Den sidste plade

[ZIG]

OK.

Du sidder på en øde ø. Der er strøm nok tilbage til 1.333 omdregninger på din pladespiller. Ikke flere. Du skal vælge den sidste plade.

Hvad bliver den?

Jeg vil vælge den her:



Den gang fangede det tidens ånd. Der er en friskhed og et løfte om, at vi havde godt fat.

Så godt et fat har vi ikke mere.....men, man kan stadig høre det, og det er de minder og den stemning, jeg gerne vil have, hvis det var mit sidste album.

Hva' med jer?

[Raskolnikov]

Det er et godt spørgsmål. Valget ville står imellem disse to.


Den kan jeg høre igen og igen og samtidig blive ved med at opdage nye ting på dette album.

Den anden plade.

[SES.]

Et forfærdelig spørgsmål mester Zig. Den sidste plade – ups. Det skal jo ikke være en plade jeg kan synge efter hukommelsen, dem bliver der jo brug for bagefter når man cirkler rundt i strandkanten. Men måske en plade som sender en masse gang i hukommelsen?. Der er nogle plader der virker på mig som f.eks. duften af pandekager. En duft af pandekager og jeg er 10 år og ser forventningsfuld på min bedstemor der kommer med et fad med en meter pandekager – kun til mig!
Så er der det første kys, den første pige og alt det der – det er der også musik til.
Men sådanne minder er jo ikke sunde på en ØDE ø!

I en sådan ultimativ stresssituation må jeg finde min balance og ”min sunde fornuft”, og hvem retter altid op på den? Bach altid, Mozart og Beethoven og Bartok for det meste. Her dur Mahler ikke, han kan få mig til at hoppe ud til Big Jaws.

Med Ligetis ord in mente (György Ligeti: "... but if I am allowed only one musical work on my desert island, then I should choose Koroliov′s Bach, because forsaken, starving and dying of thirst, I would listen to it right up to my last breath." )
Disse ord vil jeg genbruge og spille:



så vil jeg vist kunne klare nogle måneder indtil Fredag eller bedre hans søster forhåbentlig en dag dukker op.

[gurdet]

Man kan forestille sig at sidde dér og febrilsk bladre frem og tilbage....

Efter at have haft Robert Wyatts Comicopera i hånden flere gange - den har en lang eftersmag af menneskelighed - måtte det ende i et nej sateme nej, der skal noget højt noget til. Og så ville jeg smide den her på - tror jeg nok:

 

 

...stilhed bliver der nok af sidenhen.

 

Men jeg er nødt til at få dispensation til at spille det sidste 1½ minut

[ZIG]

Ras - så vælg dog

SES - sjældent så poetisk...

Gurdet - you got it - 50 omdrejninger, altså.

Zig

[gurdet]

Ras - så vælg dog

SES - sjældent så poetisk...

Gurdet - you got it - 50 omdrejninger, altså.

Zig

[a2zinck]

Jeg vil vælge den her:



Den gang fangede det tidens ånd. Der er en friskhed og et løfte om, at vi havde godt fat.

Så godt et fat har vi ikke mere.....men, man kan stadig høre det, og det er de minder og den stemning, jeg gerne vil have, hvis det var mit sidste album.

Hva' med jer?

pudsigt nok erhvervede jeg mig ovenstående plade på vinyl for en uges tid siden. det skete ene & alene på baggrund af scavenger records indehavers anbefaling, men jeg har endnu ikke haft den roterende derhjemme... måske tiden er inde i aften.

personligt ville jeg formentlig nyde isobell campbell & mark lanegan's ballad of the broken seas en allersidste gang. deres nye album er udkommet på cd, og udsendingen på vinyl følger snart trop.

god weekend alle mand!

[zaka]

Første indskydelse var denne:



fordi den på mange måde har været den ene skive der har betydet mest for hvordan min musiksmag har udviklet sig - det var virkelig en aha-oplevelse.

Så kom jeg i tvivl fordi jeg kom i tanke om denne:



fordi den rækker langt ud over normalen mht. fantasi og musikalsk frihed.

Men alligevel? Hvis det er den allersidste skive, skal det være noget med krudt i, et festfyrværkeri af et farvel til noget der har fulgt mig en stor del af mit liv...gruble gruble...det er ikke nostalgi, eller måske alligevel. Dette band og specielt dette album var starten på et mere end almindeligt passioneret forhold til optaget musik:



Jeg tror jeg vil vælge en cdafspiller, for så kan jeg selv programmere rækkefølgen.

Problem Child (Teenage årene)
Love At First Feel (Den første...)
Aint No Fun (Waiting Around To Be A Millionaire) (Færdig med uddannelse, den første løn )
Dirty Deeds Done Dirt Cheap (Nogle gange slipper man billigt...)
Ride On (...andre gange gør det ondt)
There's Gonna Be Some Rockin (Paaaaarty!)
Squealer (Nag nag, brok brok, selvmedlidenhed uha uha)
Big Balls (:twisted:)
Rocker (ok, hvis der ikke er andre muligheder, så for hulen da med stil - yeahhaaaaah luftguitar i mod den nedadgående sol)




[/img]

[A.R.T.]

Zig - du gør det sørme ikke let og jeg kan sagtens følge jer andre i jeres "kvaler" med at finde lige den eneste ene man lige kan høre en sidste gang inden strømmen går.

 

Jeg vil dog, som zaka er inde på, vælge den plade der i den grad har været med til at definere min indgangsvinkel til det fænomen - at høre musik nemlig denne:

 

 

 

[Kristian]

nå...
Den er svær.
Jeg tror at zappa har lavet plader der jeg gerne vil have som min sidste pladen, men hvis jeg vælger en som zaka og art, som har haft stor indflydelse på mig, så er det...

[troelsmeister]

Hvorfor ikke slutte med sin første LP.

Købt i Bilka af alle steder, spillet ufatteligt meget på teenage værelset.

Its gotta go out with a bang!

Specielt "Mistress for Christmas" kan jeg nynne på i dagevis.

[xo]

Hvis det skal være, kan jeg godt nøjes med at nyde Beethoven's Moonlight Sonata 3. mens jorden går en kataklysmisk meteorkollision i møde. Den lægger stemningen for mig at se. Skulle det hele gå mere stille af, vil jeg foretrække Gabriel's Oboe af Ennio Moricone.

[kibri]

Sætter mig og til denne:

[fan of the man]

Nu går jeg udfra, at øerne ligger så tæt i vores udstemtes ørige, så vi rent faktisk har mulighed for at høre hinandens  hjerteblod. Jeg håber så, at en anden end Kibri medbringer Heavy Horses og endnu en venlig sjæl har lidt Patty Smith med. I så fald vil jeg forsøge, at rydde farvandet  for hajer og moskito myg ved at spille den tyske furie Nina Hagen…. meget, meget højt!



“Wir leben immer …noch“

wir wandern bloss und nackt in die unendlichkeit
wir schweben auf dem pfade in die ewigkeit
wir glauben was wir wissen und wir fuerchten uns
wohl weil wir sterben muessen dad beaengstigt uns
wir sind die lebenden
nach leben strebenden

jeder neue tag kann gut und boese sein
wir stellen unsre vibrationen selber ein
und wenn wir morgens frueh an unser ende denken
dann kann uns dieses wissen durch die tagzeit lenken
und uns das sterben goennen

wir vegetieren und wir rasen durch die lebenszeit
wir verblassen und verpassen die gelegenheit
wir haben keine zeit, wir tun uns selber leid
wir vegetieren und wir rasen durch die lebenszeit

wir verstecken unsre aengste in der zwischenzeit
wir zittern immer noch vor der vergangenheit
wir entwickeln uns nicht weiter, weil erwachsensein
so wollen wir nicht sein
oh nein das muss nich sein

[smukfyre85]

Jeg vil læse mere om Gabriel's Oboe af Ennio Moricone. Lyder meget interessant at læse. I usuallyread nogle bøger af Ennio Moricone, hvor deres er nogle historier var stor og meget påvirke.