Hej alle
Jeg går og nynner en melodi, og jeg gerne have hjælp til at finde ud af hvad det er for en.
Nu er det lidt svært at nynne her på forummet, så jeg må prøve at forklare mig:
Jeg husker den fra Kaj og Andrea – helt præcist som baggrundsmusik til den lille udendørssekvens hvor Andreas stemme kommanderer rundt med Povl og Kjeld som i forhøjet tempo går over, under, igennem og rundt om diverse gadeinventar. Sekvensen hedder vist ”Over og under” på dvd’en (som jeg ikke har).
Musikken er spillet på en synthesizer med en lidt staccato-/pizzicatolydende melodilinje og nogle variationer i lydeffekter.
Tonen er munter og jeg mener det er en humoristisk version af et populært stykke klassisk balletmusik, men hvilket?
Jeg gættede på noget fra Nøddeknækkeren, men lyttede den igennem uden at genkende melodien.
Den skæve japaner Isao Tomita har i 70’erne indspillet elektroniske versioner af diverse klassiske værker, men hans arrangementer er mere pompøse med en bredere og fyldigere lyd, så jeg tror man skal lede et andet sted.
Er der nogen der har et bud?