Ja Janils, tingene skal falde i hak og passe sammen. Alt i anlægget trækker i samme retning. Kostaldsvarmen hos Stravinsky er tyvstjålet fra Karl Aage Rasmussens mening om Abbado når han spiller Stravinsky. (Stravinsky stjal også med arme og ben hvad han dog aldrig skjulte).
Må jeg anbefale et lyt på Pulcinella med røgteren Abbado, en trio af fantastiske stemmer og et veloplagt symfoniorkester (DG 2531087), en plade der er berømmet for sin smukke optagelse. Den berømmelse kan jeg FØRST høre nu. Stravinsky bygger sin musik ovenpå gamle italienske barok kompositioner. (Must have LP, også selvom man ikke har synergi i anlægget).
Med sopraner og tenorer er det som om de er vendt hjem efter en lang rejse. De kære stemmer er nu i rummet i stedet for i hukommelsen.
De kære gamle og tit skrøbelige Richter optagelser fortæller nu den rigtige historie om hans spil. Nu skal jeg ikke længere læse om det.
Sådan er de sidste 3 uger gået, og mon ikke summen stiger lidt endnu. MC indgangen på Steelhead skal jo også ”brændes til”, den har ikke været brugt før nu.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.