macwerk skrev:DR2 i nat 01:10 - 01:50
Lyd på liv - Else Marie Pade
80-årig Else Marie Pade er et af dansk musikhistoriens fænomener, hvis musikværker har fået en renæssance blandt teknopublikum. Hun er blevet kult. Inspirationen i EMP's musik udspringer fra hendes isolation og den verden der omgav hende. Som barn, var hun meget syg og sengeliggende i lange perioder. Der begyndte hun at lytte intensivt til de lyde der omgav hende... på trappen, fra gården og fra stuen ved siden af. Hun tænkte på eventyrerne, og her begyndte hendes lydunivers. Under 2. verdenskrig blev EMP taget til fange af Gestapo og isolationsfængslet. I stedet for at miste modet, begyndte hun at komponere musik på de bare vægge i fængslet, hvor hun kradsede noder ned med et hofteholderspænde. Da hun efter krigen hørte fransk avantgardemusik, forstod hun at de lyde som hun havde hørt siden barndommen var i virkeligheden den musik hun ville komponere. Hun blev den første danske som viede sit liv til konkret og elektronisk musik - men måtte vente næsten 50 år før det blev anerkendt.
Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 1 gæst