Hvad hører du nu ?

[vilmann]

Thåström...  hold da op. Det sidste jeg hørte om ham var at han boede på Vesterbro i København - flygtet fra hjemlandets popularitet   Og så en meget støjende koncert i Den Grå Hal med en satans masse TV-skærme på scenen...
Han er jo troubadour. På den svenske måde. Og til trods for den til tider lidt punkede attitude, har de svenske masser næppe glemt ham. Jeg ser en masse svenske husmødre foran transitorradioen for mig  

Desværre gemmer min pladesamling ikke noget Thåström, så det blev Brubeck i stedet:


Jeg har sikkert sagt det tidligere, men gør det gerne igen: Den er vanvittig god.

/vilmann

[zaka]

Thåström...  hold da op. Det sidste jeg hørte om ham var at han boede på Vesterbro i København - flygtet fra hjemlandets popularitet   Og så en meget støjende koncert i Den Grå Hal med en satans masse TV-skærme på scenen...
Han er jo troubadour. På den svenske måde. Og til trods for den til tider lidt punkede attitude, har de svenske masser næppe glemt ham. Jeg ser en masse svenske husmødre foran transitorradioen for mig  

Desværre gemmer min pladesamling ikke noget Thåström, ...

Jamen så skal du skynde dig ud og købe denne - og det gælder alle i andre der kan lide f.eks. Nick Cave...
I min bog er det årets skive 2005 (ja den udkom i december 2005). Det er lang tid siden jeg har købt så god en rockskive. Den er ude på vinyl i Sverige men jeg har ikke fundet et sted hvor man kan købe fra DK endnu.

Det er helt anderledes end det jeg normalt forbinder med Thåström. Den sidste solo skive jeg hørte med ham var nærmest Goth-rock. Denne larmer ikke men er intens som f.eks. en Nick Cave skive kan være.

Nummeret "Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce" er højdepunktet...med tydelig inspiration fra Dylan's Nobody Sings The Blues Like Blind Willie McTell.

[Mascagni]

det fantastiske 6-dobbelte box sæt med K.J. fra ECM

[zaka]

...stadig Thåström - den er et must!

Han bor i øvrigt stadigt på Vesterbro og der er nogle rigtigt flotte tekster om vores hovedstad på Skebokvarnsv. 209.

Love Shop's Jens Unmark skriver meget rammende om den her:

http://www.jensunmack.dk/wordpress-2/?p=291

Køb køb...

[macwerk]

Carmel (RED FLAME RFM9) ikke så god som den jeg nævnte for en måned siden (Carmel: The Drum Is Everything).

pt. spinder "Jazz Experiment with Charlie Mingus and his Modernists".
Vist mere spændene end god!

Charles Mingus (acoustic bass); John LaPorta (alto saxophone, clarinet); Teo Macero (tenor saxophone); Thad Jones (trumpet); Jackson Wiley (cello); Clem De Rosa (drums, percussion).
Recorded in December, 1954. Originally released on Bethlehem (5024). Includes original liner notes by Charles Mingus and reissue liner notes by Joseph F. Laredo.
Originally released in 1955, THE JAZZ EXPERIMENTS... reveals that in some ways classical music is as much of a presence as that of Duke Ellington in Charles Mingus' music. This is not to say that THE JAZZ EXPERIMENTS... isn't jazz; it's Mingus music, with interpretations of classic jazz songs such as "What Is This Thing Called Love" and "Stormy Weather." However certain songs such as "Minor Intrusion" and "Thrice Upon a Theme," have elements not often heard in modern jazz.
Another unusual aspect to this recording is the presence of Jackson Wiley playing cello in this sextet (on this set known as Charlie Mingus and his Modernists), while Mingus plays piano and bass with equal agility. "Thrice Upon a Theme," written for Miles Davis, sounds like an amalgam of classical music mixed with new and old jazz forms, something only a composer of Mingus' stature could successfully accomplish.

Mingus'en får nok en extra sving om inden jeg fortsætter med dagens piano-øvelse:
Rachmaninoff klaverkoncert nr. 2 med  Rachmaninoff ved pianoet, Stokowski/Philadelphia Orc. (LCT 1014).

[SES.]

BARTOK Viola Concerto
EOTVOS Replica
KURTAG Movement for Viola & Orchestra
Kim Kashkashian, Netherlands Radio Chamber Orchestra/Eotvos ECM

Bartok er min store beundring, her får følgeskab af 2 for mig nye spændende komponister.
ECM står for en blændende optagelse, og den smukke Kim Kashkashian er en drøm på viola (bratch).

[zaka]

Spiritualized - Medication EP fra 1992:



A-siden er majestætisk, Spiritualized når de er bedst - b-siden indeholder to rigtig gode numre fra et John Peel Show på BBC.

[macwerk]

"Thrice Upon a Theme," kunne godt gå hen og blive mit Mingus favoritnummer.
- Jeg kommer til at tænke på Lounge Lizzards  

Jeg kan godt lide Mingus ved tangenterne, han skiller sig lidt ud.

Rachmaninoff er super og det er optagelsen også, men altså fra 1929!

[Bastian]

Hej igen...

 

Skule jeg have glemt at takke for de pæne ord for min sidste "anmeldelse" er det hermed gjort!

 

Pladebutikken i Jægergårdsgade har igen solgt mig en perle. Denne gang er det Kate Bush og hendes "Aerial", der lyttes. Og det er spændende musik fra en usædvanlig kunstner.

 

Mit kendskab til den smukke kvinde (kan man virkelig stadig se sådan ud, når dåbsattesten er ældre end min?) er mest fra hendes debutalbum...."The Kick inside" plus selvf. diverse senere store hits..."Babooshka" og "Running up that hill" som de mest iøjne- og -ørefaldende.

 

Det første der slår mig ved første gennemlytning, er den tydeligere modenhed. Væk er de (for mig ihvertfald) overdrevent kælne stemmepassager. Hun virker simpelthen mere tryg ved sin gode stemme og folder den smukt ud. Teksterne er som sædvanligt et helt univers i sig selv, men endnu er jeg ikke kommet så langt med albummet, at jeg vil kaste mig ud i kvalitetsbedømmelse på det område. Iøvrigt følger der en smuk og fremragende indpakning med de 2 cd´er, hvor også samtlige tekster er nedskrevne.

 

Og så til musikken. Glimrende, stærk og der findes næsten alt på denne dobbelt-cd. Lige fra blød rock over avanceret pop til næsten jazz stemninger og et enkelt kraftigt rennaissance-inspireret stykke bliver det minsandten også til. Alt er selvf. med miss bush´s umiskendelige touch. Velproduceret af hende selv og med både dynamik og detaljer på plads. Er man bas-glad er der virkelig også noget at hente her! Den ene fede basgang efter den anden følger på albummets mere rytmiske numre.

 

Albummet er hendes første i mange år og min eneste anke/forhåbning er...der skal ikke gå så længe igen, vel?

 

MVH

[SES.]

 

If the Copenhagen sessions from Storyville yielded some memorable moments for Sonny Boy, the Otis Spann recording sessions could be summarized as some of his best. Totally focused on the instrument and voice, the listener is practically leaning over the piano enjoying every nuance of the keys and his incredible vocals-that is the blues. Otis Spann may have made more popular recordings with Muddy Waters, but he certainly wasnt heard like this. After all the amplifier howlin' was over, one can understand why many of his contemporaries enjoyed having him play after hours shows following their concerts - it was so they could hear him like this

AAPR 3016

Det er så Lazy, han kommer ikke for sent på beatet men timer den godt nok sent og sejt.

 

Denne kender jeg kun fra en fremragende CD. Når Spann slutter slår jeg ørerne ud til mesterværket på 200g vinyl. Jeg har så stor respekt og affection for disse, så hvordan for jeg den startet? Måske skal den vente til i morgen? Uha –det er længe siden jeg har haft lampefeber,  

 

 

When Cannonball Adderley scheduled the 1958 recording of what was to be his only Blue Note LP, he called on his old employer from their days as quintet members on Columbia, Miles Davis. The reunion resulted in one of the greatest and most revered Jazz LPs ever: Somethin' Else. The quintet delivers beautiful renditions of "Autumn Leaves," "Love For Sale," "One For Daddy-O," "Dancing In The Dark" and the title tune. Cut from the original first generation analog masters, it sizzles.

Sizzles - sizzles - sizzles - IT SIZZLES

 

[Kristian]

 

 

WhenCannonball
Adderley scheduled the 1958 recording of what was to be hisonly Blue
Note LP, he called on his old employer from their days asquintet
members on Columbia, Miles Davis. The reunion resulted in oneof the
greatest and most revered Jazz LPs ever: Somethin' Else.The
quintet delivers beautiful renditions of "Autumn Leaves," "Love
ForSale," "One For Daddy-O," "Dancing In The Dark" and the title tune.
Cutfrom the original first generation analog masters, it sizzles.

Sizzles - sizzles - sizzles - IT SIZZLES

 

Den er bare en tidløs klassiker, jeg bliver aldrig træt af den

[zaka]

Country-pop med Bobbie Gentry. Hendes debut. Lavede en række gode skiver i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne og forsvandt så totalt fra rampelyset.

Ja, Ode To Billy Joe er den som Sort Sol har indspillet med stort held på  Everything That Rises Must Converge.

Nej, den kan ikke fås på cd - et stort mysterie i øvrigt - så man må nøjes med diverse opsamlinger eller ty til ebay ol.

Dernæst det tætteste Elton John er kommet på et mesterværk:



Den bør stå i enhver pop/rocksamling.

[kibri]

Ikke hans bedste, men det bliver aldrig rigtig dårligt med ham. Top funky.

Da jeg scorede min første Waits i december, vha. en vilmann-låge, måtte der mere til:



Fra ´86. Dobbeltopsamling fra hans tid på Asylum Records ´73-´80. Mente det var en god intruduktion.


SES - kan se pakken er arrived. Kunne det bruges?

zaka - Elton har været "tættere" på mesterværket end den (fremragende!!) skive dér. "Madman Across The Water" er min favorit. Symfonisk, nærmest progressiv rock med de bedste tekster. Han både synger og spiller hjertet ud. Går ud fra du har?...

[SES.]

Hej Kibri. Pakken var lunande og rørene, og grooves er dybe.

Asylum Years var også min intro til Waits, synes den var så god at den burde være nok. Det er det ikke, de 2 Waits vinyler fra Julekalænderen er rå og tuff.

Elton John. Endnu en jeg ikke kan så godt med, wifi kan. Hos Kibri hørte jeg en koncert fra Australien – den gik dog rent ind. Har ikke fundet endnu.

 

Så den unikke guldbombe med DVD’er kan nu nydes extra extra. Sammen med pakken kom denne:

 

Alt hvad der kan krybe og gå i blues februar 2003. Der er et gammelt klip hvor Buddy Guy "viser" Hendrix how to play  - Clarence Gatemouthe, Honeyboy Edvard og BB King er i topform. David Johansen overrasker og den lille Redhead slider igen og igen. Dr. John styrer tangenterne og for det meste spiller Keb Mo med i orkestret.

 

 

 

[zaka]

@SES: Uh den Otis Spann ser spændende ud - hvor fandt du den? Cannonball er en klassiker...

@kibri: Jep jeg  har også Madman Across The Water og ja den er fremragende - men jeg synes Tumbleweed Conn. vinder med en hårsbredde. Iøvrigt er begge mine fine 10 kroners loppefund - ellers havede jeg nok stadig været uvidende om den gode Elton John's tidlige eskapader.

Nu spinder lidt af denne i min cd-afspiller:



Musikken er der ikke noget i vejen med, men jeg har det godt nok svært med gentagelse efter gentagelse af samme nummer i forskellige alternate takes.

John McLaughlin er forrygende...

Burde selv lave en lille luxus compilation ud af den en dag