En dejlig dag hjemme i stuen, har resulteret i en masse musik
En enkelt klassisk er det blevet til - Den passer godt til en klar vinterdag. Det har været dagens eneste vinyl.
Eric Clapton har været i cd-spillen. Han er efter min mening bedst på andres andres materiale, men gude-status får han altså aldrig i Casa Becker. Den swinger glimrende, men så er det også det.
Så var det et et skridt fremad at kaste sig over Robben Ford. "Blue Moon" er et solidt album fra hans hånd.
Supertramp har derimod høj status herhjemme. Og albummet "Some things never change" er ingen undtagelse. Den når ingenlunde niveauet fra "Breakfast in America" eller "Crime of the century", men lydbilledet og teksterne er umiskendeligt Supertramp.
Dagens højdepunkt har helt klart været "Dear Heather" med L Cohen. Den canadiske elegantier er en af mine personlige favoritter. Og han har i mine øjne kun udgivet fremragende albums - ingen blød mellemvare her - og "Dear Heather" er ingen undtagelse. Meget cool taget i betragtning at han var 70 da han lavede albummet.
..... også skulle jeg hente børn.