af dreamz » søn jun 27, 2010 21:47
@sjoenne, når jeg - og åbenbart også janils, blev provokeret af dine en-sætnings-spørgsmål, var det fordi, du ikke forholdt dig til det, jeg havde skrevet - eller også havde du misforstået det.
Selvfølgelig mener jeg ikke, det er i orden at hente en ulovlig kopi af en plade, fordi man synes at vinylen er i dårlig kvalitet. Og hvad skulle det også nytte?
Det, jeg klandrer pladebranchen for, er at forsøge at lokke os til at købe vores plader for tredje gang; og når man har gjort det et tilpas antal gange; og i nogle tilfælde endda konstateret, at kvaliteten på nye, såkaldt remasterede udgaver kan være ringere end de cd'er man købte i 90'erne, forstår jeg godt, at nogle 'opgradere' deres dubletter med ulovlige downloads.
Lad mig give dig et eksempel, jeg har haft tre-fire vinyl-eksemplarer af Led Zeppelin I pladen (et par af dem blev slidt op). Købte den på cd engang i 90'erne, som lød forfærdeligt. Remaster opsamlings cd'en også fra 90'erne var ligeså forfærdelig, og kronen på værket var Mothership-sættet, hvor alle numre er mega komprimeret, så det er en gru at høre på, fordi der er skruet op for de stille passager, så dynamikken går af fløjten.
Skulle Led Zeppelin finde på at udgive en ægte HD deluxe udgave kunne jeg nemt føle mig fristet til at sejle forbi Pirate Bay, eller hvad de steder nu hedder.
Det kan være, vi har misforstået hinanden; men jeg vil alligevel bede dig om at lade være med at hive tingene ud af en sammenhæng og forvente svar på, hvad jeg opfatter som provokerende one-liners.
/dreamz