SES. skrev:kibri skrev:zaka skrev:@kibri: Jo Dylan's output svinger enormt meget. I følge ham selv, i sin nye biografi, lavede han nogle gange dårlige skiver med vilje
Jeg kan godt forstå kritikken af Unplugged. Der er ikke rigtig det samme bid i Dylan der plejer at være. Det kan godt være han ikke mumler og bandet er absolut kompetent, men han leverer efter min mening sangene for pænt. Der skal være mere kant og han skal være mere genstridig. Han plejer som regel at vende sine sange fuldstændig på hovedet, men det gør han ikke her.
Ja netop - at han ikke gør som han plejer, er da et stort plus! Har været til Dylan-koncert.... først i andet vers ved man hvilket nummer han er i gang med.. efter 1½ time er man ved at pisse i bukserne.. På den ene side forventer man en genkendelighed af de sange man elsker, på den anden er det jo fedt at få dem fra en anden kant. Er jeg så skuffet eller glad? Mest skuffet - men kun fordi jeg ikke nåede at fange det!
Til Unplugged-koncerten får folk hvad de forventer. Om det er MTV der har sat ham på plads inden, eller hvad der sker, ved jeg ikke?!
Ovenstående uoverenstemmelser er sikket grund til hans store publikum 
Det forstås her Kibri
Love and Hate : Vi har altfor lidt Dylan, men jeg klarer normalt kun 1 plade side ad gangen, og wifi gerne uden. Musikken og teksterne er forrygende, men Dylan er på kanten - jeg bliver både betaget og irriteret.
Mængden af kvalitetssange fra hans hånd er vel utællelig, men gør han dem bedre eller dårligere end de er ????? Han er tit et stort ? for mig. (pinligt - I know)
I The Last Waltz fyrer han den bare af - så er jeg kun betaget og vil melde mig i fan klubben.
Hej kibri og SES,
Herligt med lidt Dylan skriverier.
kibri, det jeg mente med ovenstående om Unplugged var egentlig at man efter min mening ligeså godt kunne høre studie versionerne - jo der er lidt live stemning på Unplugged og instrumenteringen er lidt anderledes, men så heller ikke mere.
Pointen er at der ikke rigtigt er noget der hedder "plejer" når vi snakker Dylan. Den ene dag kan han bygge sine sange op til rene kunstværker og den anden dag river han det hele ned og leverer noget en amatør kan gøre bedre. Det finder jeg enormt fascinerende - personligt tror jeg han bruger dette til at holde sangene nye og friske, så han ikke kører træt i dem.
Han er på turne over 200 dage om året - år efter år og han vægter live-koncerterne højere end sine studie plader. Derfor må han gøre noget for kunne holde ud at spille sangene igen og igen.
Jeg har indtil videre set Dylan live 6 gange og jeg er ikke færdig med ham endnu
. Med Dylan har jeg oplevet den absolut dårligste koncert nogensinde (Ringefestival 91) og noget af det ypperste jeg har set live. Det var i Forum, det år hvor han afsluttede med at knæle oppe på scenen for alle publikummer - en uhørt gestus, fra en mand der formåede at holde sin takketale for den svenske Polar musikpris UDEN på noget tidspunkt at sige tak
. Måske siger det noget om hvor hans prioriteter er.
Jeg kan ikke gå til en Dylan koncert med forventninger, for de bliver med 95% sikkerhed ikke indfriet. Glemmer jeg derimod alt om forventninger og genkendelsens glæde og i stedet lytter som om det var sange jeg aldrig har hørt før, så sker der noget...
SES skriver "...men gør han dem [sangene] bedre eller dårligere end de er ?????". Det kan man ikke vide og det synes jeg er enormt befriende. Det er for mig et bevis på at han følger sit inderste ? og ikke forsøger at please. Han er også meget tit et stort ? for mig, men når i taler om en mand som i princippet ikke vil forståes og analyseres, så er det ikke pinligt
.
Back on track:
En af de store fra His Bobness' hånd. Den med All Along The Watchtower. I mono (SES måske er det noget - de er noget bedre end stereoversionerne) fra
www.sundazed.com.#ed_op#br>
. Jeg kan godt høre gospel ligeheden, men så heller ikke mere. En anden ting er at Screamadelica er et udadvendt album hvor Ladies & Gentlemen... er indadvendt - efter min mening 
.
