bjerager skrev:
Hold da helt op. uanset hvad Otto så¨end har valgt at skrive som svar på den svada han blev udsat for, så er det fuldt ud forståeligt.
Jeg kaldte såmænd Gige's mail til mig "det mest barnlige jeg har set". Kort og godt. Hvordan dét kan blive så ilde modtaget som det blev, når Gige nu påstår at han ikke mente det han skrev, det går over min forstand.
Er det måske ikke en barnlig reaktion at komme med trusler man ikke mener, og hovere kraftigt over at jeg skulle have bragt mig selv i problemer overfor mine arbejdsgivere (hvilket jeg kan oplyse ikke er tilfældet)?
Jeg forsøger endda at glatte ud efterfølgende, og give udtryk for at stemningen måske er ved at være kørt lidt op i en spids. Dét mødes med en hånende, nedladende hoveren over at jeg skulle have stukket halen mellem benene. Nej, Mikkel, det har jeg ikke, jeg forsøgte netop at få diskussionen trukket op på et voksent niveau igen. Det lykkedes IKKE.
Jeg har som sagt blankt indrømmet at jeg har været gået over stregen i nogle af mine formuleringer. Det gælder imidlertid dét jeg har skrevet i forummet, ikke det jeg har skrevet i mails. Hvis Gige bliver ved med at fremhæve mailkorrespondancen som årsag til udelukkelsen, så må det være et OK for at offentliggøre dén mailkorrespondance? Det har jeg egentlig ikke lyst til, ikke fordi der er noget særligt inkriminerende for mig selv, men fordi jeg ikke er interesseret i at være uvenner med nogen, bare fordi jeg er uenig med dem. Og jeg har ikke nogen interesse i at puste til bålet. På den anden side, så vil jeg på ingen måde ende med at fremstå som om det hele er min skyld, og at jeg skulle have skrevet noget meget slemt i mails, som retfærdiggør en udelukkelse. Det mener jeg bestemt ikke at jeg har.
Mht. selve emnet, som jeg kan se der diskuteres lidt videre på, så bliver der fokuseret en del (både fra Mikkels og andres side) på at jeg skulle være utaknemmelig, fordi Hifi4all er gratis. Men det er jo netop dét der er hele sagens kerne - Hifi4all er IKKE gratis. Hifi4all er gratis for læserne, det er gratis at bruge forummet, det er gratis for brugere af KSB sektionen, det er gratis at aflevere pressemeddelelser som Hifi4all så kan bruge i nyhedssektionen hvis de vil - men bannerreklamer er IKKE gratis. Hele sagens kerne er at jeg siger at hvis man som forretning skal investere i et banner, så vil man gerne vide hvad det er man betaler for. Og ikke mindst hvor meget man betaler. Hvis man i virkeligheden betaler for at få ens nyheder bragt, hvadenten det er på formodet efterbevilling eller et decideret princip, så er det mindste Hifi4all kan gøre, vel at oplyse mig som potentiel annoncør at det er sådan det hænger sammen. Jeg kan virkelig ikke se hvad det har med utaknemmelighed at gøre.
Der er en væsentlig detalje i dét her, som jeg har forsøgt at få Mikkel til at forstå, men som han ganske enkelt ikke tror på fordi han tror jeg bruger det som "undskyldning" til at stikke halen mellem benene: Mikkel startede mail-korrespondancen med dén mail hvor jeg får besked på at ingen bannere er lig med ingen nyheder bragt (som Gige så har trukket tilbage nu). INDEN jeg så dén mail, men efter Gige havde sendt den, sendte jeg en reel, fuldt alvorligt ment forespørgsel på hvad banner-reklamerne egentlig koster - jeg ved det ganske enkelt ikke, og det er stadig ikke lykkedes mig at finde ud af. Det gik nemlig op for mig at jeg kritiserede hvor meget man får for pengene i banner-reklamer, uden overhovedet at vide det. I min hjerne skete dette altså på baggrund af forum-debatten, og ikke andet. Alvoren i dén forespørgsel ligger i at de firmaer jeg er associeret med, ikke p.t. annoncerer på Hifi4all men gør det på Recordere.dk (eller kommer snart til det). Derfor er det jo reelt nok lige at tage et kig på om vi kunne få mere for pengene ved at købe bannerplads på Hifi4all, evt. begge steder. Dén interesse har jeg naturligvis trukket en hel del til mig igen, efter at have fået meget klar besked om at hvis jeg vil annoncere, så skal jeg betale dobbelt pris.
Når jeg starter hele miseren med en ret provokerende tone, så er det fordi jeg før har forsøgt at prikke lidt til at når jeg ikke engang ved hvad det koster at købe et banner, så er det da Mikkel Gige's ansvar som banner-sælger at sørge for at jeg ved det. Og dér hvor jeg koger over, er så at Mikkel Gige anklager MIG for bare at rage til mig af gratis ydelser og ikke yde noget, selv om han STADIG ikke har så meget som _forsøgt_ at få mig til at købe et banner. Hvordan, Mikkel, kan du beklage dig over at jeg ikke har købt en vare som du ikke har forsøgt at sælge? Hvis du rent faktisk har gået rundt og ment at jeg har kørt på frihjul, ville det så have været særligt svært, dyrt, tidskrævende, lige at sende mig en mail og sige "hey, jeg kan se at du gør flittigt brug af vores site, var det ikke en idé at købe et banner så du kan reklamere for dine produkter, det koster XXX kroner for XXX måneder".
Du beder mig om at være mere konstruktiv. Jeg ved ikke hvor meget mere konstruktivt jeg kan sige det, men dette er ganske enkelt essensen i dét jeg forsøgte at fremføre, og når jeg var hård i tonen, var det fordi jeg har forsøgt at fremføre det før. Du kan ikke forvente at folk selv kommer løbende med en pose penge til dig, uden at du selv må arbejde LIDT for det. Jeg siger ikke du skal være annoncesælger 1½ time om dagen, men LIDT - forlanger jeg virkelig for meget, når jeg beder dig om lige at hænge et prisskilt i ruden så jeg kan se hvad det er jeg skal købe? Hvor er det lige det utaknemmelige ligger i at jeg siger til dig at hvis du vil have folk til at "opgradere" fra gratis "snylter" som du åbenbart opfatter det (det gør jeg IKKE, men det er en anden diskussion), til aktiv yder, så må du lige yde en LILLE aktiv indsats for at folk kan se hvad de får ud af det. Hvorfor er det så svært at forstå at folk ikke investerer i dén opgradering, hvis de ikke ved hvad de får for pengene?
Det er i hvert fald en MEGET skidt salgs-strategi at svine potentielle købere til for ikke at investere i et produkt de ikke er blevet aktivt tilbudt.