Hvad hører du nu ?

[ZIG]

Når musikken er så god som den her, vil jeg hellere blive hjemme.

Blue, Junior Cook on tenor sax, Gene Taylor on bass, and Roy Brooks on drums -- with Cedar Walton replacing Silver on piano.

A great one

Zig

[Bulgroz]

Det er altså rigtig rigtig godt det her.

1-3

4-6

Herbert Blomstedt

[A.R.T.]

Lader op til den store julefrokost.



Og det er den perfekte skive til at øve sig på at have tømmermænd.

A musthave.

Zig

 

Ååååååhhhh - jeg AFlader fra gårdagens julefrokost

 

De to Blue Mitchell, skal jeg have tjekket ud - god fest ZIG!

Schyyy - stille nu unger..............ååååååhhhhhhhh

 

[A.R.T.]

Så er der blevet afladet!

Fortsætter i det jazz'ede...

Bill Evans, Scott LaFaro og Paul Motian - det gøres ikke meget bedre, denne skive fra 1959 er simpelthen et must have.

 

[A.R.T.]

En kvindelig stemme til at forsøde tilværelsen med.

 

MUMS!

[A.R.T.]

Slutter dagen med en der døde alt for tidligt.

Clifford Brown: Jazz immortal (1954)

 

[kibri]

..aner ikke hvor jeg skal tage fat mere - reoler op og ned med vinyl og sølvskiver, men jeg har intet musik..!?
Hvad gør en klog? - køber nyt selvfølgelig:



En af de nyere Pure Pleasure tilkommere. Indhentet live, med hvad dertil hører. Jeg har aldrig hørt ham bedre, guitaren på "Jeg Lugtede En Rotte", er helt forrygende, skiftesvis foran og bagud, med grunt og finesse. Stakkels rytmegruppe.

.."Buddy Guy is arguably the most distinctive, electrifying guitarist in Blues history. On a good night, there is no player in the world who can match him. But for all of Guy's talent, unfortunately there are few studio recordings that document his genius. Producers have always wanted him either to sound old-fashioned (i.e., the '50s Chess Chicago Blues sound) or too modern (i.e., some abberation of Jimi or Clapton). Buddy was only produced properly one time: and the result is this album. After several mediocre albums in the '60s and '70s, someone finally let Buddy play in the studio with the creative, reckless abandon that, when playing live, has ignited every building in which he has ever played. This IS Buddy Guy! Reviewed by “x” Personnel: Buddy Guy, guitar, vocals/ Phil Guy, rhythm guitar / J. Williams, bass guitar / Ray Allison, drums Tracklisting Side 1: 1. I Smell a Rat 2. Are You Losing Your Mind 3. You've Been Gone Too Long Side 2: 1. She Is Out There 2. Outskirts of Town 3. When I Left Home Re-mastering by: Ray Staff at Air Mastering, Lyndhurst Hall, London"..

[gurdet]

Efter at have demonstreret virkeligt gentlemanship a la Lance A., cykler jeg igen:

Lou Donaldson: Lush Life (1967)
Langsomme lovesongs med et forrygende line-up:

Lou D. - alt sax
Jerry Dodgion - alto sax, flute
Wayne Shorter - tenor sax
Pepper Adams - baritone sax
Freddie Hubbard - trumpet
Garnett Brown - trombone
McCoy Tyner - piano
Ron Carter - bass
Al Harewood - drums

Det er ikke Lou på coveret
Mvh

[ZIG]

Jeg er mere en Miguel Indurain fan selv - individualisme og enkelhed.

Overvejer denne investering...



Har ikke noget med Carter og denne lyder "klassisk" - hverken bop eller swing, mens den samtidig lyder mere som noget fra 40'erne og ikke 1958.

Har næsten overbevist mig selv om købets nødvendighed - selv om Webster, der også er med, trækker lidt fra.

Ikonisk Jazz

Zig

[SES.]

Jeg er mere en Miguel Indurain fan selv - individualisme og enkelhed.

Overvejer denne investering...



Har ikke noget med Carter og denne lyder "klassisk" - hverken bop eller swing, mens den samtidig lyder mere som noget fra 40'erne og ikke 1958.

Har næsten overbevist mig selv om købets nødvendighed - selv om Webster, der også er med, trækker lidt fra.

Ikonisk Jazz Zig

Hmmm... Ben trækker nu ikke meget fra, resten af ganget er også godt. Og Carter er en stilfærdig bluescat på solsiden, tilsat humør og spilleglæde. Og ganske rigtigt, hvilket årti den er lavet høres ikke umiddelbart. Men den saftige og dynamiske lyd hører til guldalderen og er lavet af Contemporary's ejer Lester Koenig, der satte kvalitet i lyd og musik over alt. Han opbevarede selv masterbåndene så fjolser ikke kunne lave ravage.

Tak for ideen, Carter og lignende får tildelt tiden på en søndag aften. efter en dag hvor jeg fandt ud af, at jeg ikke kan finde ud af at handle i Ikea, hverken kødboller, reoler eller andet gøgl blev det til. Findes der en Ikea skole?, jeg har aldrig fået brugt noget SU.. 

[SES.]

Next stop



En dejlig pianist  som leder af trio og sextet. Nu er vi 1959.

[SES.]

Description: 1977 White Label, Heavy Vinyl Original In Unplayed Condition. Chuck Flores, Drums; Bobby Shew, Trumpet And Fluegelhorn; Bob Hardaway, Tenor, Soprano And Flute; Dick Johnston, Keyboards And Bob Magnusson, Bass. One Of The Top Five Recordings For Sound Quality On This Label-A Real Sleeper!

A sleeper, det er rigtigt – gab, men pladen er supergod.

[A.R.T.]

Frosten sætter ind her i det midtjyske - men pyt sålænge man kan varme sig til de sprøde toner fra Donald Byrd.

Donald Byrd: Royal Flush (1961)

Med på tangenter er en ung Herbie Hancock.

[ZIG]

Det blev til Benny.

Og sikke da en ballade.

Så forsvandt alle mine billeder fra "ipotten".

Ogå så gik der 7 timer med en kaskade af fejl og bandeord.

Og jeg har stadig ikke hørt min nye plade.

Zig

[gurdet]

Har netop nydt denne i fulde drag:

Oscar Peterson Trio: Walking The Line (1970)
Fin, fin musik og rigtig god lyd.
Mvh