eag1 skrev:Det er også det jeg selv hælder mest til. der er ingen tvivl om at begge dele skal skiftes, men er blot i tvivl om rækkefølgen. der er nok ikke den store mulighed for at prøve det af før køb, da højttalerne er brugt-køb, og forforstærkeren er en bestillingsvare. er bare i tvivl om hvor "dårlig" forforstærkeren i onkyon er i forhold til kvaliteten af mine højttalere.
Jeg vil påstå at du alt andet lige vil kunne hente den største forskel ved at skifte højttalere. Spørgsmålet er så om du nødvendigvis henter dén forskel du søger. Uden at være verdensmester i Sonus Faber, så vil jeg tro at du ved at vælge mellem enten ny forforstærker eller nye højttalere, giver dig selv valget mellem en klart bedre, mere involverende, mere interessant gengivelse i en ny forforstærker, eller at få noget mere bas, "større" lyd, men ikke nødvendigvis bedre i egentlig forstand, ved at skifte højttalere. Selv hvis højttalerne rent kvalitetsmæssigt ER bedre, så betragter jeg Onkyo'en som en begrænsning i dit system, som blot vil blive udstillet mere med bedre højttalere.
Så som jeg ser det, så kommer det ned til en vurdering af om du decideret mangler noget i dine højttalere. Ingen forforstærker vil give dig (væsentligt) mere bas, for eksempel, så hvis du decideret savner noget dér, så er der kun én vej, og det er større højttalere. Har du som sådan NOK bas i rummet med de højttalere du har, men "bare" savner noget kvalitet, så tror jeg helt sikkert du får valuta for pengene med en ny forforstærker. Jeg kan godt følge din oplevelse med nyt liv i dine højttalere med en ny effektforstærker, og jeg tror du vil få lidt af det samme igen. Jeg er gang på gang blevet overrasket over hvad man kan få ud af en lille, rimeligt god men ikke nødvendigvis specielt dyr højttaler, når man sætter rigtigt godt grej foran.
Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 0 gæster