Hvad hører du nu ?

[Medlem]

[Mr Openbaffle]

Den bedste skive med ham

[Modifix]

Bruce Cockburn, The Charity of Night. Den mest dystre udgivelse fra ham i lang tid.

 

http://image.allmusic.com/00/amg/cov200/drc800/c826/c82638nw5l5.jpg

 

Mvh. Jens/Modifix

 

 

[SES.]

Sender lige en hilsen til Macwerk som også gjorde opmærksom på Mulligan i La Salle Pleyel i 1954.

Stille og rolig opvarmning af rørene.

[Kristian]

[Kristian]

og i noget helt andet



Young Django

[a2zinck]

[ZIG]

Ét ords anmeldelse:- Ægte.

All music:

Its careful attention to feel creates a vibe that has altogether been missing from the vast majority of recordings the last 30 years.

Jeg blev hurtigt træt af hans sidste, håber ikke det sker denne gang..

Amazon

The focus has shifted onto the songs and their vocalists; Mike Mattison, Susan Tedeschi, and Doyle Bramhall III, eschewing the more incendiary guitar workouts of the past.

Netop!

Hattip til gurdet.

Zig

[SES.]

Fik en reminder om en usædvanlig jeg for længe har haft stående i reolen, nu er den flyttet til spillebunken, og den rounder nu lystigt med 33rpm.

Det gode ved et anlæg er at når det blevet masseret grundigt:lol: , så lyder det endnu bedre en lazy sunday.



Passende tilbehør: 1 stk brød med Århus Klosterbryg.

[gurdet]

Rigtige mennesker spiller (da) rigtig musik:

2008

Egentlig lovlig bouncy til en lazy sunday.

Den nÃ¥ede næsten frem til afspilleren i gÃ¥r; nu insisterer den pÃ¥ at blive spillet

 

Rudresh Mahanthappa (altsax) er megahot i USA, og hans Kinsmen album ligger højt pÃ¥ adskillige 2008 lister. 

Jazz-nyt:

"... De fem musikere Real People spiller melodisk jazz med avantgardeelementer eller er det omvendt? Der er et flydende groove, hvor alle musikerne er gode til at give plads til hinanden. Den ene solo glider over i den anden. Tranberg er i topform, med den ene Ã¥bne følsomme desperadosolo efter den anden. Rudresh Mahanthappa er et fint match til Tranberg og er god til at køre hÃ¥rdt pÃ¥, uden at der laves musikalske kompromisser.
Alle fem musikere bidrager med kompositioner til pladen, der er afvekslende men også krævende. Dette er jazz for den nysgerrige og åbne lytter, der ikke kan lade være med at følge med i jazzens forunderlige udvikling."

Mvh

[ZIG]

Mainstream Zig kæmper med Avant-Funk.

Mainstream Zig tabte kampen og lægger sig nu til en lille morfar.

Zig

[SES.]

Ville også gerne en morfar, men men men noget funky soultrane spinner på Notte:



En rigtig morfarplade på en skala på 12, siger jeg 11. Wifi er rystet over mig, jeg får en lige venstre, den er ikke under 24. Wifi stråler, og jeg ved godt at jeg at fed soul er underrepræsenteret i apoteket.

What a record on vinyl     

[gurdet]

NOT what the doctor ordered:

Donald Byrd spiller disco-funk

Donald Byrd: Places and Spaces (1975)

Rigtig god støvsugningsmusik - hvis man altså ikke spiller for højt

 

Mvh

[ZIG]

Til et fornyligt overstået musiktræf på et hemmeligt sted på Fyn blev the usual suspects foreviget til forummets album.

Her har vi ubernörd vilmann på vej ud af Synoptik



gurdet ville absolut ind på Tom Waits koncerten selv om han ikke havde billet



fotm med smøg i kæften, pilsner urquall i den ene hånd og gearstangen i den anden havde meget travlt med at komme hjem



Wifi og SES til gengæld tog det stille og roligt



Zig mødte sin Waterloo på den lokale beværtning og insisterede på at køre hende hjem





zaka tog familien med



kibri blev hjem med konen



og macwerk ville hellere i zoo

[zaka]

Hep, her udfolder sig en vaskeægte midtvejskrise, heldigvis med en god portion ironi og sarkasme:




Lee Hazlewood - Forty fra 1969 (værsgo' gurdet )

Fra cover-noterne (med Hazlewoods egne ord):

I wanted to play such fantastic guitar as to make Chet Atkins and Jerry Reid feel insecure... but I've just been awarded a gold statue from the California Piano Makers Association with this inscription ... "This award is given to Mr. Lee Hazledwood (for the 9th consecutive year), for we belive his guitar playing has been a most deciding factor toward increased piano sales." "Keep on pickin' lee!".
Yes, I've learned to compromise; after FORTY years it's a way of life ... an art form...
I've always wanted my tombstone to read:
Lee Hazlewood - One of america's _________
But I suppose by the time I'm eighty, I'll have to settle for:
Lee Hazlewood - who???

Den knaser gevaldigt hist og her, men det skal en 40 Ã¥rs krise gøre, sÃ¥ pyt  

Mange mange tak for den!