Thethe skrev:Kunne man forestille sig at maskinen registrerer lyd og støj og så evt selv generer den støj i modfase så støjen bliver udlignet og signalet vedbliver det samme ?
Det er jo ikke en god historie eller salgsgas
Denon opfandt jo også et kredsløb der tillagde de sidste 4 bit så man kom så tæt på det oprindelige 20, så det var faktisk tæt på 20 bit på trods af kun 16 bit på cd´en.
Det var heller ikke bare en historie
Ja, det kan du godt forestille dig, ligesom nogle tror månen er lavet af en grøn ost. Jeg vil antage, at begge situationer er ca. lige realistiske.
Problematikken er, at man ikke kan skelne støj fra nyttesignal, hvis det er indspillet på CD'en. Så snart den er indspillet på CD'en, er det en del af det musik-signal der skal gengives. Problematikken er, at man ikke kan skelne mellem hvad der er musik og hvad der er støj.
Der findes metoder der kan grave signaler frem, selvom de er indhyllet i støj, men det er en helt anden snak. Det er på ingen måde på audio-niveau, men nærmere på et niveau hvor succes-kriteriet er at man skal kunne forstå indholdet, eks tale indhyldet i støj.
Forestil dig eks et nummer, hvor en intro består af gradvist aftagende eller tiltagende "støj". Tror du så, at denne Gryphon maskine blot ville være tavs, eller på anden måde redigere i den "musik" der er på skiven? Det håber jeg virkelig ikke den gør
Det du nævner med Denon, der genskabte 4 bits er noget væsentligt andet. Her gættede man mere eller mindre kvalificeret på hvad de næste 4 bits kunne have været. Reelt vil det give anledning til øget støj, men argumentet var det at subjektivt blev opfattet som bedre opløsning.
Men tilbage til Gryphon. Hvis de formår at få CD'er der indeholder "støj", til at fremstå uden støj og med en sort baggrund, kan det ene og alene skyldes, at de skærer noget af det indspillede signal væk. Og det vil direkte gå ud over opløsningen, i kraft af at man ikke benytter alle 16 bit på CD'en.
Jeg tror ikke du skal lægge så meget i deres udmelding. Der er med meget stor sikkerhed tale om nogle tekniske data, der er kommet igennem en markedsførings-maskine, og blevet misforstået på det groveste.
Man har formentlig forsøgt at finde på et argument for hvorfor man har valgt en 32 bit converter, og ja, så er det gået igennem en marketing-afdeling. Et ganske aldeles genialt eksempel på hvordan hifi producenterne og andre i branchen, forsøger at imponere kunderne med det rene tekno-ævl. Prøv at i stedet at se, om I kan imponere os med nogle vellydende produkter, hvor den slags tekno-ævl ikke er nødvendigt!
Havde Gryphon reelt lavet et system der kunne det som de skriver, havde du med garanti hørt en del mere til det. Den slags ville være milliarder værd. Og det kræver nok mere end en enkelt udvikler at skabe
Men ja, historien ville være perfekt 1. april! Det der skræmmer mig mest er, at der er "seriøse" hifi folk der falder for den slag tekno-ævl. PINLIGT!!