lydkaj skrev:Nu er jeg ikke helt klar over om det er mig du sigter til, hvis det er vil jeg da gerne prøve at forklarer lidt om det jeg mener på en anden måde.
Jeg sigter slet ikke efter nogen speciel. Hvis du mener det passer på dig, burde du overveje om du gør noget forkert, ellers ikke.
lydkaj skrev:Hvis du bruger skærmet kabel håber jeg du er enig i at det i mange tilfælde kan betragtes som en udvidelse af kabinettet, og jeg formoder at du kan hører forskel på forskellige kabler og ikke er helt ligeglad hvad der er brugt som isolering (dielektrikum), men det er kun et problem med plastik der er også hele problematikken med statisk ladning, hukommelse i plastik og sikkert mange flere.Og hvis du tjekke det vil du opdage at et kabel med skærm lyder forskelligt afhængig af hvad skærmen er lavet af.
At et skærmet kabel skulle være ensbetydende med en udvidelse af kabinettet, er jeg uenig i. Og nu giver jeg så min tekniske udlægning. Hvis så vi skal undgå ovenstående mudderkasteri, skal du så komme med din tekniske forklaring, og ikke fortælle hvor åndsvage vi alle sammen er og at du derfor ikke gider fortælle mere.
Here we go:
Kigger du på det tilfælde, hvor skærmen er korrekt monteret med kontakt fra skærmen til kabinettet der hvor kablet kommer ind i kabinettet og hvor skærmen er korrekt afsluttet i den anden ende ved stikket, er vi enige om at det "rum" der er inde i skærmen, bliver en del af kabinettet, idet der er "forbindelse" gennem åbningen i kabinettet ud i skærmen. Men det er ikke en udvidelse, men snarere en begrænsning af kabinettet.
Havde man ikke benyttet et skærmet kabel, ville der jo netop være en uafsluttet åbning i kabinettet, hvorved hele lokalet (I princippet resten af universet), ville være en del af kabinettet. Ideen er jo netop at lukke kabinettet, og i forbindelse med kabler ud af kabinettet, er dette stort set kun muligt ved at benytte skærmede kabler. Hvis du har arbekdet med EMC vil du også vide, at netop uafsluttede eller uskærmede kabler, er noget af det absolut værste man kan have i sit design rent EMC mæssigt.
Er vi ikke enige heri, eller har du et eknisk argument imod??
lydkaj skrev:Og ja der er meget der er lagt til stel og meget er ikke, og et kæmpe stelplan er ikke nødvendigvis en fordel for lyden, der bliver flere kondensatore, og som jeg har nævnt tidliger foretrækker jeg induktion, men det er naturligvis en smags sag.
Kapaciteter optræder typisk i paralel med signalet, hvor induktioner typisk optræder i serie med signalet (Hvis vi holder os til dem der her er tale om). Ikke sandt?
Og så er jeg absolut mest til kapaciteter. Uanset om det er kapaciteter eller induktioner, har de samme indflydelse på signalet, i form af en lavpas-funktion
Men ved at sørge for at de punkter disse kapaciteter har fat i er tilstrækkelig lavimpedante og strømstærke, kan man i princippet eliminere virkningen af kapaciteten. Den vil blot udgøre en ekstra belastning, men hvis "udgangen" er stærk nok mærker den næppe dette. En induktion der sidder i serie med signalet kan man til gengæld ikke gøre så meget ved, uanset hvor stærk ens udgang er. Den kobler simpelthen de to forbundne enheder fra hinanden HF-mæssigt.
Man ser ofte denne egenskab anvendt på hårdt modkoblede forstærkere, der ville gå i selvsving ved kapacitiv belastning. Her sætter man en induktion (Spole) i serie med udgangen, netop fordi udgangen så ikke kan se belastningen HF mæssigt. De er helt koblet fra hinanden.
lydkaj skrev:Skal man lave stelplan foretrækker jeg det hvor tager en print plade vender komponenter på hovedet og trækker forbindelse tæt ved printpladen uden at rører den der skal være luft imellem.
Jeg foretrækker at de har direkte fat i stelplanen. Hvis du begynder at isolere, skaber du en unødig kapacitet (Og nej, jeg foretrækker dem ikke så meget, at jeg decideret vil ønske at skabe flere end højst nødvendigt).
Nu er vi endelig ude i noget konkret DIY snak.... Sådan!!! Lad os lige holde sømmet i rillen....