Hvad hører du nu ?

[A.R.T.]

For nu at blive i Giant Sand regi.

 

Giant Sand: Giant Sandwich (1989).

 

En samling "odds 'n' sods fra de tidligere år - herligt slingrende og skramlende.

[A.R.T.]

 

Et fantastisk tidsdokument af dette one-off projekt fra 1976.

Deres udgave af "Tomorrow Newer Knows" er spot-on.

Er just udkommet i en 2-cd udgave.

[gurdet]

Tænk, at Accord har åbent sådan en søndag, når man lige kommer cyklende forbi:

Giant Sand: Goods and Services (1995)
Skramlende og slingrende er også dækkende her. Der er ikke forsøgt at polere på livelyden - som der står på coveret: 99% live. Som fodnote til et af numrene står de 1% overdub. Det fremstår heller ikke som en sammenhængende koncert - allerede efter andet nummer bliver der sagt thanks and goodnight.
Med andre ord: Prima Giant Sand
Mvh

[A.R.T.]

Tænk, at Accord har åbent sådan en søndag, når man lige kommer cyklende forbi:

Giant Sand: Goods and Services (1995)
Skramlende og slingrende er også dækkende her. Der er ikke forsøgt at polere på livelyden - som der står på coveret: 99% live. Som fodnote til et af numrene står de 1% overdub. Det fremstår heller ikke som en sammenhængende koncert - allerede efter andet nummer bliver der sagt thanks and goodnight.
Med andre ord: Prima Giant Sand
Mvh

 

STORT tillykke med erhvervelsen - og så en søndag!!

Den er efter min udmyge mening selve essensen af Giant Sand live.

[gurdet]

 STORT tillykke med erhvervelsen - og sÃ¥ en søndag!!

Den er efter min udmyge mening selve essensen af Giant Sand live.

Jeg er også begejstret.
Men hvis Giant Sand live er sammenligneligt med at mosle rundt i et stenbrud, så føler jeg nu, at jeg flyder rundt i halvlunken suppe - den dér fedtede fra Mou - med denne:

Animal Collective: Merriweather Post Pavillion (2008)
Jeg ved, den anses for fantastisk - jeg har det svært med den.
Mvh

[gurdet]

Op af suppen, ud på dækket:

Wolf Parade: Apologies to the Queen Mary (2005)
Stærkt præget af Spencer Krug, der udover Wolf Parade også er kaptajn i Sunset Rubdown og Swan Lake. En anelse hysterisk i udtrykket, men godt.
Titlen på albummet hentyder vist nok til en episode om bord på Q.M., hvor bandet opførte sig uhensigtsmæssigt og blev smidt af.
Mvh

[gurdet]

Svinger over i det melankolske hjørne:

Tindersticks: Curtains (1997)
Mvh

[A.R.T.]

Svinger tilbage i tiden.

 

King Crimson. Red (1974)

Nu reduceret til trio og sidste udslip med Wetton/Bruford. 7 år skulle der gå inden Robert Fripp var parat til en (endnu) omgang King Crimson.

Imellemtiden udsendte Bruford bla. denne helt forrygende jazz'ede skive.

 

Bill Bruford: The Bruford Tapes (1980)

 

[gurdet]

Svinger tilbage i tiden.

 

King Crimson. Red (1974)

Nu reduceret til trio og sidste udslip med Wetton/Bruford. 7 år skulle der gå inden Robert Fripp var parat til en (endnu) omgang King Crimson.

Imellemtiden udsendte Bruford bla. denne helt forrygende jazz'ede skive.

 

Bill Bruford: The Bruford Tapes (1980)

 

[gurdet]

Æv - der er næsten aldrig nogen, der gider lege......Nå, det ignorerer jeg bare.

Prinzhorn Dance Scool: Prinzhorn Dance School (2007)
Ultraprimitivt - på kanten til degenereret. Den går lige ind her
Mvh

[A.R.T.]

Dvæler stadig lidt rundt i KC. Her cd 3 fra dette formidable boxset:

King Crimson: The Great Deceiver (live 1973-1974)

 

Pittsburgh. Pennsylvania - Stanley Warner Theatre: April 29th. 1974

 

En blanding af de kendte numre fra studie indspilningerne (stærkt) krydret med såkaldte Improv numre, hvoraf især "Daniel Dust" gi'r mig gåsehud, med en meget smuk syngende violin fra David Cross og Fripps guitar.

 

@gurdet

Vender tilbage med Bruford til jeg lige har fået (gen)hørt de første 4 skiver - tjek også U.K. første!

[gurdet]

SÃ¥ hvor starter man med Bruford, A.R.T.?

Nåja, jeg har selv søgt et svar. Svaret blev - og det var et spørgsmål om tilgængelighed - den her:

Bill Bruford's Earthworks: Live - Stamping Ground (1994)
Sidder med første lyt... det er dæl'me spændstigt! Tak til A.R.T.
vh

[gurdet]

Slutter dagen med et enkelt nummer eller to fra denne vidunderlige live-skive:

Charles Lloyd Quartet: Rabo de Nube (2008)
Fremragende orkester:
Charles Lloyd, Jason Moran, Reuben Rogers, Eric Harland.
Mvh

[A.R.T.]

Fra progrock og jazzrock til noget helt andet.

 

Mountain: Nantucket Sleighride (1971)

Hard rock med brutal volume...

 

[A.R.T.]

Tager det lige en smule mere gelinde, med denne her.

 

Mystery Slang: Venus Groove (1991)

Denne her er en af mine "skjulte" favoritter og et bevis pÃ¥ at rodekasser indeholder guld! Musikalsk er det bluesagtigt, og med Latif Gardez som en slags Tom Waits'sk storyteller rykker det hele op i en anden klasse.

 

Linjen"With a double Irish, and a glass of water..." som der står på bagcoveret er hermed givet videre....måske noget for Jan Nielsen?!!