Perspektiv

[Diamagnetic]

Hvad angår stereoperspektiv må jeg så høre nogle meninger om lyden skal blive mellem højttalerne eller mener man at lyden skal fylde hele rummet op ? Er forstærkere med modkobling dårligere istand til at fylde rummet end do uden modkobling.

[lydkaj]

Det vil ændre sig afhængig af CD/LP. det kan være lille og står mellem højtalerne og stort og dermed fylde hele rummet, men vigtigst for illusionen er nok at de udøvende står op i fyld højde.

[Diamagnetic]

Det vil ændre sig afhængig af CD/LP. det kan være lille og står mellem højtalerne og stort og dermed fylde hele rummet, men vigtigst for illusionen er nok at de udøvende står op i fyld højde.

Tak for svar ! Andre bud ?

[ulrikmm]

Enig med Lydkaj, det er forskelligt på forskellige indspilninger. Det med korrekt højde er helt klart vigtigt. Jeg har tidl. haft bøvl med lydbilledets højde indtil jeg fandt det rigtige netkabel (lydbilledet foregik for højt oppe, hvilket var frygteligt irriterende).

Et par steder har jeg hørt en gengivelse med en udpræget finkornet gengivelse. Det gav fornemmelsen af et endnu større lærred at male lydbillede på (håber metaforen er OK).

Om lydbilledet skal være begrænset mellem HT eller eller fylde rummet helt op: Her er jeg ikke sikker på om jeg helt forstår spørgsmålet.

Jeg mener ihvertfald ikke at lydbilledets rammer skal være pÃ¥virkede af lytterummets rammer. Mine første QUAD elektrostater uden baggitter spillede flot rum i store rum, men det var altid det samme rum (det fysiske rum),der hørtes. Det hjalp betydeligt at fÃ¥ fat pÃ¥ et par QUADer med intakte baggitre (med dæmpematerialet pÃ¥).  Lignende har jeg hørt pÃ¥ nogle sjove smÃ¥ Carlsson HT for mange Ã¥r siden.

Og selvfølgelig skal man ikke sidde og føle at lyden kommer direkte fra HT, den skal være fri deraf (men det kan næsten alle HT vistnok nu om stunder).

Med Q-sound og lignende (Sting, Roger Waters, Sorten Muld, David Bowie) er det velkendt at lyden ogsÃ¥ kan komme helt frem til  ret til hø. eller venstre for ens ører.

Jeg ved ikke nok om umodkoblede forstærkeres rumgengivelse ifht. modkobledes, andet end at jeg har hørt 1 modkoblet og 1 let (6 dB) modkoblet og 1 ekstremt modkoblet effektforstærker give glimrende rumfornemmelse.

[lydkaj]

Jeg har ogsÃ¥ en usikker teori  hvad der mÃ¥ske giver forskellene pÃ¥ perspektivet, er man tæt pÃ¥ med mikrofonerne og ikke fÃ¥r noget rum med, sÃ¥dan optager man typisk smÃ¥ besætninger i et studie sÃ¥ bliver perspektivet ogsÃ¥ relativt lille og mange gange unaturligt og rodet , men teknikeren har muligheder for at manipulere. SÃ¥ man kan godt opleve stort lyd-billed pÃ¥ en studie optagelse, men som regel er det tydeligt at det er kunstigt lavet eks. med Q sound eller noget andet isenkram.

Er mikrofonen et stykke fra og typisk oppe over de udøvende så en del af rummet vil komme med, sådan gør man som regel ved optagelse af symfoniorkester og store kor, kirke orgel osv., ja så bliver lydbillet også stort og det er jo ret heldigt, bruger man denne teknik på får udøvende, for man også korrekt størrelse og et naturligt rum, det kan jeg godt lide.

[dipolisten]

En efter sigende ret klog mand fortalte mig engang, at musikken skulle foregå mellem højttalerne.




Skete der noget udover højttalernes sider, så var det meget forkert

Det har jeg så bare aldrig troet på

[ulrikmm]

Hej Dipolist
- har du hørt Roger Waters "Amused to Death".  Et af de mest spektakulære gimmicks er en hestetrukket kane med bjælder, der kommer ind fra venstre, l a n g t til venstre for den venstre Ht, kører mod højre, og fortsætter l a n g t til højre for den højre HT. En god bekendt har et anlæg, der tilmed kan gengive effekten med differentiering i lydbilledets højde. Q-sound er en effekt der vistnok opnÃ¥s gennem faseforskelle mellem de to kanaler.
På den plade hedder teknikken Q-sound og blev lavet af noget udstyr dspecielt mhp dette, , men fx. har jeg en CD med gamle Bowie numre, hvor man et sted kan høre det samme noget lignende engang tilbage i starten af 70erne..
En bekendt har også en LP med Hendrix, hvor man har lavet noget tilsvarende.

På en Sorten Muld Cd er noget af det elektroniske slagtøj optaget, så man har en fornemmelse af at noget i lydbilledet vender baglæns, det foregår nærmest under ens fødder. Det er måske indspillet i modfase.

Jeg har også hos én hørt et Björk nummer, hvor det lød, som om stemmen kom oppe fra 1. salen og bassen fra kælderen. Altså rent højdemæssigt. En skør oplevelse (høj stemem og kælderdyb bas). Det er desværre ikke lykkedes mig at genskabe effekten herhjemme (har ellers et hus i 3 etager ). men det skal jo ikke forhindre een i at prøve.

Det er imponerende, hvordan man med avanceret manipulation kan give hjerne disse oplevelser af at lyden altså ikke kommer fra to punktkilder.

Mvh Ulrikmm

[dipolisten]

Jeps har selv skiven.

Men det er jo Q-sound hvor der leges gevaldigt med fasen.

Jeg tror ikke man kan regne den slags med, når der snakkes "alm" musik.

Ham der fortalte mig at lyd ikke må komme ud over HTernes bredde, tror jeg mente helt alm musik.

Ja kanen fortsætter rigtig langt ud til siden - Tordenvejret står/render lige over en - og "ånden" fylder en hel del

Iøvrigt fed skive.

[ulrikmm]

Hmm - musik der overskrider grænserne til siderne uden mystiske faseforskelseffekter. Det skal jeg tænke lidt over, om jeg har hørt på nogen af mine plader.

For øvrigt, lidt OT: jeg er for nylig holdt op med at bruge en ET2 tangentialarm, der har udtalt effektiv masseforskel i det lodrette og vandrette plan. Den giver nemlig et meget dybt, men smalt lydbillede. Så lige nu foretrækker jeg en SME III, der har næsten samme eff. masse i de to planer. Den giver nemlig et imponerende bredt perspektiv.

Dvs. at de to arme har indbyggede virkninger på hjernens opfattelse af afstand og retning af lydkilder, der ligesom adderes ovenpå de virkninger, musikoptagelser i sig selv giver ifht. afstand og retning (dvs. lydperspektiv).

Har faktisk oplvet noget lignende med Audio Technica OC-7, hvor spoleankeret ikke ligger centreret omkring nÃ¥learmens akse (som et kors), men udgÃ¥r som et V op og til siderne, med nÃ¥learmen siddende i bunden af V-et. Den geometri gav et umÃ¥deligt dybt og smalt lydbillede (korridorlyd). (Desuden brækkede nÃ¥lefanens yderste spids af pÃ¥ 2 af slagsen i  mine tangentialarme, sÃ¥ de er ikke længere velkomne p matriklen).

Mvh Ulrikmm

[Kim Olsen]

udstyret spiller meget ind. udover at man kan lave meget fase sjov i indspilningen, så komprimerer noget udstyr (eks de gamnel sirius forstærkere) en lille smule i toppen, ikke meget, men nok til at man får en enorm fornemmelse af rumperspektiv. snyd? ja, men kunderne får hvad de vil have.

hertil kommer at stereoperspektivet, især i "dybden" afhænger meget af den vinkel som den direkte diskantlyd rammer øret med, også det de fleste hifi folk kalder sweetspot.


man kan lave rigtigt meget sjov med den slags med en pc afspiller og lidt eq software.

[lydkaj]

udstyret spiller meget ind. udover at man kan lave meget fase sjov i indspilningen, så komprimerer noget udstyr (eks de gamnel sirius forstærkere) en lille smule i toppen, ikke meget, men nok til at man får en enorm fornemmelse af rumperspektiv. snyd? ja, men kunderne får hvad de vil have.

hertil kommer at stereoperspektivet, især i "dybden" afhænger meget af den vinkel som den direkte diskantlyd rammer øret med, også det de fleste hifi folk kalder sweetspot.


man kan lave rigtigt meget sjov med den slags med en pc afspiller og lidt eq software.

 

Derfor mener jeg også at det er vigtigt at perspektivet både kan være lille og stort afhængig af CD, er det kun en af delene ja så mener jeg ikke det er helt som det skal være, og som Kim siger, der kan være ubalance i anlægget.
.
HF ref 19.   nr 7  lavt og ikke sÃ¥ stort, jazz musik,  8-10 stort meget stort hele rummet og meget højt, kor musik i kirke,
Måske det faktisk en slags fase halløj i indspilningen når mikrofonen er et stykke fra de udøvende der kommer signaler mange steder fra, i forhold til når man er meget tæt på og har en meget direkte lyd.

[Raskolnikov]

Hej Dipolist
- har du hørt Roger Waters "Amused to Death".  Et af de mest spektakulære gimmicks er en hestetrukket kane med bjælder, der kommer ind fra venstre, l a n g t til venstre for den venstre Ht, kører mod højre, og fortsætter l a n g t til højre for den højre HT. En god bekendt har et anlæg, der tilmed kan gengive effekten med differentiering i lydbilledets højde. Q-sound er en effekt der vistnok opnÃ¥s gennem faseforskelle mellem de to kanaler.
På den plade hedder teknikken Q-sound og blev lavet af noget udstyr dspecielt mhp dette, , men fx. har jeg en CD med gamle Bowie numre, hvor man et sted kan høre det samme noget lignende engang tilbage i starten af 70erne..
En bekendt har også en LP med Hendrix, hvor man har lavet noget tilsvarende.

På en Sorten Muld Cd er noget af det elektroniske slagtøj optaget, så man har en fornemmelse af at noget i lydbilledet vender baglæns, det foregår nærmest under ens fødder. Det er måske indspillet i modfase.

Jeg har også hos én hørt et Björk nummer, hvor det lød, som om stemmen kom oppe fra 1. salen og bassen fra kælderen. Altså rent højdemæssigt. En skør oplevelse (høj stemem og kælderdyb bas). Det er desværre ikke lykkedes mig at genskabe effekten herhjemme (har ellers et hus i 3 etager ). men det skal jo ikke forhindre een i at prøve.

Det er imponerende, hvordan man med avanceret manipulation kan give hjerne disse oplevelser af at lyden altså ikke kommer fra to punktkilder.

Mvh Ulrikmm

Hvad er det for et Bjoerk nr.?

[Diamagnetic]

Hej igen min forbindelse til serveren ( TDC ) har været afbrudt. Fedt at I kommer med input. Årsagen til oprettelsen af tråden skal søges i at jeg havde mine nye forstærkere med til den ven der har B&W 802 D. Hans ene forstærker Audio Flight 100 kunne slet ikke styre bassen på hans B&W. Det kunne mine til gengæld. Hele toneområdet lød langt bedre med bedre opløsning.

Nu har han så experimenteret med Amused To Death og mener mine forstærkere slet ikke kan få effekterne frem og der mangler detaljer. Mystiskt for selv samme forstærker har ingen problemer på mine højttalere og i mit opsæt.

Jeg mener så det er fordi han har overdæmpet sit rum. Sænket loft med dæmpning over ( 30 cm). Kraftigt tæppe med filt under. Dæmpning på vægge og i hjørner.

Netop på Amused To Death er det rummet og ikke selve indspilningen og anlægget der har den største rolle i hvordan effekterne opleves har jeg ladet mig fortælle.

Hos Frederik Carsøe oplevede jeg for år tilbage at denne optagelse virkede som den blev gengivet via et surround anlæg på trods af brug af " Køkkenhøjttaleren". Årsagen var 6 m til loftet og et rum i flere plan og de fleste vinkler var skæve.

[dipolisten]

CD´en Amused To Death er bedre end rigtig surround.

Mere overbevisende og mere glidende overgange mellem front og de baght som ikke er der.

Q-sound på et godt anlæg, er klart bedre end noget surround

[kibri]

Når det hele nu alligvel har udviklet sig til en Amused To Death tråd:

Vær opmærksom på, at CD'en efterhånden findes i et utal af versioner og Q-Sound effekten (samt resten af overførelsen) er bestemt ikke lige overbevisende på alle. Jeg husker den første hollandske som værende den bedste (sammenlignet med et østrigsk (!!?)) tryk, fra samme tid. Jeg har ikke hørt alle udgaver, men når i sammenligner oplevelser fra pladen, kan det også være selve CD'en..