lydarne skrev:... Men det afgørende er at al information der er tiltænkt og defineret er bliver fanget, og det skal gengives fra to punktkilder, alt andet eksempelvis bagudstråling vil være tilført signal og dermed forvrængning.
Boye skrev:Hvis dette er korrekt, så burde et par in-ear-monitors potentielt kunne give en mere korrekt gengivelse end et sæt højttalere placeret i et rum - uanset princip.
BÃ¥de og, ens lytterum kommer ikke med ved brug af hovedtelefon, hvilket er en fordel.
Men jeg vil også gerne være betragter til en begivenhed, sådan som det ses fra mikrofonen når optagelsen er lavet korrekt, man høre en form for omvendt projektion i forhold til optage situationen, lytteren er mikrofon og højtalerne er orkester, den fornemmelse synes jeg ikke hovedtelefoner giver.
Jeg hørte dog engang en hovedtelefonteknik, kan ikke lige huske hvad den hed, jeg tror det var noget med bineural eller andet, men man følte at lydene kom fra forskellige steder i rummet og ikke som normalt fra midt i hovedet, det var måske nok en teknik som kunne blive perfekt.
Boye skrev:Selv om det skulle forholde sig sådan, foretrækker jeg nu stadig illusionen af en akustisk begivenhed gengivet fra et sæt højttalere fremfor et par hovedtelefoner. Har du det ikke selv sådan, Lydarne? Måske er der brug for en mængde "snavs" for at illusionen fungerer?
Det gør jeg bestemt også bl.a. af de grunde jeg har nævnt ovenfor.
Boye skrev:Alle højttalere vil være underlagt "tilført signal" fra rummet i en eller anden grad. Spørgsmålet er om dipolhøjttaleres bagudstrålede modfasesignal er så skadeligt for lyden at det opvejer fordelene: at der sendes mindre lyd ud til siderne (hvilket reducerer reflektioner fra sidevægge) og at en dipol er hastighedgenerator snarere end en trykgenerator, hvilket gør at den kobler anderledes til luften i rummet.
Rigtigt, tilskud fra ens lytterum kan ikke undgås, for at minimere problemet har jeg lavet en såkaldt død ende omkring højtaleren således at lyden udspringer fra et tilnærmet "sort hul" så lidt påvirket af rummet som muligt, en tilnærmelse til uendelig baffel, resten af rummet er der ikke gjort noget ved, da jeg mener at diverse dæmning anordninger det være sig elektroniske eller hardware tit giver rummet en unaturlig akustik.
Generelt har jeg truffet det valg at jeg ikke vil gøre noget direkte forkert, derfor er basreflex fravalgt, det kan teoretisk ses at det ikke dur, og det bliver endnu være når der lyttes.
Dipoler er fravalgt fordi de har bagudstrålingen som ikke er på CD'en, men også af en anden grund som nok også ligger i princippet (udslukning) jeg synes der mangler det fysiske tryk i musikken som en kasse højtaler kan give.
Jeg har også på fornemmelsen, at de selv laver noget angående perspektiv og rumgengivelse, som måske nogen gange kan være en fordel for gengivelsen og andre gange kan virke forkert.
Og jeg synes ikke selv at jeg mangler noget vedrørende lydbilledets størrelse, og størrelsen af lydbilledet harmonere altid med den begivenhed som gengives hvis optagelsen er naturligt lavet, evnen til at højtaleren kan forsvinde synes jeg også er upåklagelig, de ting er løst i elektronikken, så de "lydbidrag" har jeg ikke brug for, i modsætning til eks.v. hr. linkwitz som direkte bruger det som en argument for at bruge dipoler.
Men dette emne burde have sin egen tråd, kasse højtalere vs dipoler.