fan of the man skrev:Vi skal et stykke tilbage i historien for, at finde succes historier m.ht Danmark som krigsførende nation. Har yderst svært ved at tro på, at vores danske Jens'er, udover at blive varigt mærket på krop og sjæl, vil forandre nogetsomhelst i Afganistan på sigt.
Og det er netop den holdning man ser, fra folk der ikke selv har været der. Hvis du havde været en tur derned selv, og oplevet hvor taknemmelige lokalbefolkningen er for vores tilstædeværelse, at børn får lov at gå i skole (hvilket var absolut umuligt tidligere), at folk tør færdes på gaden, der er liv og byen blomstrer op igen... Ja, så ville du sikkert se anderledes på det.
Men problemet er, at langt de fleste kun oplever det igennem medierne, der lever af at skabe sensationer. Og det sælger bare flere aviser, at fortælle om selvmordsbomber end om små børn der får lov at gå i skole.
Men det kræver at man kan tænke ud over sin egen næsetip. At man er villig til at ofre en lille smule, for at andre kan få en hel masse. Overvej lige hvor mange der hvert år blev henrettet for at tilfredsstille Saddam, hvor mange der bare forsvandt, hvor mange der er blevet dræbt af Taliban osv... Set i det lys, er vores tab af nogle "få" soldater ikke noget en befolkning skal klynke over. Jo, det er forfærdeligt for familie og pårørende til vores tabte soldater. Men som befolkning at sætte Deres liv højere end Dem de var nede for at hjælpe, er noget så selvisk.
En sjov ting jeg har oplevet er, at det ofte er venstrefløjen der klynker over, at nu skal vi altså hjem, fordi det koster for meget og bla bla bla....
Når vi snakker skattepolitik, har denne fløj en meget stærk filosofi om, at de stærkeste skuldre skal bære edt tungeste læs. Spørgsmålet er så, om det kun er i forbindelse med skatten de mener det, eller de også mener det gælder på andre områder. I så fald burde de netop være foretalere for, at vores samfund med brede skuldre, skulle hjælpe de lande hvor man har store problemer med undertrykkelse af befolkningen. Jeg mener vi som stærkt samfund har pligt til at hjælpe sådanne lande.
Danskere er desværre ekstremt selviske på dette punkt. Vi er ikke blevet ramt af terror, og derfor mener mange at vi bare skal lade som ingenting. Men vent og se, hvis nogen vælger at blæse et eller andet i stykker i DK, så alle danskere pludselige kender en eller har hørt om en der er omkommet.. Så ændrer holdningen sig nok
De ekstreme islamister har ret tydeligt givet udtryk for, at de vil bekæmpe vores måde at leve på. Og det er uden tvivl blot et spørgsmål om tid før de vil ende i DK. Jeg mener derfor det er bedre at bekæmpe dem langt fra DK, end at vente til de først har blæst et eller andet storcenter i luften.
Og når den tid kommer, vil folk nok sætte pris på, at vi er en del af en koalition, der er i stand til at hjælpe hinanden, i stedet for at vi står alene, fordi vi tidligere vendte det ryggen, fordi vi havde været heldige at slippe indtil nu.