højre ses:
Ashkenazy, LSO, Fistoulari - Decca (1963)
Lev Oborin, Czech PO, Stokowski - Andante (live 1961)
Volodos, BPO, Levine - Sony (SACD) (live 1999)
Van Cliburn, Symphony of Air, Kondrashin - RCA (SACD) (live 1958)
Weissenberg, CSO, Prêtre - EMI (1967)
Argerich, RSO Berlin, Chailly - Philips (live 1982)
Rachmaninov, Philadelphia, Ormandy - Naxos (1939-40)
Bolet, Indiana University, Webb - Palexa (live, 1969)
Cherkassky, BBC SO, Schwarz - BBC Legends (live 1957)
Byron Janis, Boston SO, Munch - RCA (1958)
Byron Janis, LSO, Dorati - Mercury (SACD) (1961)
Horowitz, LSO, Coates - Naxos (1930)
Horowitz, RCA Victor SO, Reiner - RCA (1951)
Horowitz, NYPO, Barbirolli - APR (live 1941)
Wild, RPO, Horenstein - Chandos (1965)
Gilels, Orch. Société des Concerts du Conserv., Cluytens - EMI (1955)
Gilels, USSR SO, Kondrashin - Brilliant (1949)

Herudover har jeg på vinyl
Berman, LSO, Abbado - CBS (1977)

Berman spiller - i modsætning til fx Horowitz, Argerich og Rachmaninov - den "store" kadence i førstesatsen. Det er ekstremt fysisk og voldsomt i denne kadence! Man kan måske indvende, at Berman får musikken til at lyde "oppumet" og virtuos med en vis "imponator-effekt", mens andre pianister måske brillerer med mere elegant spil. Men jeg synes alligevel, det er fascinerende at lytte til Berman, specielt i denne voldsomme kadence! I øvrigt giver han sig god tid i koncerten. Han er ellers kendt som noget af en vild blodhund (Liszts "Orage" eller "Mazeppa"). Men Bermans indspilning hører til dem, der er nemmere at finde på vinyl (MEGET sjælden på cd!

Edit: Jeg har også en Rachmaninov 3 med Bernd Glemser på Naxos (cd), som ikke kom med på billedet, da den har opholdt sig andetsteds i samlingen.
Senest rettet af Slava søn mar 30, 2008 18:30, rettet i alt 1 gang.
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf SES. » søn mar 30, 2008 15:04

OT vil jeg nu slet ikke kalde dit indlæg, for mig er det næsten bevægende at se så smuk samling.
Jeg savner til trods for Richters begrundelse en udgave fra ham af Rachi 3 og ikke mindst LvB 4.

Her er et fint tryk af Horowitz og Reiner. Der er kun trykt på den ene side, derfor 2 plader. Ihr Klassiker er en fin butik.

Senest rettet af SES. man mar 31, 2008 20:07, rettet i alt 1 gang.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf von Auspuff » søn mar 30, 2008 15:28

:D
Rach 3 har da vist fået et greb i deherrer et vist sted må man sige
Cool cool.

Men SR har jo lavet meget andet end 3 piano.
Jeg har symfonierne med Ashkenazy på Decca.
I tilgift er Symphonic dances, The isleof the dead og The Bells med på sættet, men det er altså et CD sæt.
Derudover fandt jeg Cura og Sinfonia Varsovia der spiller symf 2.

Sonate nummer 2 har jeg osse, måske lidt mere.

Er der nogen der er fuldbefaren i hans sonater?
von Auspuff
Seniormedlem
 
Indlæg: 682
Tilmeldt: tirs sep 04, 2007 14:42
Geografisk sted: Grøndland og omegn

Indlægaf SES. » søn mar 30, 2008 15:50

Hej Mester! Du kunne jo sætte dig til klaveret:lol: , men man skal vist have startet som max. 5 årig for at kunne spille Sergei





Du vil nok stadig helst have cd. Her er to at starte med. Kocsis spiller originalen medens Sudbin spiller den reviderede udgave. Ellers skal man tilbage i tiden og finde udgaver med de pianister Slava nævner.
Men Kocsis og Sudbin viser at man ogsÃ¥ i vore dage kan spille klaver.  :wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf von Auspuff » søn mar 30, 2008 15:53

Jeg vil lige tilføje, at jeg før har nævnt ham.
Og jeg ved at ægte hardcore skivesamlere ikk ekan lide våde kinesere, men ham her er altså noget særligt.

Hør ham i SR 3 på Telarc.

Og prøv så at nyde lidt af det her, som ikke har så meget med SG at gøre.

http://youtube.com/watch?v=b85hn8rJvgw

http://youtube.com/watch?v=ubVVSWHkxs8

http://youtube.com/watch?v=e0d1l91tGbI
von Auspuff
Seniormedlem
 
Indlæg: 682
Tilmeldt: tirs sep 04, 2007 14:42
Geografisk sted: Grøndland og omegn

Indlægaf Jan Eskildsen » søn mar 30, 2008 16:51

De her mangler vist at blive nævnt:

Klaverkoncerter nr 2 og 4
Tamas Vasary
London Symphony Orchestra
Yuri Ahronovitch

&

(den bedste)

Klaverkoncert nr 2 og Paganini Rhapsody
Andrei Gavrilov
Philadelphia Orchestra
Riccardo Muti
Jan Eskildsen
Profil Lukket
 
Indlæg: 254
Tilmeldt: man sep 04, 2006 14:59
Geografisk sted: DK

Indlægaf Slava » søn mar 30, 2008 18:31

von Auspuff skrev:Sonate nummer 2 har jeg osse, måske lidt mere.

Er der nogen der er fuldbefaren i hans sonater?

Nej, det kan jeg ikke prale af. Jeg har kun to indspilninger af nr. 2 (Horowitz og Ashkenazy). Men jeg har et lidt ældre klassisk katalog stående (anno 2002), og der er opført 44 indspilninger af sonate 2 (bl.a. Lang Lang, John Ogdon, John Lill, Van Cliburn, M-A Hamelin, Wild, Shelley). Men der findes givetvis mange flere end de angivne 44 indspilninger!

Sonate 1 er mere sjælden, men dog opført med 11 indspilninger i kataloget.

Mht. Symfoniske danse har jeg også nævnt det på side 1 i tråden. Det er et godt orkesterværk med flot instrumentation og smukke klangfarver. Men værket findes også i en udgave for 2 klaverer - også på vinyl, bl.a. med Argerich:



Man kan selvfølgelig sige, at det er synd med et klaverarrangement, når nu orkesterversionen er så opfindsomt instrumenteret, men versionen for 2 klaverer byder så på andre kvaliteter (kammermusikalsk sammenspil og understrehning af de rytmiske aspekter).
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf Slava » man mar 31, 2008 19:21

Her er nogle "samples" af det Rachmaninov-vinyl, jeg har stående - bare til almen inspiration. Jeg har dog lang mere på cd, men nu er det jo vinyl, tråden handler om. Først klaverkoncerterne. Sviatoslav Richter i klaverkoncert nr. 2 på DG er en klassiker, som vel aldrig har været ude af kataloget! Der findes også en tidligere Richter-indspilning med Kurt Sanderling på podiet, som også kan findes på vinyl. Men DG-indspilningen er mere udbredt:




Her er Van Cliburn i 3. klaverkoncert. Det er en LP fra RCA's .5-serie (half-speed mastering):




Zoltan Kocsis i klaverkoncert nr. 1 & 4:




En CBS-boks med alle klaverkoncerterne (Entrmont/Ormandy; Graffman/Bernstein; Berman/Abbado):




Earl Wild og Horenstein i Rachmaninovs klavekoncert 3. Flere af Earl Wilds indspilninger er også udgivet på Chesky (dette er dog ikke en Chesky-LP):




En LP med den fillipinske pianist Cecile Licad i Rachmaninovs 2'er. Hun er nok ikke så kendt:

Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf von Auspuff » man mar 31, 2008 19:50

@Slava!

Jeg mener at have talt 24 forskellige skiver med Rach 3 + 2 for det meste og så lige 1+4 i ny og næ.

I´ll be damned en najs samling.

Hvis man antager at do godt kan lide SR, hvor mange har du så af dem du elsker højt?

Hvilken af dem du nævner finder du bedst?
von Auspuff
Seniormedlem
 
Indlæg: 682
Tilmeldt: tirs sep 04, 2007 14:42
Geografisk sted: Grøndland og omegn

Indlægaf Slava » man mar 31, 2008 20:34

von Auspuff skrev:@Slava!

Jeg mener at have talt 24 forskellige skiver med Rach 3 + 2 for det meste og så lige 1+4 i ny og næ.

I´ll be damned en najs samling.

Hvis man antager at do godt kan lide SR, hvor mange har du så af dem du elsker højt?

Hvilken af dem du nævner finder du bedst?

Der er nok ikke noget værk i min musiksamling, som er så overrepræsenteret som Rachmaninovs 3'er! Flere Mahler-symfonier har jeg også i mange forskellige indspilninger, men dog ikke 18!

Jeg har lidt flere Rachmaninov-klaverkoncerter, end afbildet her, fx Michelangeli i 4 (både på cd og lp). Desuden har jeg Rachmaninov som solist i alle hans koncerter (cd). Jeg har Richter i koncert 1 og 2 med Sanderling (cd), Van Cliburn i 2'eren (SACD) samt lidt mere, bl. a. en nyere komplet Naxos-box med Symfonier og klaverkoncerter.

Jeg kan nok ikke fremhæve en enkelt af mine Rachi klaverkoncerter, da de er så forskellige - både hvad lydteknik og fortolkning angår. Jeg er fx vældig glad for Rachmaninovs egne indspilninger koncerterne, selv om de ældste går helt tilbage til sidst i 20'erne. Men generelt er jeg glad for alle afbildede skiver! Hvis jeg skal begrænse mig en lille smule, vil jeg fremhæve disse:

Bedste 1'er er Rachmaninov, men Richter/Sanderling og Kocsis er begge gode.
Bedste 2'er er Rachmaninov, Richter (begge), Janis, Graffman, Cliburn
Bedste 3'er er Rachmaninov, Horowitz/Reiner, Argerich
Bedste 4'er er Michelangeli!
Bedste Paganini er Rachmaninov, men Margrit Weber, Vasary, Licad og Graffman er også fine!

3'eren er svær, da jeg har så mange. Jeg synes faktisk alle er gode - på hver deres måde! Men jeg har en svaghed for Argerichs hypersensitive og næsten hysterisk nervøse vildskab. Det er virkelig tæt løb bag de tre indspilninger, jeg har nævnt. Måske er der 10-12 indspilninger, jeg sætter næsten lige så højt!
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf Slava » tirs apr 01, 2008 10:33

Nu har Rachmaninov jo skrevet andet end klaverkoncerter (som påpeget af andre i tråden), så jeg fortsætter med lidt vinyl fra en helt anden genre: Kammermusikken!

Det er ikke musik, som er særlig kendt sammenlignet med klaverkoncerterne, men der er dog et par fine værker. Det bedste kammermusikalske værk fra Sergei R er nok Cellosonaten. Herunder ses en LP med cellisten Harvey Shapiro og pianisten Earl Wild. Den er faktisk ret god, selv om man kunne være skeptisk mht. om den ellers meget virtuose Wild kunne indordne sig under kammermusikkens mere "intime" form. Men det går strålende! Jeg mener ikke, denne lp nogensinde er udsendt på cd, hvilket også gør den attraktiv, selv om den hverken er sjælden eller dyr.

For folk, som kan lide fine optagelser, kan jeg nævne, at også Linn Records har indspillet Rachmaninovs cellosonate på vinyl. Der findes også danske indspilninger af cellosonaten, fx Bløndahl Bengtsson/Kavtaradze og Niels Sylvest/Tove Lønskov, men jeg ved ikke, om de også eksisterer på vinyl.




Her er en meget, meget fin version af Rachmaninovs klavertrio Op. 9 med stjerneviolinisten Leonid Kogan, cellisten Fedor Luzanov og den klaverspillende dirigent Evgeni Svetlanov. Trioen er meget lang - op mod en time (!) - og er ikke helt på højde med cellosonaten. Det er et tidligt værk, sentimentalt og sødmefuldt, men værd at lytte til. Findes også indspillet med Beaux Arts Trio og andre (bl.a. også en dansk indspilning på Kontrapunkt).




En dansk dobbelt-LP fra selskabet Paula med alle Rachmaninovs værker for 2 klaverer samt 4- og 6-hændigt klaver:




En fantastisk Philips-plade med Rachmaninovs Suite nr. 2 for 2 klaverer. Argerich og Nelson Freire er forrygende (husk også Symfoniske danse for 2 klaverer m. Argerich nævnt et par indlæg oppe):

Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf Slava » ons apr 02, 2008 09:01

Jeg fortsætter med lidt soloklavermusik fra vinyl-samlingen. Dette en god LP med Andrei Gavrilov, som spiller udvalgte klaverværker:



Corelli-variationerne er et rigtig godt soloklaverværk, som jeg personligt får mere ud af at lytte til end klaversonaterne. Her er Bermans indspilning, hvor der også er nogle udvalgte preludier på side 2:



En anden indspilning af Corelli-variationerne med en knap så kendt pianist, Martin Jones, som dog har indspillet en hel del for Nimbus. De 6 Moments musicaux er også gode klavestykker (de spilles også - i uddrag - på Gavrilovs plade):



Rachmaninov skrev to samlinger "Etudes Tableaux" - Op. 33 og Op. 39. Det er samlinger af små klaverstykker, som selvfølgelig ved navn er beslægtet med Etuder af komponister som Chopin og Liszt, men alligevel er lidt anderledes. Det er gode klaverstykker, som spilles og indspilles forholdsvis ofte i uddrag (Richter har fx spillet mange af disse stykker, og Gavrilov spiller også et par på den første LP i indlægget). Herunder ses en russisk plade med en komplet Op.33, hvor der også er Rachmaninovs klaverstykker "Pieces-fantasies" Op. 3 med det berømte cis-mol preludie:



En LP fra Orfeo med Etudes Tableaux Op. 39:
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf Slava » ons apr 02, 2008 18:51

Jeg ved ikke, om der stadig er nogen, der læser i denne Rach-tråd? Men jeg vil lige afslutte mine Rachmaninov-bidrag med lidt billeder af orkesterværker på vinyl. Første symfoni med Andre Previn på EMI:



Anden symfoni med Evgeni Svetlanov på Melodiya. En fin fortolkning:



Oleg Caetani i Tredje symfoni (Orfeo). Jeg kender ikke meget til Caetani, men jeg kan se, at han også har indspillet alle Shostakovich-symfonierne på SACD. Hvis de er på højde med denne 3'er, må jeg hellere tjekke dem ud!


Jeg har også lidt med Ashkenazy i orkesterværkerne. Her er det Symfoniske danse og Dødens ø:
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

ForegåendeNæste

Tilbage til Musik


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.