MV skrev:Kan det tænkes, at indretningsprogrammer og -magasiner simpelthen bare har udkonkurreret hifien? Jeg tror givetvis de har langt større ressourcer til at sætte dagsordenen end hifi-branchen.
De to er jo direkte konkurrenter, og kæmper vel begge om pladsen i spotlight. Og små Bose-højttalere og dyrt og eksklusivt hifi passer bare ikke rigtig sammen. Hvis man vil have noget dyrt og eksklusivt, så mener jeg, at man nok gerne vil vise det frem. Det kan man ikke med små højttalere.
Og hele hifi-industrien er oppe mod hårde odds, i og med de kæmper mod producenter af tæpper, lamper, sofaer, stole, reoler osv.
Hvis man nu lader fantasien løbe lidt, kunne man måske forestille sig et "møbelkartel", hvor det bliver aftalt ikke at afbillede hifi i deres reklamebilleder, da kunden så i underbevidstheden kombinerer det med "den rigtige måde" at indrette stuen på. Og så bliver det plads til færre møbler. (Okay, den var far fetched...)
dreamz skrev:
Danskerne har i årevis gladeligt betalt tusindvis af kroner for B&O - bl.a. fordi det havde et - i nogens øjne - lækkert design, og vel også fordi, det er dansk.
Hvorfor er det ikke lykkedes at brande hifi som noget eksklusivt og livsstilsagtigt, sådan som urfirmaer, bilfirmaer, køkkenfirmaer har været i stand til?
dreamz skrev:Et andet problem er selve begrebet hifi. Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste besøgende på dette forum, mener, at et anlæg skal lyde så tæt som muligt på optagelsen. Men jeg tror, at flertallet ude i de danske hjem faktisk foretrækker, at der er skruet et par db op for bas og diskant - på samme måde som mange foretrækker den dynamiske billedsindstilling på fladskærmen, fordi det giver mere knald på farverne.
Måske er flertallet slet ikke interesseret i 'høj troværdighed' men går mere op i, om det lyder 'fedt'. Og så nytter det vel ikke noget at markedsføre et produkt som værende 'neutralt' eller monitor-agtigt.
AV Precision skrev:dreamz skrev:
Danskerne har i årevis gladeligt betalt tusindvis af kroner for B&O - bl.a. fordi det havde et - i nogens øjne - lækkert design, og vel også fordi, det er dansk.
Hvorfor er det ikke lykkedes at brande hifi som noget eksklusivt og livsstilsagtigt, sådan som urfirmaer, bilfirmaer, køkkenfirmaer har været i stand til?
Jeg leger lige djævelens advokat lidt: Det ER der også. Hifi og hjemmebio ER noget ekslusivt og livsstilsagtigt, præcis som ure, biler og køkkener. Der ER en "Ferrari", en "Rolex", en "Bayliner" inden for Hifi. Og de ER repræsenteret i livsstils-magasiner og blade. Stort set hver gang. Du opdager det bare ikke, fordi de ikke lige matcher DIN opfattelse af hvad eksklusivitet er - på trods af at du endda selv trækker dem frem. De hedder B&O! B&O _er_ dét firma der har sat sig på den position som Ferrari og Rolex har i hver deres marked.
Der er også mange ur-entusiaster der ikke mener Rolex laver de bedste ure, eller bil-entusiaster der ikke mener at Ferrari laver de bedste biler. På samme måde som at du måske ikke lige mener B&O er "rigtig hifi". Men fakta er at B&O er dét som den almene dansker går rundt og drømmer om.
Dét man så kan klandre hifi-branchen for, er så nok netop at man har gjort for lidt for at samle de kunder op, som går rundt og drømmer om B&O, og få vist dem at der findes et alternativ. Man har gjort hifi til noget som partout skal være skide svært. Både at finde rundt i hvad man skal købe, men også bare ganske almindeligt dagligdags brug. Hvis et apparat er nemt at sætte til, og bare virker når man trykker på en knap, så er det jo nærmest ikke rigtigt hifi, vel? Og hvis folk køber en cd-afspiller, en forstærker og et sæt højttalere og sætter det sammen med dét kabel der lå i kassen (hvis det ikke skal bruges, hvorfor er det der så?), så griner vi vores røv i laser, for det kan jo SLET ikke bruges til noget. Når folk så sidder med deres system og rent faktisk synes det lyder godt, selvom kloge fætter Aage siger det slet ikke dur, så er det vel klart at de bliver forvirrede?
Jeg tror faktisk at flertallet af de "almindelige forbrugere" står af på hifi-verdenen, ikke fordi de ikke interesserer sig for god lyd, men fordi der ikke er nogen synderlig sammenhæng mellem hvad hifi-entusiaster siger lyder godt, og hvad der rent faktisk lyder godt!
Vi kan grine ad B&O alt det vi vil, men de har givet folk dét de vil have: Pænt, nemt at bruge, lyde godt. Hvis nu hifi-branchen havde lidt mindre travlt med at bitche over at folk går for meget op i design og betjening og for lidt op i lyd, og i stedet rent faktisk lavede nogle produkter der lyder godt, er pæne og er nemme at bruge, så kunne det jo være der var lidt mere lydhørhed.
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster