Hvad hører du nu ?

[gurdet]

Fra progrock og jazzrock til noget helt andet.

 

Mountain: Nantucket Sleighride (1971)

Hard rock med brutal volume...

 

Åh ja... havde den på vinyl, købte den på cd. Desværre i miserabel lydkvalitet, flad som en pandekage. Gad vide, om den findes i en bedre cd udgave... ?

Jeg har været i Accord og kom hjem med den her. Et fund!

Doug MacLeod: Whose truth, whose lies (2000)
Suveræn, ligefrem country-blues. Fotm?
Mvh

[A.R.T.]

Slutter aftenen af med stemningsmættede og melankolske sange...

 

Tindersticks: The Bloomsburry Theatre 12.3.95

Destillation af denne engelske gruppes 2 første plader - fremragende!!

[gurdet]

Magnolia Electric Co. Skidegodt navn! Ud af en god familie! Okay - et lidt uheldigt cover. Skulle måske have tøvet - men nej, den slags plader hænger jo ikke på træerne i TP, så

Magnolia Electric Co: Josephine (2009)
Mange af sangene er for renskuret country til min smag. Der mangler det vilde, det skæve. Det er smukke sange, triste tekster, skælvende stemmer. Aaargh. Where were you, Ralph?
Mvh
Ok - ved vejs ende må jeg indrømme, at der er gode sange på også. Men...

[chubbz]

Et sandt mesterværk!!! Hvis du ikke har den så køb køb køb!

[A.R.T.]

Er gået tilbage til noget af '70ernes pompøse stadion rock.

 

Det kan dog hurtigt blive lidt for "klægt", hvorfor jeg nøjes med side 1.

[gurdet]

Her er det en el-bassist og en døende digter

Steve Swallow with Robert Creeley: So There (2006)
Creeley var måske ikke ligefrem døende, da han i 2001 med knirkende stemme læste op af sine digte (han døde i 2005), men en del af digtene er godt på vej, og der er både vemod og humor. Swallow har Steve Kuhn og en strygekvartet med sig. En plade, der fylder, når den er på...

"Lift me into heaven
slowly 'cause my back's

sore and my mind's too
thoughtful, and I'm not

even sure I want to go"

Mvh

[A.R.T.]

Well back to basics!!

 

Et sandt festfyrværkeri af en dobbelt lp.

[A.R.T.]

Har primært hørt dansk musik i løbet af dagen, bla.

 

 

En sjælden kombination af underfundighed, livsvisdom og udadvendte melodier præger denne cd. En ny cd er på trapperne til februar.

 

Next up er en af mine ynglingsplader

 

Jeg savner ord!

 

 

Denne er efter min mening Sort Sols bedste.

 

Her til aften har jeg kastet mig over i en helt anden boldgade - jazz.

 

 

 

 

Arnvid Meyer: Right out of Kansas City

 

Arnvid Meyers Orkester 1959-1973 feat.:
Jay C. Higginbotham, Coleman Hawkins, Ben Webster, Vic Dickenson, Don Byas, Bill Coleman, Buck Clayton, Charlie Shavers, Brew Moore, Harry Edison, Benny Carter, Roy Eldridge, Kenny Drew, Jesper Thilo, Hugo Rasmussen, Niels Jørgen Steen og mange flere.
Arnvid Meyers Orkester var et førende dansk jazzorkester 1959-73 - kritikere har hævdet, at der hverken før eller siden har været swinggrupper i Europa på det niveau.

5 CD'er med mere end fem timers musik, der tager lytteren på en rejse, der begynder tilbage hos blandt andre Boris Rabinowitsch Beboppers og Torben Ulrich's Blue Note Jazz Band, men hoveddelen er Arnvid Meyers Orkester med og uden de legendariske amerikanske stjerner i både private, studie- og DR-optagelser.

En DVD. Heldigvis har en række tv-optagelser med orkestret overlevet. Den 66 minutter lange DVD begynder i Vingaarden i 1965 og slutter med Arnvid solo blæsende ud i skoven i 1973. Imellem er der ti gribende optagelser med bl.a. Ben Webster, Benny Carter og Harry "Sweets" Edison.
En bog.  i stift bind og 124 sider i stort format og i farver. Indholdet er bygget op omkring talrige interviews med involverede og en mangfoldighed af fotos.

 

 

[gurdet]

Strålende stribe, A.R.T.
Jazz:

Joe Henderson: Mode For Joe (1966)
Tordenskjolds Blue Note soldater:
Lee Morgan, Curtis Fuller, Joe Henderson, Bobby Hutcherson, Cedar Walton, Ron Carter, Joe Chambers
Mvh

[A.R.T.]

Efter en formiddag ude i haven og en herlig frokost, har jeg fået inspiration fra dette cover.

 

Steely Dan: The Royal Scam (1976)

Deres "bundniveau", hvis der er noget sådant i musikregi, er i mine ører meget højt.

Dette er måske ikke den mest kendte skive med gruppen, men det skal man ikke lade sig snyde af - prøv før du lægger dig på langs!!!

[A.R.T.]

Har atter erobret stuen, ungerne havde gang i en eller anden fest med bamser (built-a-bear)!

Derfor har jeg sat mig tilrette med kaffen og denne skive på pladespilleren.

 

Cockney Rebel: The Human Menagerie (1974)

 

Jeg har til tider en svaghed for Steve Harley, der med denne cabaretagtige samling sange hører til de største inden for genren "Glamrock".

[A.R.T.]

En øre renser inden sengetid:

 

Shellac: At Action Park (1994)

 

Voldsomme energiudladninger på guitar, bass og trommer.

[gurdet]

En øre renser inden sengetid:

 

Shellac: At Action Park (1994)

 

Voldsomme energiudladninger på guitar, bass og trommer.

Fantastisk skive. Et magert og voldsomt sultent rovdyr.

Får den her til at fremstå småfed og halvdoven.... ah, måske ikke helt:

Tool: Undertow (1993)
Mvh

[gurdet]

Slutter aftenen her:

Neil Young: On the beach (1974)
Skammeligt ukendt mesterværk.
Mvh

[A.R.T.]

Slutter aftenen her:

Neil Young: On the beach (1974)
Skammeligt ukendt mesterværk.
Mvh

 

Der er ellers mange gode sange på det album.

 

Her til formiddag har jeg hørt denne.

 

Den er mindst ligeså overset som "On the beach", men alle pengene værd.