Morten....ti arme i vejret for din simple men smarte idé.
Jeg har selv leget med akustik regulering i stuen i 14 år, men aldrig lavet en så fancy løsning som denne.
Lige for at rydde et par misforståelser her i tråden af vejen:
Rockwool dæmper nøjagtig lige så godt som Rockfon, jeg har selv brugt begge dele igennem årene og har også haft dæmpnings-koeficient-kurverne (pyh et svært ord) for begge dele.
Rockfon plader ER Rockwool plader med enten glasfilt betræk limet på overfladen eller akustik maling, for at det ikke skal drysse.
Tætheden i pladerne er en mellemting mellem løs rockwool og komprimerede Rockwool plader.
Tætheden har dog ikke voldsom indvirkning på dæmpningen ved forskellige frekvenser.
Det har tykkelsen derimod.
Jo tykkere, desto dybere i frekvens dæmper de.
Tommelfingereglen: Dobbelt tykkelse= dæmpning til halv frekvens, passer godt.
I praksis dæmper en 3 cm tyk plade (ca. tal): 100% ned til 1000Hz, 50% ved 500Hz, 25% ved 250Hz osv.
En 5 cm plade dæmper (ca. tal): 100% ned til 500Hz, 50% ved 250Hz osv.
Pladerne kan bestilles hjem af de fleste byggemarkeder.
Jeg har ingen nye priser på dem, men for 14 år siden kostede de 60-80 kr. for en plade på 60x120 cm.
I de senere år har jeg i stedet brugt Ecophon som er Glasulds konkurent til Rockfon.
De er lavet med glasuld (big suprise!!!) i stedet for Rockwool og fremstilles med akustik maling (til loftsbrug) eller groft-vævet stof (til vægbrug).
Ecophon kan fåes i et bredt farve sortiment eller med custom farve (hvis man bestiller mere end 48 m2, og mod merpris)
Priserne for Ecophon er omtrendt de samme som for Rockfon.
Nå, anden misforståelse der lige skal ryddes af vejen:
Nej, det er ikke bedre for dæmpningen at placere dæmpepladen lidt ude fra væggen.
Det er en løsning man anvender for få dæmpning til at række dybere i frekvens for færre penge.
Fed idé.....men der er minus.
Dæmpningen lidt højere oppe i frekvens bliver dårligere.
Hvis du i stedet for fylder hele papringen ud i dybden med Rockfon får du den bedste dæmpning ved alle frekvenser der er muligt med den anvendte tykkelse papring.
Hvis man kender efterklangstiden i lytterummet ved de forskellige frekvenser, kan man faktisk bruge dæmpnings koeficienterne for en dæmpeplade og regne sig frem til hvor mange m2 dæmpeplade man skal hænge op for at nå en given ønsket efterklangstid eks. 0,5 sekunder.
Jeg lavede faktisk et lille DOS program til beregningen da jeg begyndte at sætte konens tålmodighed på prøve med dæmpeplader i sin tid
Henrik