Gruppen Oh No Ono nyeste album "Eggs" der udkommer idag, får fremragende anmeldelser, f.eks i dagens udgave af dagbladet Information http://www.information.dk/188577 og
Efter jeg her til morgen har lyttet til nogle af numrene kan jeg kun være enig, det fungere sgu,- flot, spændende og melodiøst med rødder tilbage til de gode gamle dage. Det et album der skiller sig positivt ud fra mængden. Jeg køber ikke så ofte skiver mere, men denne skal hjem og være en del af min i pladesamling. Jeg glæder mig til at høre de mange detaljer på det store anlæg.
Hør udvalgte musiknumre fra den nye plade
"Eggs" her:
http://www.soundvenue.com/nyheder/2009/04/11/lyt-eksklusivt-til-det-nye-oh-no-onoalbumUddrag af anmeldelse
Pop-visionernes tempel af Ralf Christensen, Information 20-4-2009
Hvad stiller man op med et musikstudies mageløse muligheder?
I danske Oh No Onos tilfælde triller man med mønter, spiller i vand og maler et
imponerende pop-album, som vækker mindelser om musikhistoriens helt
store studievisioner Oh No Ono mister aldrig sangen af syne på "Eggs", ja, det er faktisk
oplagt at udgive en unplugged version af albummet, med drengene samlet
om et par akustiske guitarer, et lejrbål og en mikrofon, mener anmelder
Ralf Christensen.Foto: ohnoono.com
400 spor nåede danske
Oh No Ono op på under mixningen af deres nye album.
400. Fire hundrede. Altså et til en akustisk guitar. Et til en sangstemme. Og så 398 ekstra spor til det løse.
Til sammenligning indspillede Cowboy Junkies albummet The Trinity Sessions i en rundkreds omkring én mikrofon i en kirke i Toronto i 1987.
Og da Beach Boys lavede deres komplekse hovedværker i 60'erne havde de otte spor til deres rådighed. Så blev der så også mixet ned.
Altså: Fire spor med orkesteroptagelser blev samlet på ét spor, og så indspillede man seks vokalspor og gemte et enkelt overskydende spor til
det dér magiske ekstra.
I mellemtiden har computerteknologien gennemtrængt alle aspekter af en musikproduktion, og fysiske begrænsninger er bare so 20th century.
Hvad stiller man så op med teknologiens mageløse muligheder? Well, iOh No Onos tilfælde mixer og drømmer man sig til et dybdeperspektiv og en grandeur af vild ambition.
Det magiske ekstra på Oh No Ono´s andet album "Eggs" er et væld af labre detaljer, en endeløshed af muligheder forløst med både excentricitet, humor og vision.
Vand, der strømmer, mønter, der triller til ro, kirkeorgel, kolossale kor og orkestre
komplet med strygere, pauker, glockenspiel, hele pibetøjet og flere
steder: duer, der kurrer. Jep.
Læs resten af anmeldelsen her http://www.information.dk/188577