Markedsføring af hifi

[MV]

Kan det tænkes, at indretningsprogrammer og -magasiner simpelthen bare har udkonkurreret hifien? Jeg tror givetvis de har langt større ressourcer til at sætte dagsordenen end hifi-branchen.

De to er jo direkte konkurrenter, og kæmper vel begge om pladsen i spotlight. Og små Bose-højttalere og dyrt og eksklusivt hifi passer bare ikke rigtig sammen. Hvis man vil have noget dyrt og eksklusivt, så mener jeg, at man nok gerne vil vise det frem. Det kan man ikke med små højttalere.

Og hele hifi-industrien er oppe mod hårde odds, i og med de kæmper mod producenter af tæpper, lamper, sofaer, stole, reoler osv.

Hvis man nu lader fantasien løbe lidt, kunne man mÃ¥ske forestille sig et "møbelkartel", hvor det bliver aftalt ikke at afbillede hifi i deres reklamebilleder, da kunden sÃ¥ i underbevidstheden kombinerer det med "den rigtige mÃ¥de" at indrette stuen pÃ¥. Og sÃ¥ bliver det plads til færre møbler. (Okay, den var far fetched...)  

[Reni61]

Jeg er meget enig med Dreamz. Men er problemet med HiFi egentlig også, at skal man have et rigtig godt anlæg (for menneskepenge) kræver det en indsats af én selv? Der er visse begreber man skal sætte sig ind i; kabler, mærker, modeller osv. Det er meget lettere at købe et Omega Seamaster og hænge det om håndledet, og derved vise, at man har styr på det... Eller købe et B&O anlæg for det ved alle er meget dyrt!
Jeg var engang inviteret hjem til en kammerat, og han havde et anlæg til 200K. Det lignede ikke et anlæg til de penge - men lyden... Wow!
Vi kan vist konstatere, at der er meget mere prestige i at gå med designer ure, tøj og fremvise et hjem med designer møbler, end at være HiFi nørd...

[dreamz]

Kan det tænkes, at indretningsprogrammer og -magasiner simpelthen bare har udkonkurreret hifien? Jeg tror givetvis de har langt større ressourcer til at sætte dagsordenen end hifi-branchen.

De to er jo direkte konkurrenter, og kæmper vel begge om pladsen i spotlight. Og små Bose-højttalere og dyrt og eksklusivt hifi passer bare ikke rigtig sammen. Hvis man vil have noget dyrt og eksklusivt, så mener jeg, at man nok gerne vil vise det frem. Det kan man ikke med små højttalere.

Og hele hifi-industrien er oppe mod hårde odds, i og med de kæmper mod producenter af tæpper, lamper, sofaer, stole, reoler osv.

Hvis man nu lader fantasien løbe lidt, kunne man mÃ¥ske forestille sig et "møbelkartel", hvor det bliver aftalt ikke at afbillede hifi i deres reklamebilleder, da kunden sÃ¥ i underbevidstheden kombinerer det med "den rigtige mÃ¥de" at indrette stuen pÃ¥. Og sÃ¥ bliver det plads til færre møbler. (Okay, den var far fetched...)  

Ja, jeg tror du har nogle pointer. Når jeg kigger i boligmagasiner kan der være billeder af de mest eksklusive sofaer, dyre tæpper, malerier og hvad ved jeg. Men ingen hifi.

Og måske hænger det også sammen med den berømte kønskamp. I de fleste hjem, er det kvinden, der bestemmer indretningen, så Martin Logan højttalere bliver der ingen af.

Problemet er måske, at hifi er blevet markedsført forkert, fordi mange sikkert har fået den opfattelse, at det handler om kabler til flere tusinde kroner og mastodontiske højttalere og forstærkere, som trækker lige så meget strøm som en mindre, dansk provinsby.

Det er vel også derfor, at minianlæg og kompakthøjttalere efterhånden er det eneste, der er salg i.

Er der nogen der ved, hvordan situationen er i andre lande? Er hifi lige så uddøende der?

[Kim Olsen]

Reni, din pointe er desværre ret god, jeg kan, uden at fornærme ejerne, sige at jeg har hørt nogle fantastiske systemer, til en formue, der desværre bare lignede noget der var løgn. Det betød ingenting for ejerne, eller for mig, men viser bare at det er et parameter som nogle, ikke mange, er ligeglad med.

Markedet er bare ret smalt for grimme men vellydende kasser.

Det kunne være fedt hvis der kom et brand der kunne være både prestige, design, og trække andre mærker og opmærksomhed med sig. Jeg tror desværre bare at hifi er for specialiseret, der er for mange alternativer og for mange måder at gøre det samme på.

[Thomas Sillesen]

I halvfjerdserne og start firserne kendte folk godt de fede mærker; Luxman, JBL, etc, men dengang kunne man jo også tillade sig at høre normalt musik på sit anlæg. Så kom der en ny generation, og ville kun høre optagelser på 2 mikrofoner optaget med en gammel Revox G34...

Desuden er det med udseendet åbenbart universelt for alle andre brancher end high end, hvor det åbenbart er et et kvalitetstegn at det ligner noget lavet på i en garage og samlet med en hammer..

I de andre brancher, skal der nok meget til, før nogen kunne forestille sig Ferrari have succes med biler med et karrosseri der lignede en Trabant..

[dreamz]

Et andet problem er selve begrebet hifi. Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste besøgende på dette forum, mener, at et anlæg skal lyde så tæt som muligt på optagelsen. Men jeg tror, at flertallet ude i de danske hjem faktisk foretrækker, at der er skruet et par db op for bas og diskant - på samme måde som mange foretrækker den dynamiske billedsindstilling på fladskærmen, fordi det giver mere knald på farverne.

Måske er flertallet slet ikke interesseret i 'høj troværdighed' men går mere op i, om det lyder 'fedt'. Og så nytter det vel ikke noget at markedsføre et produkt som værende 'neutralt' eller monitor-agtigt.

Og Sillesen, man kunne vel også sige, at en Densen-dims ligner en miniature monolit

[pof@]

High-performance Audio har haft en stand på en livsstilsmesse. Kvinderne trak deres mænd forbi, når de fik øje på de store højttalere. Men pæne design på hifi tiltrak kvinderne, bl.a. en pladespiller. Så mangel på god hifi er en blanding af kønskamp og grimt design.

Point til Morten fra High-performance for at gå nye veje. Og til min kone for at være tolerant.

[Otto J]

Danskerne har i årevis gladeligt betalt tusindvis af kroner for B&O - bl.a. fordi det havde et - i nogens øjne - lækkert design, og vel også fordi, det er dansk.

Hvorfor er det ikke lykkedes at brande hifi som noget eksklusivt og livsstilsagtigt, sådan som urfirmaer, bilfirmaer, køkkenfirmaer har været i stand til?

 

Jeg leger lige djævelens advokat lidt:

 

Det ER der også. Hifi og hjemmebio ER noget ekslusivt og livsstilsagtigt, præcis som ure, biler og køkkener. Der ER en "Ferrari", en "Rolex", en "Bayliner" inden for Hifi. Og de ER repræsenteret i livsstils-magasiner og blade. Stort set hver gang. Du opdager det bare ikke, fordi de ikke lige matcher DIN opfattelse af hvad eksklusivitet er - på trods af at du endda selv trækker dem frem. De hedder B&O! B&O _er_ dét firma der har sat sig på den position som Ferrari og Rolex har i hver deres marked.

 

Der er også mange ur-entusiaster der ikke mener Rolex laver de bedste ure, eller bil-entusiaster der ikke mener at Ferrari laver de bedste biler. På samme måde som at du måske ikke lige mener B&O er "rigtig hifi". Men fakta er at B&O er dét som den almene dansker går rundt og drømmer om.

 

Dét man så kan klandre hifi-branchen for, er så nok netop at man har gjort for lidt for at samle de kunder op, som går rundt og drømmer om B&O, og få vist dem at der findes et alternativ. Man har gjort hifi til noget som partout skal være skide svært. Både at finde rundt i hvad man skal købe, men også bare ganske almindeligt dagligdags brug. Hvis et apparat er nemt at sætte til, og bare virker når man trykker på en knap, så er det jo nærmest ikke rigtigt hifi, vel? Og hvis folk køber en cd-afspiller, en forstærker og et sæt højttalere og sætter det sammen med dét kabel der lå i kassen (hvis det ikke skal bruges, hvorfor er det der så?), så griner vi vores røv i laser, for det kan jo SLET ikke bruges til noget. Når folk så sidder med deres system og rent faktisk synes det lyder godt, selvom kloge fætter Aage siger det slet ikke dur, så er det vel klart at de bliver forvirrede?

 

Jeg tror faktisk at flertallet af de "almindelige forbrugere" står af på hifi-verdenen, ikke fordi de ikke interesserer sig for god lyd, men fordi der ikke er nogen synderlig sammenhæng mellem hvad hifi-entusiaster siger lyder godt, og hvad der rent faktisk lyder godt!

 

Vi kan grine ad B&O alt det vi vil, men de har givet folk dét de vil have: Pænt, nemt at bruge, lyde godt. Hvis nu hifi-branchen havde lidt mindre travlt med at bitche over at folk gÃ¥r for meget op i design og betjening og for lidt op i lyd, og i stedet rent faktisk lavede nogle produkter der lyder godt, er pæne og er nemme at bruge, sÃ¥ kunne det jo være der var lidt mere lydhørhed.

[Otto J]

Et andet problem er selve begrebet hifi. Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste besøgende på dette forum, mener, at et anlæg skal lyde så tæt som muligt på optagelsen. Men jeg tror, at flertallet ude i de danske hjem faktisk foretrækker, at der er skruet et par db op for bas og diskant - på samme måde som mange foretrækker den dynamiske billedsindstilling på fladskærmen, fordi det giver mere knald på farverne.

Måske er flertallet slet ikke interesseret i 'høj troværdighed' men går mere op i, om det lyder 'fedt'. Og så nytter det vel ikke noget at markedsføre et produkt som værende 'neutralt' eller monitor-agtigt.

 

Om det lige er et frekvensboost de ønsker eller ej, så tror jeg helt sikkert du har ret i at den almene befolkning er fuldstændigt ligeglade med argumenter om at det lyder "neutralt". De vil bare have FEEE' LYYY' (citat Sillesen ) Og det er der måske rigtigt nok ikke så mange der fokuserer på. Hvis de gjorde, så er spørgsmålet hvor mange hifi-entusiaster der ville pege fingre af at det ikke er "rigtigt hifi"...

 

Noget der undrer mig mere end at befolkningen ikke kan gennemskue hifi, er sådan set hjemmebio-markedet. Jeg kan jo kun se indad og kigge på hvad jeg kan gøre bedre for det, men det er da lidt mærkeligt at det ikke er lykkedes i større grad end det er tilfældet, at gøre f.eks. et rum dedikeret til hjemmebio som noget man stræber efter. Det er noget mere håndgribeligt for en almindelig forbruger, at 100 tommer er sjovere end 42 tommer, end at skulle forholde sig til kvalitet - men selv dér er det noget som de fleste almindelige forbrugere ser lidt skævt til.

[Jan Ottesen]

Først og fremmest en stor tak til "dreamz", der startede denne spændende tråd!

For som gammel hi-fi- og musik entusiast er det jo nærmest uforståeligt, at andre mennesker ikke bare køber sig et godt musikanlæg, for de har jo et forhold til musik! Ikke?

Da undertegnede i sin tid blev konfirmeret, skulle enhver rask knægt - med respekt for sig selv - have en Yamaha og et fedt stereoanlæg. Der var status i at have et stereoanlæg. Store forstærkere og højttalere gav respekt hos kammeraterne. Fandeme så! Vi byggede tilmed selv vores højttalere og gerne i kabinetter på størrelse med en halv kummefryser, eller større ...

Men den tid er altså ovre, og det er der nok flere grunde til.

I starten af 80'erne skulle vi i stedet have racercykel, lugte moderigtigt og gå i dyrt modetøj. Hvis jeg skal være grov, vil jeg påstå, at vi selv var blevet vores egne statussymboler. Ikke nok med det, computeren holdt sit indtog og fortrængte stereoanlægget fra sin førerposition på ønskesedlen. Samtidig kom det digitale mirakel Compact Disc afspilleren på markedet, og med et trylleslag var analoge lyddræbere som wow&flutter, rummel, båndsus (og båndsalat) etc. en saga blot og løftede dermed - for få midler - lydkvaliteten op på et hidtil uhørt højt leje i forhold til prisen. Her vil entusiasten nok fare til tastaturet, men det kommer jeg til senere... I kølvandet på Compact Disc afspilleren kom remoten, der lige så konsekvent ændrede vores behov for komfort og magelighed ved musikaflytning. Akilleshælen ved den digitale revolution var dog, at vi nu skulle kassere vores gode LP-samling og konvertere den til CD-plader. Mon ikke der også røg et par musikinteresserede af i svinget her?

Sidenhen har vi skiftet colorkassen ud med den tynde og diskrete fladskærm, der er lige til at "klistre" op på væggen, og det i en tid, hvor vi er begyndt at fokusere på design og stil i vores små hjem. Kvinden har fået magt og har på det bestemteste krævet vores store højttaler-skrumler ud samtidig med, at 5.1 surround-sound har listet sig ind i stuen. Producenterne har lugtet lunten og har ansat designere til at fremtrylle små diskrete højttalere i aluminium, så de visuelt tilpasser sig stumiljøet. At det samtidig er blevet 2-3 gange så dyrt at få sit 5.1 højttalersystem op på rimeligt niveau, hvad lydkvalitet angår, gør vist ikke sagen bedre? Det ER da op af bakke Hr. Lydiksen!

Som Otto skriver, har B&O forstået at tilfredsstille livsstilskunden med flot design og mere end acceptabel lyd. Der er status i B&O, det koster jo kassen!

Nå ja, jeg lovede at vende tilbage til lydentusiasten. Eller rettere sagt; lydsnobben. Otto rammer nemlig noget meget centralt i sit indlæg, når han angriber os i vores eget selvbestaldige hi-fi snobberi. Hvorfor skulle min svoger dog tage mig seriøs, når jeg hævder, at jeg kan høre forskel på netledninger og at man desuden slet IKKE kan nyde musik fra en digital kilde? Hånden på hjertet, så dårligt lyder et korrekt sammensat stereosystem til 5000 - prisen for min pick-up - altså ikke i dag!

Er vores entusiasme sidste søm i kistelåget?

[Chr. R.]

Et lille indspark herfra.

Nu da der ikke længere findes et dansk hi-fi magasin, så burde man forvente at annoncørerne ville finde andre medier. Men se f.eks. på hvor få nyheder der er bragt her på Nerds og H4A de seneste måneder. Det er ikke mange. Det kan skyldes den tendens der har været, nemlig at bruge AL energien på at påpege fejl, mangler mm., hvilket ikke mange gider lægge navn eller produkt til.

Omvendt, så har jeg også flere gange oplevet, at vi - slutbrugerne - ikke bakker op omkring arrangementer. Går vi ikke det, hvorfor så bruge tid og kræfter at få nyheden bragt ud til os, nu når man på forhånd hvem der dukker op?

Således er det for mig tydeligt, at begge parter her har en opgave at løfte.

[bjerager]

Hvordan sælger man et Rolex-ur i dag, ved at lægge vægt på en masse tekniske data? Er et Rolex-ur bedre til at vise tiden, mere holdbart og mere præcist end et Seiko-ur?

Man sælger den type produkter til folk ved at kæde dem sammen med en bestemt livsstil. Man sælger historien om Rolex i langt højere grad end man i virkeligheden sælger produktet selv. Et Rolex-ur er et smykke, og man køber i virkeligheden ikke sådan et produkt fordi det er et bedre ur end alle mulige andre ure. Folk ved dybest set godt, at siden billige quartz ure blev almindeligt udbredte for 40 år siden er armbåndsures kvalitet hvad angår evnen til at vise tiden korrekt ikke forbedret væsentligt.

Det samme gælder en Ferrari. Den slags biler er voldsomt upraktiske, har ofte problematiske køreegenskaber ved lav fart, og der er stort set ingen steder man kan køre rigtigt hurtigt i sådan en.

Anderledes forholder det sig med hifi. Inden for den branche insisterer producenterne på at sælge deres produkter ved at påstå at de er bedre end andres produkter - selv om det kniber gevaldigt med dokumentationen - ja der findes ikke engang seriøs dokumentation for at man rent faktisk kan høre forskel på to forstærkere, som i øvrigt måler nogenlunde ens og som spiller ved samme lydniveau. Forskellige bizarre former for tilbehør som eks. kabler til absurde priser forsøger man at prakke folk på. Og ofte har de forklaringer, som producenterne kommer med på, hvordan de virker nærmest metafysisk karakter.

B&O kan sælge deres produkter, fordi de ud over at sælge et produkt, som  rent lydmæssigt er helt i orden ogsÃ¥ associeres med en bestemt livsstil, har et flot design, er nemt at bruge og har en spændende historie.

Stort set alle fornuftigt tænkende individder er stået af for længst. De vil have nem adgang til så meget musik som muligt der hvor de er lige nu i en nogenlunde god kvalitet. Og sandheden er jo, at man faktisk for få tusind kroner i dag kan få en anlæg i Elgiganten eller i Fona til at slutte til computeren eller ipod'en og som kan spille i en ganske rimelig kvalitet - og det oven i købet med indbygget surround dekoder og tilhørende forstærker og højttalere.

Hvem er der så tilbage til at købe det såkalde "seriøse" hifi? En flok nørder, hvoraf mange insisterer på at al den BS som står i producenternes salgsmateriale er sand. De lader sig ikke gå på af, at en hovedrystende omverden ser på dem på samme måde som de ser på krystalhealing og aromaterapi - "ja, ja, dem om det, det kan da ikke skade, og måske, kun måske virker det", synes folk i omverden at tænke. Og desværre bidrager en for en stor dels vedkommende ganske ukritisk hifi-presse hele miseren.

Den slags folk er en uddøende race. Den form for teknologifeticisme som deres tankegang er et udtryk for er på tilbagetog. Folk har mistet troen på at teknologien kan løse alle vores problemer, og mange ser den snarere i stigende grad som værende roden til mange af de problemer, som det moderne menneske må slås med i dag. Og for dem som er tilbage er IT- og computerverden langt mere tillokkende end hifi-verden.

Og hvor er sådan en som mig så henne i det her? Min kærlighed er rettet mod alt det gamle ragelse, som for en stor dels vedkommende nok hverken er dårligere eller bedre end så mange nye produkter på markedet i dag. Jeg er dybest set en uforbederlig romantiker, som elsker synet af min Mørch-grammofon på samme måde som nogen elsker synet af deres Ford Mustang årgang 1970 ude i garagen. Mustang-entusiasten har måske også en Ford Focus stående, for han ved godt, at Mustang'en i virkeligheden ikke er en bedre bil.

Der er økonomisk krise. I krisetider kan man stadig sælge Ferrarier og Rolex-ure, fordi det man dybest set sælger er en drøm. Og i krisetider har folk mere end nogensinde brug for drømmen. Man kan også sælge gamle Ford Mustanger, fordi det man sælger ikke er en bedre bil, men nostalgi.

Men hvorfor i alverden skulle folk i krisetider bruge deres surt tjente penge på et hifikabel, som alle andre end en snæver kreds af nørder enten mener er rent humbug eller bare ikke rigtigt kan se hvordan kan associeres til en bestemt livsstil og er med til at skabe drømme?

[dreamz]

Danskerne har i årevis gladeligt betalt tusindvis af kroner for B&O - bl.a. fordi det havde et - i nogens øjne - lækkert design, og vel også fordi, det er dansk.

Hvorfor er det ikke lykkedes at brande hifi som noget eksklusivt og livsstilsagtigt, sådan som urfirmaer, bilfirmaer, køkkenfirmaer har været i stand til?

Jeg leger lige djævelens advokat lidt: Det ER der også. Hifi og hjemmebio ER noget ekslusivt og livsstilsagtigt, præcis som ure, biler og køkkener. Der ER en "Ferrari", en "Rolex", en "Bayliner" inden for Hifi. Og de ER repræsenteret i livsstils-magasiner og blade. Stort set hver gang. Du opdager det bare ikke, fordi de ikke lige matcher DIN opfattelse af hvad eksklusivitet er - på trods af at du endda selv trækker dem frem. De hedder B&O! B&O _er_ dét firma der har sat sig på den position som Ferrari og Rolex har i hver deres marked.

Der er også mange ur-entusiaster der ikke mener Rolex laver de bedste ure, eller bil-entusiaster der ikke mener at Ferrari laver de bedste biler. På samme måde som at du måske ikke lige mener B&O er "rigtig hifi". Men fakta er at B&O er dét som den almene dansker går rundt og drømmer om.

Dét man så kan klandre hifi-branchen for, er så nok netop at man har gjort for lidt for at samle de kunder op, som går rundt og drømmer om B&O, og få vist dem at der findes et alternativ. Man har gjort hifi til noget som partout skal være skide svært. Både at finde rundt i hvad man skal købe, men også bare ganske almindeligt dagligdags brug. Hvis et apparat er nemt at sætte til, og bare virker når man trykker på en knap, så er det jo nærmest ikke rigtigt hifi, vel? Og hvis folk køber en cd-afspiller, en forstærker og et sæt højttalere og sætter det sammen med dét kabel der lå i kassen (hvis det ikke skal bruges, hvorfor er det der så?), så griner vi vores røv i laser, for det kan jo SLET ikke bruges til noget. Når folk så sidder med deres system og rent faktisk synes det lyder godt, selvom kloge fætter Aage siger det slet ikke dur, så er det vel klart at de bliver forvirrede?

Jeg tror faktisk at flertallet af de "almindelige forbrugere" står af på hifi-verdenen, ikke fordi de ikke interesserer sig for god lyd, men fordi der ikke er nogen synderlig sammenhæng mellem hvad hifi-entusiaster siger lyder godt, og hvad der rent faktisk lyder godt!

Vi kan grine ad B&O alt det vi vil, men de har givet folk dét de vil have: Pænt, nemt at bruge, lyde godt. Hvis nu hifi-branchen havde lidt mindre travlt med at bitche over at folk går for meget op i design og betjening og for lidt op i lyd, og i stedet rent faktisk lavede nogle produkter der lyder godt, er pæne og er nemme at bruge, så kunne det jo være der var lidt mere lydhørhed.

Jeg er ikke helt enig i, at B&O har fundet de vises sten. Virksomheden har i de senere år kæmpet med store økonomiske vanskeligheder, og jeg har aldrig fattet, hvorfor et firma med så kendt og respekteret et brand ikke kan klare sig bedre.

Men jeg er enig i, at B&O indtager en særstatus herhjemme, når det gælder AV, og jeg er også helt enig i dine betragtninger om, at mange andre producenter nærmest gør en dyd ud af at gøre deres produkter så komplicerede som muligt at bruge og betjene.

[dreamz]

Selv tak til Jan Ottesen.

Jeg kan sagtens genkende din beskrivelse af, hvordan man som knægt fattede interesse for hifi og knallerter. Og jeg har også adskillige gange stået som teenager og trykket panden dybt ind mod butiksruden til den lokale radioforhandler, som havde lækre sager fra Pioneer, Sansui og Luxman stående.

Og hifi gjorde det til en fryd at nyde min begejstring for musik; og selvfølgelig gav det status i omgangskredsen, når det hed sig, at man havde det fedeste anlæg.

Dengang i 70'erne og 80'erne havde vi to-tre hifi-blade, og vi havde ikke internet, playstations og 80 tv kanaler til at konkurrere om tiden, som vi jo bl.a. brugte på at høre musik. Og min yndlingsjulegave dengang var hifi-årbogen, hvor man kunne skabe sig et overblik over de mange produkter.

Jeg tror sådan set ikke, danskerne i dag bruger færre penge på indkøb af hjemmeelektronik i forhold til 70'erne og 80'erne - tværtimod, men andre komponenter har overhalet hifi; bl.a. computere, ipods/iphones, playstations og fladskærme.

Det, som bare undrer mig, er, hvorfor hifi-branchen så let har givet op og ladet det passere.

Hvorfor forsøger hifi-branchen ikke at genvinde sin position som nummer 1 på konfirmandens ønskeseddel?

[Reni61]

Bjergager skrev:
"B&O kan sælge deres produkter, fordi de ud over at sælge et produkt, som rent lydmæssigt er helt i orden også associeres med en bestemt livsstil, har et flot design, er nemt at bruge og har en spændende historie."

Der ramte du noget. B&O er en livsstil, og sælges også som sådan (design). Men jeg mener, vurderet alene på baggrund af prisen, IKKE er lydmæssigt i orden! Men de har været dygtige til at sælge en livsstil! (Og nej, dette er ikke en nedrakning af B&O, og bedes venligst ikke opfattet som sådan. Den slags hører ikke hjemme i denne tråd/forum)

Skal man markedsføre HiFi, tror jeg HIFI-Klubben er inde på noget af det rigtige når de skriver: "Bad sound kills good music". Og jeg har faktisk set, at klubben markedsfører SONOS som livsstil: Nemt at bruge, nemt at sætte op, osv. Jeg har faktisk hørt HIFI til 10K der lød helt OK til prisen.

Jeg tror faktisk også, at vi har en tendens til at blande tingene lidt sammen. Lad os nu tage begrebet "High-End". Hvad er "High-End"? For mig er "High-End" det anlæg jeg hørte til 200K. Og et sådant anlæg kræver rent faktisk, at man sætter sig ind i "tingene", for i den prisklasse bliver fejtagelserne (læs: Fejlkøbene) nemt temmelig dyre... Endelig mener jeg også, at hovedparten af køberne til et sådant anlæg ved hvad de køber, og nok så mange flotte reklamer for eksempelvis B&O vil nok ikke få dem til at ændre præferencen...

Men vi skal væk fra det nørdede omkring vellydende HiFi - eller hur?