Er i det lyriske hjørne efter dagens pseudobesøg via operabio hos: The Metropolitan og hører nu denne på fuld blæs.

Tiltaget Operabio, er optagelser fra The Met i New york i HD kvalitet og kan ses i Imperial Kbh og Biocity i Århus.
Den sidste opførelse i denne sæson var: Donazetti’s Regimentets datter, med bla. den unge peruvianske tenor Juan Diego Florez og sopranen Natalie Dessay i et formidabelt sammenspil.
Operaen ligger rigtigt godt til Florez lyse lyriske tenor, som den jo også gjorde til Pavarotti da han fik sit gennembrud i netop denne rolle, og skrækpartiet med de 9 høje C’er fremtrylles også fuldstændigt ubesværet af Florez. Den smukke bel canto arie i starten af anden akt er flot udført og synes, at ligge perfekt til hans stemme - som den er nu.
Natalie Dessay's sopran virkede også godt, men blev næsten overskygget af den utrolige energi som hun sprang rundt på scenen med (det er ikke så tit jeg har oplevet sopraner synge i vandret positur, eller for den sags skyld med hovedet nedad) Men hun udfyldte rollen, som regimentets datter Marie, levende og med meget humor.
Idet hele taget er, det en fantastisk morsom opsætning med mange skægge sidekicks. Ca. 3 timer efter vaklede jeg ud fra biffen, ud i solen og med en god oplevelse rigere.
For de interesserede er der en ekstra forestilling på søndag d 18 maj. Kl. 10.00 i de to biffer. (fin forestilling som introduktion til genren)
Ellers starter sæsonen igen til okt. De udvalgte forestillinger kan se her:
http://www.operabio.dk/mxcms.aspx?itemid=2