Stadig OT, håber det er ok:
Nu er jeg ikke så indbildsk at hævde at lille mig skulle have et neutralt anlæg. Men jeg har hørt et anlæg, hvor der var investeret masser af tid og energi i at opnå en glimrende neutralitet. Så vidt jeg ved, er det en proces, der tog lang tid, og krævede massevis af afprøvninger af diverse udstyr. Målet er vel at finde frem til noget, der ikke har nogen
egenlyd overhovedet. Det er da et stærkt værktøj til fx. udvikling.
Jeg har selv fået det råd at gå udenom alt udstyr, der sætter fingeraftryk på lyden. Også selv om fingeraftrykkene måtte være smukke. Fx. trykkammer dybbas, hornagtig dynamik, elektrostatagtig transparens (no offence overfor nogen, det er blot eksempler på kendte fingeraftryk). Det nytter jo ikke noget at man sidder og tænker fx: sikke en flot diskant, der er. Når målet er at kunne høre musik som den er i virkeligheden, og ikke musik som den lyder via et hifi anlæg.
Det, man kan prøve at opnå er at det til sidst er den helt usminkede lyd/musik man hører. En bekendt har sagt, at kendetegnet for et rigtig godt anlæg er at alle plader lyder forskelligt
. Forstået på den måde at der ikke er et karaktertræk fra anlægget, der sætter det samme fingeraftryk på al musikkken.