Bang & Olufsen introducere DVB-HD modulet til indbygning.For at imødekomme de nye standarder indenfor digital TV transmission, vil Bang & Olufsen nu introducere en alt i én løsning. Et DVB modul som understøtter de systemer som er på markedet og som kommer på markedet. Det betyder at DVB-HD modulet er klar til at supportere MPEG4/H.264 formatet, som danner basis for al digital TV-transmission fra efteråret 2009. Det giver mulighed for digital modtagelse på både terristisk (DVB-T) og kabel-baserede (DVB-C) systemer, som idag både sender i MPEG2 og MPEG4 og endda i High Definition. Vi begynder at implementere dette modul til BeoVision 9, BeoVision 7-40 og BeoSystem 3 baserede TV.
Til at starte med vil DVB-HD modulet supportere de såkaldte "free-to-air" kanaler som sendes på det terristiske system (DVB-T) både MPEG 2 og i MPEG4 standard (SD) og high definition (HD) formater.
For at hjælpe jer har vi lavet en oversigt over de produkter, hvor DVB-HD modulet er klar til indbygning nu og i foråret:
Venligst læg mærke til:
1. Specifikke lanceringstider for enkelte markeder
Herunder kan i se hvilke markeder der bliver en smule forsinket, men som snarest vil få mulighed for den samme DVB-HD løsning.
2. DVB-S modulet vil udgå når BeoVision 7-32 MK V og BeoVision 6-26 MK IV bliver lanceret.
Det nye DVB-HD modul erstatter det eksisterende DVB-T/S modul til følgende modeller, BeoVision 9, BeoVision 7-40 Mk III og BeoSystem 3 - og dermed den indbyggede satellit modtager. Til DVB-S kunder kommer der en løsning senere.
3. DVB-HD digital kabel-TV
I løbet af 2009 vil DVB-HD modulet kunne opdateres til digitalt kabel-TV (DVB-C) modtagelse via en software opdatering, dette vil virke til udvalgte kabel-TV leverandører i de enkelte lande. Alle solgte DVB-HD moduler frem til denne software opdatering, vil kunne opdateres til de udvalgte kabel-TV leverandører. Info omkring dette sendes ud senere.
4. Ny opsætnings menu
DVB-HD modulet har fået et helt nyt lay-out, og samme BeoFont som der bruges i Beo5 menuerne. Nu er det hvid tekst på sort baggrund. For at matche menuerne, er TV opsætnings menuen også ændret til hvid tekst på sort baggrund, dog uden at ændre BeoFont.
Bagudkompatibilitet
Som en service for alle eksisterende kunder som har købt et af nedenstående Bang & Olufsen TV indenfor de sidste 2 år, vil vi tilbyde et DVB-HD modul kit til indbygning i deres TV.
Herunder kan i se hvilke TV der vil blive understøttet:
Produkt DVB-HD modul kit Kommentarer
BeoVision 9 Lanceres i uge 51 '08 Alle BeoVision 9
BeoSystem 3 Lanceres i uge 51 '08 Alle Beosystem 3
BeoVision 7-40 Lanceres i uge 51 '08 MK III version (Full HD)
BeoVision 7-40 Lanceres sommeren '09 MK I hvis opdateret med HD-Ready kit
MK II version (HD-Ready)
BeoVision 7-32 Lanceres sommeren '09 MK I + II hvis opdateret med HD-Ready kit
MK III (HD-Ready) og fremadrettet
BeoCenter 6-26 Lanceres sommeren '09 Alle BeoCenter 6-26
Det betyder, at tv som ikke er HD-Ready skal opdateres med et HD-Ready kit, før DVB-HD modulet kan anvendes.
Vær venligst opmærksom på at BeoVision 7-32 MK I + II (se ovenfor) + III/MK IV, BeoVision 7-40 MK I (se ovenfor) + II og BeoCenter 6-26 vil med DVB-HD modul kunne modtage MPEG4-HD. Men signalet vil dog blive konverteret til standard signal (SD) på skærmen.
Software opdatering af DVB-HD modulet
Vi ønsker at være meget PRO-aktive omkring software opdatering på DVB-HD modulet. Da den software som frigives vil indeholde mindre fejl som vi ønsker at forbedre. Det betyder at alle kunder som har købt produkter med DVB-HD modul indtil vi frigiver en anden software opdatering, vil blive tilbudt en gratis opdatering af software af Bang & Olufsen. Software opdateringen er planlagt til at være klar i løbet af marts 2009. Vi ønker derfor at i forhandlere gør følgende:
a) Sikre sig at produktet er opdateret med den nyeste software version, når produktet installeres hos kunden. Dette er en del af den professionelle installation.
b) Når en forhandler sælger et produkt med DVB-HD eller et DVB-HD kit, skal kunden informeres om muligheden for den gratis opdatering senere hen, såsnart den er frigivet af Bang & Olufsen i løbet af marts 2009.
c) Når Bang & Olufsen frigiver den nye software, skal forhandleren kontakte sine kunder som har købt et DVB-HD produkt, og tilbyde dem den gratis software opdatering. Omkostningerne i forbindelse med software opdateringer, vil blive dækket af Bang & Olufsen i henhold til de fastsatte gebyrer på de respektive markeder.
Godkendelse til Gatekeeper
Fra marked til marked er der udvalgt en såkaldt Gatekeeper til at opbygge og drive det digitale sendenet (DTT). I Danmark er det Boxer som er løbet med opgaven de næste 12 år. I Sverige er det ligeledes Boxer og i Norge er det f.eks NTV. Disse Gatekeepere har selvfølgelig nogle standarder som skal opfyldes, og det er en meget god ide som producent af TV, at understøtte de forskellige standarder fra marked til marked. Bang & Olufsen opfylder kravene fra Gatekeeperne, og der er sendt ansøgning ind til godkendelse, da vi ønsker at være 100% sikret på dette område, vi venter blot på den endelige underskrift på godkendelserne.
Bang & Olufsen
Mvh. Peter Pan