Sting var for nyligt med i et program, jeg så på National Geographic, hvor man forsøgte at påvise nogle interessante sammenhænge på hjerneniveau , hvor testpersonen med garanti stod for musikalsk indsigt og dygtighed.
Det man gjorde var at scanne hans hovede i nogle forskellige opstillinger i en mri skanner (tror jeg det var).
I det ene tilfælde afspillede man i en discman eller ipod (kan ikke huske det) noget der kunne betegnes som muzak og i det andet musik, han selv havde skrevet.
Derefter aflæste man hjerneaktiviteten i de 2 tilfælde og her viste der sig at være signifikant forskel til fordel for hans egen kompostion.
Med andre ord så fremviste muzakken ikke megen aktivitet i sammenligning med et ordentligt stykke musik. Jeg husker desværre ikke de nærmere konklusioner omkring de mere præcise hjerneaktivitetsmæssige forskelle på de 2 udover at de var releativt massive og signifikante.
Jeg tror det er ad den vej, vi skal dokumentere tingene fremover. Altså ved aflæsning af hjerneaktivetetens omfang i forhold til det hørte. Jeg tvivler dog mildt sagt på at en hifi entusiasts hjerne med det nuværende teknologiske apparatur til aflæsning af hjerneaktiviteten vil kunne indfange og vise, at hjernen arbejder mere ved et kabelskifte. Men jeg tror faktisk det er muligt at dokumentere ad den vej , hvis det er helt indlysende kvalitetsforskelle såsom en ghetteblaster vs. et high-end system. Jeg tror de forhold, der var i Sting's tilfælde kan overføres til lydkvalitet også, hvorefter hjerneaktiviteten bør være størst ved den bedste lyd.