Janils skrev:Jeg kom forbi og satte en kendt plade på ....... Wow.. det her var ikke sandt! Højttalerne var et sæt ældre JBL med en 10" bas og en slags kæmpe dome. Jeg vil tro de skulle dele over omkring en 1.200 Hz. Problemet var bare at begge diskanter var stået af!!!!! ...... og kun bassen spillede. Der var kort sagt dømt lydgrød og hverken kabler eller super forstærker hjalp her.
Jeg spurgte efter om der var andre højttalere i huset? Jo, da ... og vi hentede datterens små japanske plastiktingester. Se det var bedre .. nu var der jo lyd igennem. Jeg synes nu det hele var lidt pinligt for ejeren. Hvor længe han havde lyttet på musik gennem 10" basser ved jeg ikke.
Et andet eksempel var et nyt bekendtskab som inviterede mig til at høre hans anlæg. Det ligger også en del år tilbage. Han have F3 Trapez højttalere - havde selv samlet dem og de spillede nu på 4. eller 5. år.
Min første reaktion kom prompte... "Du har fasevendt den ene højttaler". Nej insisterede han, de har altid være forbundet sådan. Vi fulgte kablerne og alt var forbundet korrekte. Alligevel var der den der kendte trykken for ørerne ... noget var ikke i fase og manglede der ikke en masse bas?
Sjovt nok har det nogen gange været en "frygt" for mig at der har været en grundlæggende fejl til stede i mit anlæg, som jeg ikke bemærker fordi øret jo tilvænner sig (jeg har dog haft folk forbi og ingen har brokket sig). Jeg tror sagtens der kan indsnige sig fasefejl og evt smådefekte enheder ind, hvis man ikke lytter på andre anlæg end sit eget.
Det er jo også denne tilvænning der gør lyttetests så svære at udføre for man hører ofte det man vil høre: "nu sætter jeg sølvkabler på"..."ja, de lyder godt nok klart og lyst". Guldkabler ville sikkert lyde varmt