af bjerager » man maj 24, 2010 20:33
Jeg kan forstå, at Mikkel Gige har en fortid på Hifi og elektronik, og det kan måske forklare nogle af de vanskeligheder, som de oplever derovre. Hifi4all.dk er IKKE et tidsskrift, det er et website, hvis primære aktiv er de brugere som skriver indlæg på siden. Derfor er den insisteren på enevældigt at ville bestemme spillereglerne bare ikke gangbar. Uanset hvem der ejer det eller ikke ejer det, så ville siden ikke være meget andet end en tom skal, hvis folk holdt op med at skrive på siden.
Derfor er deres forsøg med nye retningslinier dømt til at ville mislykkes. Der vil stort set ligegyldigt hvad blive ballade, fordi de insisterer på, at de alene i kraft af at være moderatorer sidder ind med de vises sten og er alvidende i forhold til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert.
Jeg har aldrig set så meget som et eneste eksempel på, at moderatorerne eller andre som er med til at administrere og styre det site nogensinde har indrømmet, at de har gjort noget galt. Alle ved, at sidder nogen inde med magt over andre, så kan man ikke undgå at komme til at begå fejl. Derfor virker de så utroværdige, næsten uanset hvad de kommer op med af nye tiltag.
Der er kun en måde at komme videre på. Man er smpelthen nødt til først at indrømme at man har fejlet, og dernæst er man nødt til at spørge alle brugere - også dem, som man har smidt ud, uanset hvor tåbeligt de så end har opført sig til råds. Åbn ALLE lukke konti, opret en tråd, hvor man ber folk om at komme med forslag til, hvordan sitet skal indrettes og fungere, og når man så har ladet den køre en 14 dages tid, så kan man træde sammen, samle op på de inputs man har fået og formulere et sæt retningslinier for brugere og administratorer.