niklasthedolphin skrev:Jeg synes det er lidt vattet at tale om dette emne med folk som kun har erfaringer med den digitale indfaldsvinkel.
Her sidder vi nogle få som har erfaringer med diverse både analoge og digitale medier og signalkilder gennem en menneskealder og taler om vores dyrtkøbte erfaringer med analoge medier som de mest naturlige og vellydende og på den anden side er der en flok som aldrig har rørt en spolebåndoptager, aldrig har ejet en pladespiller, aldrig haft tid nok til at finde de LP'er der er gode skæringer, aldrig har kendt nogen der havde en ordentlig kassettebåndoptager.
Det er jo en ørkesløs vandring fra Herodes til Pilatus at debattere emnet på de vilkår.
Det er jo analysens kunst at man er i stand til at belyse en problematik/et emne fra alle de angrebspunkter der cirkler sig omkring problematikken/emnet.
Det er ikke just virkeligheden for alle dem der lovpriser digital komprimering her i tråden.
"dolph"
Igen udtaler du dig om noget du ikke ved noget om. Jeg købte min første grammofon i 1960, og min første båndoptager i 1962.
Du agitere for din religion, og det må du da gerne, men det bliver det ikke mere sandt/rigtigt af. Du er ikke interesseret i andre synspunkter end dine egne, du har set "lyset", og der er absolut ingen analyse/åbenhed/bevægelighed i dine synspunkter/indlæg.
Vi har religionsfrihed her i Danmark, enhver har lov til at dyrke sin egen gud - vel og mærke, når det ikke går ud over andre.
Du forsømmer ikke en chance for at missionere for analog lyd, hvilket er ok, men at udnævne alle, der ikke har samme mening som dig, til ignoranter er ikke ok.
Vi er nogle "ateister", som ikke er interesseret i at følge forskellige trosretninger, men forsøger - systematisk og objektivt - at opnå den bedst mulige lyd.