WOW...!
30 december var jeg -for anden gang- i Scala ved Århus teater og opleve Nick Cave teaterkoncerten, og det var altså at slutte 2008 med maner.
Jeg har haft mange fantastiske musikoplevelser gennem årene, men den måde de i teaterkoncerten får elmenter fra livekoncerten, skuespil, iscenesættelse, musikalske fortællinger og drama til at gå op i en høj, høj enhed er nærmest magisk og overgår det meste. Ikke så sært at dén opførelse modtog Reumert prisen for årets forestilling i 2007. (den var først opført i 2007 i Scala, og gik for fulde huse, nu genopført i udgangen af 2008, ligeledes for fulde huse).
Det er i den grad lykkedes at indfange Nick Caves sans for lyrik, poesi, drama og vanvid og som gammel Nick Cave fan, sad jeg på kanten af stolesædet. Det samme gjorde dem jeg havde lokket med i teatret, og som ikke kender Nick Cave også. Desuden er det værd at nævne, at skuespillerne og musikerne i dén grad er ''sammenspillede'' så forestillingen kommer virkelig ud over scenekanten i en totaloplevelse...
Forestillingen rejser en tur fra Scala i Århus til Betty Nansen, så uanset om du er Nick Cave fan eller ej, så er det bare at få bestilt nogle billetter inden de bliver udsolgt og komme afsted
http://www.bettynansen.dk/Forestillinger/Nick%20Cave.aspx
Vedhæftet lidt teasere fra forestillingen... Nick Cave skulle angiveligt selv have oplevet forestillingen i 2007 og ''the man'' var ret begejstret...