af becker » fre dec 30, 2005 15:34
Nu har jeg fået hørt pladen et par gange, og jeg synes faktisk den er rigtig god.
Stilmæssigt er det en tand mere "moderne" end det jazz jeg plejer at høre. Og lidt sværere tilgængeligt, så det kræver lidt mere ro omkring mig, for at jeg kan fordybe mig i den.
Det er dog tydeligt, at det er pianoet der er soloinstrumentet (andet ville også være mærkeligt). Han får virkelig lov at udfolde sig på hvert eneste nummer.
Optagelsen er også rigtigt god, og skuffer bestemt ikke.
Pladen er en hyldest til Miles Davis, hvis band han var pianist for i perioden 1989-1991. Inden det, havde han været pianist for bl.a. Stanley Turrentine, James Newton og Al Di Meola. Så helt ubeskrevet er han kke... blot ukendt for mig indtil nu.
Så alt i alt, vil jeg betemt ikke afvise, at jeg skal høre mere med Kei Akagi på et tidspunkt.
Mvh
Becker