Hvad hører du nu ?

[SES.]

Oscar Pettifoiford.

Beundres især af sine kolleger - og det er vist ikke en dårlig anbefaling.

I Trollkärlen findes et vidunderligt højdepunkt hvor man ser Pettiford opildne Johansson (smid din svensker i Øresund og spil jazz) og Johansson følger ham - en stjernestund fanget af kameraet.

 

Johansson valgte så senere at blive "almindelig svensker" og fravalgte den store berømmelse. Mystisk, mytisk.    

 

[macwerk]

Nu blev det for meget af det gode - jeg er nu tilbage i december 59 i Montmartre og i selskab med  Jan Johanson, Lars Black og Dan Jordan.

[zaka]

Oscar Pettifoiford.

Beundres især af sine kolleger - og det er vist ikke en dårlig anbefaling.

...

Vores egen Hugo Rasmussen har Pettiford som sin favorit - hørte jeg i et DR P2 program for et stykke tid siden.

@Macwerk: Hvad hedder skiven - endnu en interessant en ser det ud til

Mulligan er i førerpositionen her - Spring Is Sprung er fremragende. Bob Brookmeyer spiller trombone. Den måtte have tre ture...

Videre til Johansson...

[macwerk]

Det er en lille hyggelig 7" - vil næppe være besværet værd at lede efter.

[SES.]

Oscar Pettifoiford.

Beundres især af sine kolleger - og det er vist ikke en dårlig anbefaling.

...

Vores egen Hugo Rasmussen har Pettiford som sin favorit - hørte jeg i et DR P2 program for et stykke tid siden.

@Macwerk: Hvad hedder skiven - endnu en interessant en ser det ud til

Mulligan er i førerpositionen her - Spring Is Sprung er fremragende. Bob Brookmeyer spiller trombone. Den måtte have tre ture...

Videre til Johansson...

 

Mulligan/Brookmeyer - jamen så tar vi Macwerks tur til Pleyel La Salle!!!

[Bastian]

Her lyttes til et nyindkøb. Jeg hørte 1. gang denne kunstner i sen-halvfjerdserne og er desværre ikke stødt ret meget på ham siden.

I den særdeles velassorterede pladebutik i Jægergårdsgade, Århus fandt jeg ham dog endelig igen.

 

Tony Joe White

 

Hvid blues, country, rock og swampboogie dreng, der skriver, producerer, spiller guitar, mundharmonika og synger (tjaeh ikke en stor stemme men udtryksfuld!)

 

Læs evt.  http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=11:4djw7i2jg77r~T1

 

"Closer to the truth" fra 91, som jeg købte, kan jeg varmt anbefale. Han har selvf. selv produceret og det kan han! Sangstemmen har aldrig været god, men dog med et vist udtryk! Så pyt han ryger off-key indimellem. Faktisk er han bedst, når han holder sig til den dybe oktav, han rent faktisk KAN.

 

Albummet er ikke verdens mest varierede, men hvad gør det, når man kan lide den lyd, stil og fremførelse, han kan så godt! På nogle af numrene lyder det faktisk en smule a la Dire straits uden at man kan beskylde ham for plagiat. Alene det faktum, at han lød ligesådan FØR Dire Straits kom frem, burde vel fjerne den tvivl.

 

Som guitarist har han det befriende træk, at selvom han er god, forfalder han meget sjældent til lir for lirens skyld. Gu er der meget guitar, men altid for helhedsindtrykkets skyld, fornemmer man.

 

Er du til førnævnte blanding, kan den anbefales helhjertet!

 

Sorry....det blev sq næsten en anmeldelse!

[Laine]

Jeg hører Emmylou Harris : Wrecking Ball

Fremragende skive. Produceret af Daniel Lanois der bla har hjulpet U2 og Gabriel.

Kan købes for 80 kr. mange steder og den er alle pengene værd hvis man kan li Daniel Lanois produktioner.

[zaka]

@Bastain: Du skal bestemt ikke undskylde - det er kanon læsning

@Laine: Wrecking Ball kan anbefales uden forbehold. I mine øjne et mesterværk.

Jeg hører dagens scoring fra loppemarkedet i Forum:



Nina Simone - High Priestess Of Soul fra 1966 - min er ikke en japaner, men derimod en original US.

Skodlyd, men hun synger så de små hår rejser sig.

Den eneste skive der kom med hjem. Lidt usædvanligt.

[SES.]

Hej Bastian.

Lærte din TJ White at kende for 9 måneder side – du rammer lige i plet med din beskrivelse.

 

Efter The Last Waltz, hygges nu med denne klassiker

 

 

 

[Laine]

Til Zaka : Har du andre gode skiver fra hende du kan anbefale, eller noget andet Daniel Lanois ?

Jeg er meget godt dækket ind m U2 og Gabriel og et par af hans egne.

[rockforlife]

Tina Dickow "in the red"

[Laine]

Så står den på Sanne med New York minute. Fed skive og specielt hendes fortolkning af prinsens "sometimes it snows in april" er super flot

[hrmand]

 til Bastian for at gøre opmærksom på denne skønne skive med Tony Joe White. Jeg har den selv og genkender ... noget af det ...for den der med manglende variation har egentlig aldrig slået mig.

Jeg mener det er den skive, hvor han erkendte: Jeg har skrevet en masse sange for andre gennem lang tid, nu indspiller jeg dem selv ... herunder Steamy Windows, som i sig selv er en perle, jeg synes meget bedre om denne version, selv om en vis fru Turner hev successen hjem med den. I længden blev den for poppet, hvorimod hans egen version kan høres igen ... og igen ... Undercover Agent For The Blues er nok favoritten, mage til swampet blues skal man lede længe efter.

[Bastian]

Hrmand....

Tak! og til det med manglende variation.....jeg formulerede mig nok lidt uheldigt der, for pladen er ikke mere ensformet end de fleste andre. Jeg synes dog at samtlige numre er umiskendeligt TJ white og hans stil, hvilket er helt fint med mig  

Og helt enig i din pointe ang. "steamy windows". Denne er klasser bedre end fru Turners.

MVH

[zaka]

Til Zaka : Har du andre gode skiver fra hende du kan anbefale, eller noget andet Daniel Lanois ?

Jeg er meget godt dækket ind m U2 og Gabriel og et par af hans egne.

Jo da.

Emmylou Harris:

- Spyboy (1998)
- Red Dirt Girl (2000)
- Stumble Into Grace (2003)

De ligger alle i direkte forlængelse af Wrecking Ball. Det er ikke Lanois der er bag knapperne, men Malcolm Burns (Red Dirt... og Stumble...) og Buddy Miller (Spyboy). De fortsætter det Lanois startede på Wrecking Ball og kan alle anbefales, selvom de ikke helt når samme højder. Spyboy er live. Lig især mærke til Brian Blade (trommer) og Buddy Miller (guitar).

Lanois' egen Shine fra 2003 er et must! Den er på niveau med Wrecking Ball.

Lanois stod også bag et af Dylan's mange comebacks på Oh Mercy og kan klart anbefales. Den bedste Bob Dylan/Lanois skive er dog Time Out Of Mind fra 2003, som er meget tæt på at være min Dylan favorit.

Mht. det tidlige Emmylou Harris, så ligner det ikke Wrecking Ball specielt meget. Her var hun meget påvirket af Gram Parsons og hun havde ikke selvtillid nok til at skrive sine egne sange (noget Lanois fik hende til). Af de tidlige Harris kan følgende anbefales:

- Elite Hotel (75)
- Pieces Of The Sky (75)
- Luxury Liner (1977

Og når jeg nu har nævnt fantastiske Gram Parsons så bliver jeg nød til at anbefale:

- G.P. (72)
- Grievous Angel (73)
 
Samt følgende med Parsons band The Flying Burrito Brothers:

- The Gilded Place Of Sin (69)
- Burrito Deluxe (70)

Og aller aller sidst. Parsons var også frontmand i The Byrds en overgang. Her er Sweetheart Of The Romeo (68 ) et absolut must.

Nu strøg jeg ud af en tangent, men hvis du/i har bare den mindste interesse i country-rock, så er alle ovenstående uundgåelige... slå dem op på allmusic.com.