Janils skrev:Holyfield vandt ... dommerne var med tyskerne! Hørte i ikke publikums reaktion? De havde set kampen, det havde dommerne ikke.
Jeg er stærkt uenig. Professionel boksning fungerer efter "king of the hill" princippet - udfordreren skal slå mesteren af tronen for at tage titlen. Det mener jeg ikke Holyfield gjorde. Langt det meste af tiden dansede han bare rundt uden at komme til nogen seriøse angreb. Sådan må man ikke kunne overtage titlen, uanset at det er kønnere at se på end en stor russer der ikke kan ret meget andet end at være stor. Men man vinder ikke ved at være den bedste bokser, man vinder ved at bokse bedst. Holyfield angreb ganske simpelt ikke nok, i betragtning af at han var udfordreren. Hvis Holyfield havde været forsvarende mester, havde han vundet kampen - thats the way it works, og det har intet med hjemmebane at gøre.
At Thyboe så sidder og vrøvler om at publikums reaktion altid er den rigtige, kan jeg ikke rigtigt tage seriøst. Det var åbenlyst fra starten at Holyfield havde hjemmebanefordelen - hvis Brøndby får tilkendt et straffespark i parken, har publikum så også ret?
Iøvrigt synes jeg Mads Larsens indsats var flot og meget overraskende for mig, jeg har ikke set ham i aktion efter sit comeback, men dette var meget køligt, tålmodigt og professionelt. Han kunne have afgjort kampen i hvert fald 2-3 omgange før, men i stedet for at tage de nødvendige risici for at få en hurtig afgørelse, udbokser han stille og roligt modstanderen. Meget lig Kessler iøvrigt...
Mvh. Otto