Min glæde var stor, da jeg hørte om P2s forsøg på at få klassisk musik på tapetet igen i de danske hjem, nemlig udsendelsen ”Åbent Hus” med Hella Joof og Nikolaj Koppel.
I programoplægget hedder det:
”En vigtig del af missionen er at gøre den klassiske verdens skatte tilgængelige for flere, og stemningen er uhøjtidelig søndag formiddagsstemning, med æg der koges, friskbrygget kaffe og snak om klassisk musik samt hvad der ellers falder Nikolaj og Hella ind...... Sammen sparker Hella Joof og Nikolaj Koppel døren ind til den klassiske musik på en underholdende og uformel måde, hvor alle kan være med, musikbegejstringen er fællesnævneren og hvor humoren går hånd i hånd med nysgerrigheden efter at blive klogere på, hvad komponister og musikere egentlig har gang i.”
At gøre den klassiske musikskat tilgængelig for flere, er et rigtig godt initiativ for en licensfinansieret public service kanal, og jeg synes DR skal have stor ros for initiativet.
Jeg har derfor hørt de fleste af udsendelserne og resten har jeg podcastet. Jeg mener at have hørt rigeligt til at komme med nogle konklusioner på, om programmet lever op til proframoplægget. Og lad mig afsløre med det samme, at jeg synes programmet lever mere op til ”..æg der koges, friskbrygget kaffe...” end til nysgerrighed efter at blive klogere på klassisk musik.
Programmet indeholder en del spændende initiativer, som forsøger at bringe den klassiske musik ”i øjenhøjde med lytterne”, som er et af værternes yndlingsmottoer. Naturligvis bliver der spillet en masse klassisk musik, hvilket naturligvis er dejligt, og forudsætningen for at lære klassisk musik at kende.
Der er ligeledes et interview med en dansk nulevende komponist, som forklarer tankerne bag et bestemt stykke musik, der efterfølgende bliver spillet. Det virker fint, forklarende og oplysende overfor lytteren. Desuden er der et interview med en klassisk kunstner, som bliver spurgt om hvem man gerne ville være, hvis man ikke var sig selv (e.g. Bono, og så spilles der et nummer med U2). Det gør programmet uhøjtideligt, og tager lidt af ”pingvinen” af de klassiske musikere, og gør lytteren mere tryg ved programmet, eller flytter det ”i øjenhøjde” som de ynder at sige. Og det er naturligvis fint at den klassiske musik kommer derned, for så kan jeg også være med.
Men desværre trækkes programmet endnu længere ned. Der er typisk et par klip med ”Rytteriet”, som jeg godt nok synes er ustyrligt morsomt, men som virker malplaceret i forhold til den klassiske musik. Endnu dybere synker programmet af snak om morgenbrød, kogte æg, ost, løbeture etc., som blot er fyldstof, og lægger op til en plat og fordummende kommentar fra Hella Joof, i et forsøg på at være morsom. Hendes forsøg på at dække over uvidenhed (som er hendes rolle i programmet) virker overdrevene og påtagne, så hun ikke fremstår som en modvægt til Nikolaj Koppel, men som en klods om benet, der trækker udsendelsen væk fra det interessante. Og et ugentlige forsøg på at lokke Koppel ud af studiet, så der kommer en klassisk kyndig person ind uden Koppels vidende og giver Hella nogle enkelte hardliners der skal imponere Koppel, virker ligeledes påtagede og malplacerede.
Og det er synd for et program der har et så nobelt formål, og som kunne gøre så meget for den klassiske musiks udbredelse i Danmark. Desværre gør disse svipsere, at programmet i stedet for at nå i øjenhøjde, synker i røvalleniveau.
Jeg vil ønske, at DR justerer på konceptet, så det lykkes at få musikbegejstringen og humoren til at mødes på et lidt højere plan, så udsendelsen når sit mål. For initiavet – det fortjener at blive en succes.