"Så kan I godt lægge salmebøgerne væk, for nu skal vi have gang i den". Var det ikke noget i dén retning, Franz Beckerlee sagde på Gasolin Live Sådan?!
Jeff Beck er netop udkommet med en live CD, nemlig: Jeff Beck, Live at Ronnie Scott´s. Udkommer senere på både DVD og Blu-Ray.
Her har vi en Jeff Beck i absolut storform. Det er simpelthen utroligt hvad den mand kan med sin Stratocaster og et absolut minimum af effektpedaler. Hold da helt op!!!
Indrømmet, nørdfaktoren er høj, men til alle jer "musik-nysgerrige", se at få købt denne aldeles fremragende plade. Det er simpelthen kunst på ekstremt højt niveau. Jeff Beck er hands down second-to-none og får mere "ordinære" blues/rock guitarister som f. eks. Clapton til at lyde som en nybegynder fra den lokale ungdomsskole ved siden af. Ja, hårde ord, men det er faktisk rigtigt!
Hvad der er rimeligt overraskende ved den nye JB plade er, at lydkvaliteten faktisk er et pænt stykke "over middel", og det er man jo ikke så forvænt med nu om stunder.
Enjoy!
Venlig hilsen
Karsten

“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.