Hvad hører du nu ?

[27pH]

Dancing with Edmundo - Edmundo Ros. Gammel Decca plade.

vH pH

[gurdet]

Dancing with Edmundo - Edmundo Ros. Gammel Decca plade.

vH pH

Fra samme skuffe - tror jeg - en rigtig cubansk diva:

Omara Portuondo: Flor de Amor (2004)
Fra slipstrømmen efter Ry Cooder's "Buena Vista...."
AMG: Flor de Amor is a wonderfully seamless, sensually charged, slow burn of an album that is nothing short of a work of art.
Man bliver helt varm i kinderne selv på en onsdag formiddag...
Mvh

[gurdet]

Giant Sand gav en storslået koncert i Huset i november. Så et af de bedste stop på den nostalgiske roundtrip of '09 er den her:

Giant Sand: proVISIONS (2008)

Mvh  

[kibri]

Ved ikke... i håb om bedre tider måske.
Godt nytår alle sammen!

[ZIG]

Og et godt nytår til dig kibri. En lidt kryptisk melding her på faldrebet, synes jeg. Men Gurdet har lige forklaret mig, at You Can Never Hold Back Spring.

http://www.youtube.com/watch?v=5QN8ttymjuo

I det sidste 100 år har enhver lav-konjunktur kun været et kortvarigt blip på radarskærmen.Og det er saftsusemig ikke kun hifibranchen der fryser til i den her tid. Det gør mine tæer også.

À propos The First Days of Spring:

I mine evige forsøg på enemand at løfte os ud af vores økonomiske dyner, nåede jeg alligevel et fejlindkøb mere.



Unge mennesker går godt nok MEGET op i tabt kærlighed.

Frisbee - det mÃ¥ ogsÃ¥ være gurdets skyld, med alt den ævlen  om forÃ¥r - og den eneste der skrÃ¥lede her kl. 4.00 om morgen var min hund.

Zig

[gurdet]

Well... som jeg ser det, er der kun en vej frem:

Bill Evans: You must believe in spring (1981 - optaget i 1977)
Stilfærdigt mesterligt. Forfald og genfødsel. You can never hold back spring...
Mvh

[SES.]

Fortsætter Jazzdagene i G. Efter Getz, Gillespi er disse to på player:


His Triumphant 1976 Return. 5 Stars In Downbeat Featuring Woody Shaw, Ronnie Mathews, Stafford James And Louis Hayes.


Featuring Thad Jones, Hank Jones, Stanley Clarke And Louis Hayes.


1979 Original Featuring A Stunning 17 Minute Version Of "Night In Tunisia" With Amazing Conga Intro By Kenneth Nash. Also Features George Freeman, Guitar; Cedar Walton, Piano; Sam Jones, Bass And Albert Heath, Drums


OJC Reissue. Featuring Blue Mitchell, Julian Priester, Wynton Kelly, Sam Jones & Albert Heath

[ZIG]

Sighting

Klokken 4 i morges vågnede jeg ved at min hund sang "When winter comes can spring be far behind". En gammel Vera Lynn sang, hun indspillede, mens hun stod på the White Cliffs of Dover og vinkede farvel til de soldater, der aldrig kom tilbage.

- Shut the fuck up, Zig, råber jeg, mens jeg kikkede mod øst og så en underlig ting, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen.



Månen var mere eller mindre forsvundet og en underlig skygge var kastet over den. Som var det en mand med et sæt regntøj på, der bestod af fjer - knald blå fjer - og en frisure der mindede om Pipi Langstrømpe. Han var på en Longjohn der var læsset til med alverdens vinylplader. En kæmpe samling med blandt andet "Green Pixies", "Grizzly Bear", "Malcom Ribbons" og m.m. Det halve af verdens beholdning af Tom Waits plader var med.....

Det var som om der var et lys for enden af hans finger og det tegnede nogle ord i den mørke nattehimmel.

- Farvel....Nerds, skrev den, jeg skal tilbage til vinylminerne på planet xyz 247.

Den fortsatte - Og husk, 47 var aldrig svaret, men spørgsmålet.

-WTF tænkte jeg.

- Hej! Tag gurdet med dig. Og krydser fingre.....

- Nej var svaret, Han har ikke karmapoint nok.

Fuck, der havde jeg lige chancen for at komme af med de sidste TW plader.

Jeg hæver min pegefinger mod hans og ligesom siger ...FARVEL. Hav det godt. And thanx for all the bad records we bought.



Zig

[SES.]

Dette er Ã¥rets bedste latter hidtil.     

men lige en rettelse det hedder ikke knaldblå, det hedder norwegian blue. Og tak for Vera Lynn, I need a record with her!

Good or bad? dosnt matter! Jeg er på den 3. Rasmussen, det giver en vis nødvendig flex. Som dansker kan jeg ikke forstå at vor leder ikke hedder Jensen eller Nielsen. Eller bedre Sven Poulsen, en ny gyngehøvding is needed badly

og jeg sidder og lytter til det mærkeligste skotske James MacMilan musik, ikke ueffent, det lyder som fyldte komaver i klimakteriet. Der er nogen steder de spiser det Jeg lytter bare.

[gurdet]

Wow, ZIG, du drikker for meget...kaffe!
Det kan gå grueligt galt:
http://www.youtube.com/watch?v=oKOJSEU-SyU
(William Kentridge:Journey to the moon, 2005)
Mvh

[ZIG]

Breezin'

Sikke en vidunderlig melodi - der kan tåle at blive hørt flere gange....

Gabor Szabo and band

http://www.youtube.com/watch?v=Xz0zYA_12og&feature=related

Sammenlign med

Carlos Santana & George Benson - Breezin'

http://www.youtube.com/watch?v=uJzqOi2Abjc&feature=related

Eller George Benson alene

http://www.youtube.com/watch?v=5QjTK0pL1go&feature=related



Jeg synes Gabor vinder...med flere længder

Zig

[gurdet]

Allan Holdsworth: The sixteen men of Tain (2000)
Guitar (og noget "synth-axe"), acoustic bass, drums. Og så lidt horn hist og her.
Jazzrock - og det er godt.
Og de seksten mænd... ZIG - onto your feet and explain
Mvh

[gurdet]

Det er blevet til et helt lille Oscar-hjørne:

The Oscar Peterson Trio: Walking the line (1971)


The Oscar Peterson Trio: Great Connection (1974)


The Oscar Peterson Trio + The Singers Unlimited: In tune (1971)

OP lavede i omegnen af en milliard trio indspilninger, og de øverste her er vist bare endnu to i flokken. Allmusic antyder, at OPs virtuositet nogle gange kom til at skygge for musikken, men sådan er det nu ikke her, selv om det går stærkt af og til.

Så er der den sidste med The Singers Unlimited. TSU ernærede sig iflg. liner notes med at indsynge jingler og lignende, og de kunne synge hvad som helst og var i stand til at sælge hvad som helst med deres ulideligt indsmigrende stemmer.
Umiddelbart burde jeg hade pladen, men den gør mig faktisk aldeles blød. Der bliver gået lige til kanten. De 32 minutters spilletid er en god ting, for det vil blive for vammelt med blot en smule mere. Se på coveret og erstat regnbuestriben med en stribe af karamelsauce - det er sådan, den er.

Mvh

[SES.]

efter en lang arbejdsdag sprøde sange i øret.

Til Gurdet. Jeg kan også godt lide den plade med Singers Unl og OP. Og jeg kan også lide musik der lyder smukt, fine harmonier og som her hvor de presser hinanden langt langt, og slet ingen probs har med at løse opgaven. Karamel? Måske, men det er ikke en fra Toms.

[Bulgarien]

Stan Getz

Læs den komplette anmeldelse i dagens
 
http://www.information.dk/220376


 Stan Getz døde 3 mÃ¥neder efter liveoptagelsen i Montmartre, København

Kort uddrag af anmeldelsen.

julegaven der kom for sent

Det kunne have været en perfekt julegave til enhver jazzinteresseret dansker over 50 – og dem er der jo faktisk en del af – men den danske afdeling af Universal sov i timen og måtte gøres opmærksom på udefra, at en af de største jazzbegivenheder på dansk jord nogensinde nu fås i fuldt udtræk:

Tenorsaxofonisten Stan Getz og pianisten Kenny Barrons legendariske fire duoaftener i Montmartre i Nørregade i marts 1991, nu udsendt pÃ¥ fransk Universal som ikke mindre end syv cd’er – ude i rigelig tid til den franske julehandel, men altsÃ¥ ikke til den danske.

SÃ¥ megen fokus pÃ¥ emnet julegave, fordi der i dette tilfælde er tale om musik, man kun vil forære væk til nogen, der vil vide at værdsætte den som dét, den er: et svimlende smukt og krævende manifest fra en stor kunstner, der modvilligt har forliget sig med dødens komme, og som uden anden patos end den totalt uforfalskede giver al sin sidste – og, vel at mærke, usvækkede – kraft til sin egen svanesang. Intet mindre.

Tre måneder senere døde Stan Getz af levercancer.

Læs mere om Stan Getz    http://en.wikipedia.org/wiki/Stan_getz#ed_op#/a>