Denne tråd handler vist ikke meget om den DAC mere
Jeg sendte Hurtig en PB og fik kontakt med ham, og selv om nogen sikkert ikke tror det, så er Hurtig en særdeles venlig og hjælpsom mand, som gerne fortæller om projektet, hvis man spørger ham.
Jeg spurgte en hel del og fik svar, så blyanten var ved at køre varm på papiret, for dem der gerne hører om projektet og ikke om alt det andet, kunne her måske være lidt nyt.
Først fortalte han mig om selve processen, som hovedsageligt er gået ud på, at lave et funktionsdygtigt eksemplar, og derfra arbejde videre, derefter et nyt osv. Han kaldte det prototyping. Iflg. Hurtig er der næsten ikke den ting der ikke har været prøvet af under Kurts pisk.
Forskellige strømspejle, Hfe i transistorer, forskellige typer transistorer, power transistorer, alm. transistorer, smd osv. hvor Hurtig påstår at smd, i denne DAC er det bedste, fordi de temperaturmæssigt er koblet godt sammen.
Strømforsyning er iflg. Hurtig det der eksperimenteret mest med. Det er noget med snesevis af typer rundt på printet. Elektrolytter har der også været rodet med, mange typer og størrelser.
Det som det er endt med, er så at der så få elektrolytter som det er muligt, for som Hurtig sagde, så havde Kurt tørt konstateret, at der fandtes 2 slags elektrolytter, de dårlige og de ubrugelige.
I digitaldelen er der iflg. hurtig brugt Crystal kredse, med gode data og med spænding på udgangen. Burr Brown blev valgt fra, fordi de sender strøm ud, og det kræver et ekstra trin, som iflg. Hurtig samlet sender deres chips ned på niveau med de fleste andre.
Han tror ikke på lavprisalternativer som f.eks. Wolfson og AKM, men kunne fristes til at prøve PCM1704K en dag, en løsning han siger er ca. 6-8 gange dyrere, uden garanti for at det er bedre.
Han forklarede at strømforsyningerne til digitaldelen var ændret rigtig meget, det var endt med 2 almindelige reguleringer efterfulgt af 4 meget støjsvage, så her chip fik 2 helt adskilte strømforsyninger. En til det digitale signal og én til logik i hver af de 2 chips.
Noget han nævnte som noget helt særligt var filtrering i analogdelen, som var sat sammen af 2 passive 6dB filtere, som hver blev drevet separat.
Noget med første filter drives af DACén selv, næste af et diskret trin og at begge filtre først dæmpede fra ca. 100KHz og at de havde prøvet først fra 200KHz, men det duede ikke.
Iflg. Hurtig er DACén opbygget som et push pull trin, som han siger er noget stærkere end f.eks. et single ended trin, som kan have svært ved at drive f.eks. en forforstærker og et kabel eller en effektforstærker.
Han forklarede, at set i gennem hele analogdelen var det gået ud på, at holde meget lave impedanser hele vejen igennem. Også i dens strømforsyning, som er en Shuntregulator uden elektrolytter.
Det betyder iflg. H, at den meget bedre og hurtigere kan give strøm til analogdelen, og at den har en meget lavere impedans end f.eks. elektrolytter nogensinde har.
De transistorer der er brugt i den er Japanske og beregnet til industrielt brug og skulle være meget liniære. Hurtig har forklaret, til min forbavselse, at der ikke bliver brugt specielle audio komponenter i den, kun chipsene, resten er industrielle komponenter. Han forklarerede det med, at audio komponenterne simpelthen er for ringe. Feks. sagde han, at der engang sad nogle specielle audio elektrolytter, som skulle kunne tåle vibartioner fra musikken, ved chipsene, som blev skiftet ud til nogen andre fra samme fabrik, og det havde hjulpet meget på lyden.
Der skulle heller ikke være kondensatorer i signalvejen på den, den har servo, og H fortalte, at den er så langsom, at den ikke engang rigtigt kan følge med temperaturdrift, hvis man åbner f..eks. et vindue eller en dør. Det betyder iflg. H at den har ægte bas og meget mere, fordi han siger servoen ødelægger lyden meget endre steder end i bassen, hvis den er lidt for hurtig.
Det der mangler til den er et kabinet, som iflg. H ikke er helt ligemeget, fordi printet skal have meget køling, fordi det ellers bliver over 60 grader varmt. Det bliver de nødt til at have lavet specielt til den, og det kommer vist til at koste helt pænt, noget med 2.000 eller 3.000 kr. ca.
Komponenter og print koster det samme ved små antal, siger H, og så skal det hele samles. Men jeg kunne ikke købe en, selv om jeg spurgte, fordi han ingen har endnu. Men jeg kunne høre den hos Kurt, når jeg kommer til Jylland, hvis det var det jeg ville, jeg skulle bare tage noget med jeg selv kender, f.eks. min CD.
Det tror jeg snart jeg vil gøre, for jeg synes projektet lyder meget spændende. Hurtig har gjort noget af det som også Meitner , TEAC Esoteric og f.eks. Krell har gjort i at lave deres helt egen analogdel.
H siger at den digitale del af DACén ikke er noget ret mange kan gøre noget ved, måske endda slet ikke nogen. Det mener han Crystal, Analog devices og Burr Brown sidder meget tungt på og at det er så avanceret, at ingen små firmaer kan tilføje noget til det, men at nogen siger de kan.
Meitner kan dog lidt, han har været med til at lave prof. SACD og Wadia lidt. Andre bruger bare de chips der kan købes.
Det var det jeg fik ud af at snakke med Hurtig.
Jeg håber det kan være interessant.
Ovenstående er skrevet af den ene af konstruktørerne undercover, og er således IKKE udtryk for en brugers personlige holdning. MVH Thomas Bagge, Moderator, Nerds.