Hvad hører du nu ?

[A.R.T.]

Dynavector'en er slidt op, så jeg har monteret den gamle Tekni-fi K1. Jeg har mere held med opsætningen end sidst, i al fald begynder jeg så småt at forstå begejstringen for K1.

Jeg er på tur med australiens fineste sangskrivere:



Jack Frost fra 1991. Et fint samarbejde mellem Grant McLennan (Go-Betweens) og Steve Kilbey (The Church). Jack Frost er sjovt nok også Bob Dylans producer pseudonym.



Robert Forster - Warm Nights fra 1996. Forster var sangskriver-makker med McLennan i The Go-Betweens.



Steve Kilbey - Unearthed fra 1987. Kilbeys solodebut.



Warm Nights er en rigtig god skive, men The Evangelist fra 2008 er hans mesterværk. Den ligger i min top-3 over de bedste 2008 udgivelser.

 

Takker zaka - ihukom denne:

 

Dobbelt cd til efterårets mørke aftener og denne som jeg hører nu:

 

 

Men, men jeg skal da klart have tjekket "The Evangelist" fra 2008 ud!

 

 

[SES.]

Siden i lørdags har den stået på opera - opera og divaer i lange baner.

Lige nu en opera som jeg lykkeligvis ikke kender handlingen i. Men musikken er god og sangerne på toppen.



I mine seneste indslag har jeg hentet pics fra min Picasa, men programmet flytter adresse når jeg omgrupperer - så beklager at der nu er nogle underlige indslag uden billeder. Er ved at etablere et katalog over samlingen - pyyyyh er kun nået til godt 3000.  

[gurdet]

Jeg blev lokket til denne friskpressede sag af nogle helt fantastiske anmeldelser:

 

2008

Der hænger noget "art-rock" over bandet, og albummet er en stor, sammenkogt ret...og særdeles...øh...nærende er det da også. Det er bare så fantastisk godt lavet, at til trods for de mange forskellige stilelementer, glider det ubesværet ned. Letfordøjeligt - men langtfra tomt! Jeg fattes ord - men Gaffa skriver bl.a. sådan her:

 

Guitarist David Sitek har begået en mageløs lydkulisse, der udfordrer musikkens grænser kompromisløst, om det så er funk, soul, post-punk eller skævvreden rock. Tv On The Radio giver på Dear Science svaret på, hvordan eksperimentel musik kan gøres tilgængelig og mere populær uden at give afkald på sig selv.

Af Finn P. Madsen

 

Derfor har jeg nu også kastet mig over deres forrige fra 2006:  

 

(Den er osse go')

 

Mvh

[gurdet]

(1983)

Mvh

[kibri]

gurdet - lyder spændende de TVOTR plader..

Her:


Med en hæsblæsende "Take The A Train"..

..og igen:

Super håndværk.

[Bluesader]

Lytter til denne lidt skæve udgivelse:

 

[A.R.T.]

Er kommet på sporet at div. guitarrock plader, fordi zaka nævnte "Dream Syndicate" & Steve Wynn (er den go'?)

F.eks. denne her solodebut fra Hüsker Dü trommeslageren:

 

Nummeret "2541" bliver iøvrigt fortolket af Robert Forster på denne:

 

 

Så/hørte Robert Forster da han var forbi 1000fryd i Aalborg  iforb. med udgivelsen af ovenstående.

 

[gurdet]

[quote="kibri"]gurdet - lyder spændende de TVOTR plader..

JA! Dear Science er SÅ fed (og meget bedre end "Cookie Mountain" imo).

 

Den her er helt ny for mig  og lige nu Lou Reeds suverænt bedste - her i huset...

Lou Reed: The Blue Mask (1982)

Mvh

[A.R.T.]

Jeg må have tjekket de TVOTR-plader ud

Imellemtiden snurrer denne rundt.

 

[A.R.T.]

Har været på biblioteket og lånt en stak cd'er, men inden da vil jeg lige høre denne:

 

 

Alex Harvey havde en dejlig rå stemme.

[kibri]

"Dear Science" bliver indkøbt!

En gammel konge-mono "Best Of" med Ellington. Har det "desværre" kun på denne, men nummeret "Bakiff", er en genistreg. Skrevet af Tizol og oprindeligt udgivet på denne i 1939!!:


"The Blanton-Webster Band"
Det er meget østerlandsk præget og lyder som noget fra "Far East Suite"-tiden.


En superklassiker. Interne filmdias.


Efterhånden nogle år siden jeg har vist denne, men den er stadig lige god. En feeeed version af "The Midnight Sun Will..."

..."FURTHER DEFINITIONS is a serious contender for Benny Carter's most essential disc (though he churned out astounding amounts of high-quality work for more than 70 years). This 1961 album was a revisitation of a '37 session Carter cut with Coleman Hawkins, Django Reinhardt, and two European saxophonists. Hawkins brings his glorious tenor back for the '61 set, while guitarist John Collins fills Reinhardt's shoes. Charlie Rouse appears on tenor sax, with Phil Woods on alto, while the crack rhythm section of Dick Katz (piano), Jimmy Garrison (bass), and Jo Jones (drums) completes the personnel.
The set is, arguably, an improvement on the original, with its beautiful sound engineering, excellent arrangements (the four-horn line approximates a big band at times), and shining solo performances all around. "Honeysuckle Rose" and "Body and Soul" (on which Hawkins, of course, takes a magnificent, extended solo) are here, as are two fine Carter originals, the lush and lazy "Blue Star" and "Doozy," a sprightly bop number. The "Additions to FURTHER DEFINITIONS" section (tracks 9-16), a 1966 session with different personnel and a batch of Carter originals, is an excellent bonus. Carter's trademark attention to superior musicianship and quality characterize both of these highly recommended sessions."..

[A.R.T.]

Ild i brændeovnen, kaffe i kruset og nålen i denne - Magisk.

 

 

Billedet er fra e-bay hvor denne dobbelt lp kan købes for 100$ !!!

Verdenen er af lave..................

 

Men god - det er den

[kibri]

Fuldkommen i særklasse.

[Mogens Kamp]

Hvilken vildskab, ægthed og intensitet... hvilken division af glæde

 

korrekt. Og det endte til slut Ian Curtis' liv. Han ville ikke mere.....

[ZIG]

Har I hørt den for nylig?

Zig