Hifiigen skrev:Som mit sidste bud, er en hifi-interesse en en-mands
foreteelse, da man kun kan lytte en person ad gangen med optimalt
resultat. The sweet spot har desværre ødelagt den sociale
samlingsmulighed, og det kunne måske have været undgået, hvis branchen
havde arbejdet med udvikling af lyd der lød godt mange steder i stuen
fremfor kun et sted.
Jeg synes ikke rigtigt jeg kan forene mine egne oplevelser med ovenstående.
Jeg er med på hvad sweetspot er og det skal såmænd nok passe at der er ET punkt der er det optimale, men at det skulle gøre en hifi-interesse til en "egoistsport" synes jeg er at gå lidt for vidt.
Til de koncerter jeg har været til er det sjældent lykkedes mig at møve mig til en plads i sweetspot, alligevel har jeg fået masser ud af koncerterne.
Når jeg lytter til musik på mit anlæg herhjemme kan jeg godt sætte mig lige i midten og lydmæssigt få spredt musikerne ud fra højre til venstre, men flytter jeg mig fx. en meter til venstre er der stadig masser af stereoperspektiv og jeg kan stadig sagtens høre at musikerne er spredt ud. For det meste ligger jeg på en sofa og hører musik, selv om sofaen er "helt forkert" placeret, faktisk stortset ud for højre højttaler og langt fra den venstre. Alligevel kan jeg godt høre at den venstre også bidrager og breder lyden ud - der er en verden til forskel hvis jeg vrider balanceknappen helt til højre og dermed fjerner tilskuddet fra den venstre side.
Jeg har en kammerat med en stor pladesamling og vi tager jævnligt lytteaftner, typisk rigget op med et bord til rødvinsglasset i sweetspot og så har vi en stol hver på hver side af bordet. Der bliver nydt musik i fulde drag og det fungerer fint selv om igen af os sidder "teoretisk korrekt"..
Jeg skal selvfølgelig ikke udelukke at nogle har højttalere med så snævert sweetspot at de reelt lyder direkte ringe hvis man sidder udenfor det optimale punkt, men i virkelighedens verden synes ikke sweetspot er specielt kritisk og flere personer kan sagtens dele en hifioplevelse uden at gokke hovederne sammen på midten.
Hvor bredt er dit sweetspot?