Thomas Sillesen skrev:Det fortaber sig vist efterhånden i tågerne hvorfor vi diskuterer de to designs.
Diamagnetics er da en ordentlig gang klyt,
men det ved han sikkert godt, og den spiller sikkert ganske udemærket, samtidig med at stelvejene er lavet efter bogen så vidt jeg kan se.
Doxaen er da en lige så stor gang klyt, når man tænker på den skal sælges kommercielt og ikke er en prototype.
a) Net er tilsluttet en klemrække uden yderligere fastgørelse, hvilket er ulovligt, da kablet kan falde ud af klemrækken og tilføre 230V til kabinettet.
b) Så vidt jeg kan se er lysdioden fastgjort med et stykke tape, det har jeg aldrig før set i en kommerciel konstruktion
c) Er lytterne limet fast til kabinettet, med risiko for at de bankes løs ved at forstærkeren smides under transport ???
d) SÃ¥ vidt jeg kan se bruges der samme farve kabel til + og - fra ensretterne...
e) Sekundærledningerne er alt for lange, istedet for at være kortet op, hvilket enhver ville gøre, når man ved hvor meget den slags støjer.
f) ensretterne sidder også så det bliver nødvendigt med ekstra lang forkabling.
g) indgangskablet er lagt parallel med forsyningen.
h) Stel til højttalerne kommer som det skal fra midten af forsyningen, men det ser ud til at der ikke er trukket seperat stel fra printet = der er ikke stjernestel. (men går over ht bøsningen ???? )
Hvordan du, Hurtig, kan fremhæve det der som et professionelt produkt fatter jeg ikke.
Om det er et professionelt produkt. Lidt svært at definere. Jeg er helt enig med dig i, at der er flere ting der ikke ser specielt ingeniørmæssigt prof ud. Men husk lige på, at bare fordi man gør en ære i at montere sine komponenter på lige rækker, er det ikke ensbetydende med god lyd.
Lauvland's forstærkere har ALDRIG været ingeniørmæssigt optimerede. Det har altid været beregnet på at bygge små serier i hånden, hvor der er fokuseret mere på at hive det maksimale ud af de simple konstruktioner, end at få det til at se lækert ud.
a) Jeg er enig i, at en samlemuffe og ingen aflastning, langt fra er optimalt rent sikkerhedsmæssigt. Jeg har dog aldrig hørt at nogen har oplevet at de skulle være faldet ud. Men ja, det er ikke sådan jeg ville gøre det.
b) Lysdioden fastgjort med tape... He he he. Ja, det gør han mig bekendt stadig. Lidt specielt, må man nok sige.
c) Jeg kan ikke huske om elektrolytterne er limet fast. De fandtes også med en bolt i enden, ligesom eks RIFA. Man skal dog huske, at man rent faktisk kan lime ting så godt sammen, at det IKKE er limningen der svigter først. Men jeg mener faktisk de er skruet i.
d) Samme farve kabel til forskellige signaler/forsyninger. Ja... Kig ind i en styretavle med tusindvis af kabler med stærkstrøm. Der bruger man faktisk også samme farve til mange ting. I denne sammenhæng kunne man sagtens have valgt forskellige farver.
e) Ja, sekundær ledningerne er ganske lange, og kunne med fordel kortes af. Om det giver nogen forskel?? Tjaaee... godt spørgsmål.
f) Ja, der er vel 10-15 cm kabel mellem ensretter og elektrolytter. Til gengæld er det ikke tynde printbaner, men ganske tykke kabler. Det er det kompromis man indgår, når man ikke vælger at bygge sin forsying på et print. Til gengæld giver det god mulighed for køling af ensretterne.
g) Indgangskablet paralelt med forsyningskablet. Enig, det burde det ikke være. Det giver sig ikke til udslag i brum, men vil givetvis med fordel kunne flyttes væk.
h) Ikke korrekt. Forestil dig printet værende differentiel som en op-amp. Hvilket ben kobler du til stel på en op-amp??? Jeg mener ikke det er muligt. Det stelkabel der føres sammen med signallederen, forbindes kun til den modstand der bestemmer forstærkningen. Det er faktisk udemærket at sammenligne den med en ikke-inverterende op-amp, hvor den eneste stelforbindelse er til den modstand der går fra den inverterende indgang til stel. Præcis sådan er DOXA 70 også lavet.
Igen... Nej, forstærkeren er ikke optimeret til at se godt ud. Men bemærk lige, at ingen af de ovennævnte punkter, er noget der direkte influerer på lyden. Det er til gengæld ting som Lauvland har undladt at bruge tid på, til fordel for at arbejde med lyden.
Husk også lige på, at der er tale om en forstærker med 20-25 år på bagen, bygget 100% i håndenog i små styktal. Hvor mange andre forstærkere fra den tid gider folk bruge tid på, som noget nær High End??? Jeg vil til gengæld vove den påstand, at mange High End producenter anno 2008, vil få ufattelig svært ved at overgå DOXA 70 på ren lydkvalitet. Nok en af grundene til, at de har så travlt med at montere komponenter på lige rækker på fine print og montere tykke frontplader.