Dine musik-referencer?

[dreamz]

Det er muligt, at tråden findes et andet sted, men så beklager jeg, og henvises gerne dertil.

Hvilken musik bruger I til test af udstyr?

Jeg er klar over, at man skal bruge musik, man kender, men der må være mange almene gengangere.

Her er, hvad jeg benytter:

Nils Lofgren: Man in the moon (Acoustic Live): Fantastisk indspilning af akustisk guitar og mandestemme med masser af dynamik og transienter. Lyden skal være dynamisk, og man skal have fornemmelsen af, at Niels Lofgren står og spiller lige foran en.

Robert Plant & Alison Krauss: Sister Rosetta Goes Before Us (Raising Sand): OgsÃ¥ akustisk, men med en god gulvbas og Alison Krauss’ fantastsike stemme. Man skal kunne høre placeringerne af de enkelte instrumenter, og Alisons stemme skal  stÃ¥r klart uden skinger og hvislende s-slyde

Led Zeppelin: Whole lotta love (Mothership): Denne udgave er ganske vist komprimeret, men giver alligevel fornemmelsen af, om anlægget er voksent nok til en spand hård rock. Og det syrede mellemstykke indeholder masser spændende slagtøj, der lyder skringeret og uengageret på mange anlæg.

Elgar: Cellokoncert (Jacqueline du Pré): Celloen synes jeg er interessant, fordi den spænder over et stort toneregister og skal lyde intenst hele vejen. Der er tale om en EMI-indspilning fra 60erne, men jeg har alligevel sjældent hørt så fremragende en klassisk optagelse.

Miles Davis: So what (Kind of Blue): Også en ældre indspilning, men de kunne altså noget, før store, digitale mixepulte invaderede pladestudierne. Hornene skal lyde indbydende og rare; ikke skingre og metaliske. Og stereobilledet skal være helt tredimensionelt.

Er der andre (gode ;- ) forslag?

/dreamz

[dreamz]

Slet ingen forslag?

/dreamz

[ZIG]

Jeg må indrømme, at jeg aldrig kan huske, hvad det er, jeg skal bruge, når jeg lytter til noget nyt udstyr. Og så bliver det hele noget rod, og oftest sætter jeg noget helt nyt på, som jeg aldrig har hørt før. Videnskab er ikke lige mig.

Men så er der en plade jeg sætter på - mest af sentimentale grunde.

En kammaret fik en Leben forstærker sendt hjem direkte fra Sverige - kun baseret på anmeldelser og uden at have hørt den. Den første plade, vi lyttede til var Candy - Lee Morgan.



Det lød ad helvede til. Aldrig har en trompet lydt så dårligt. Vi fik begge to sved på panden, og han baksede i flere uger med den åndsvage forstærker. "Den skal lige spilles til," blev han ved med at sige. Gu' sku' den! (Den var defekt - og hans nye spiller perfekt.)

Så jeg sætter gerne Candy på, og hvis den lyder bare nogenlunde, så er jeg glad!

Zig

[klimbim]

ja det er egentlig pudsigt når man skal høre nyt grej er man tilbøjelig til samtidigt at stifte bekendskab med ny musik men noget jeg gerne har med er sko/torp glorious days, norah jones, feels like home,samt fourplay,energy. fourplay har jeg først for nyeligt stiftet bekendskab med ved et besøg hos high performance audio det er musik der varmt kan anbefales

[SES.]

Du mener jo nok lydreferencer?, da musik i sig selv ikke kræver optimale optagelser.

Keep it simple, it works for stupid me.

Den gode:
En mand med guitar

En sweetie, Ella og Gershwin


Den onde:
Et flygel i et stort kirkerum


2 pianister, du skal kunne høre hvem der spiller i V eller H


Den grusomme:
Cello og flygel i en rideskole (HESTE). Beethovens cellosonater


Har du råd kan du lugte hestene, men den lyder dog godt hvis det er godt nok.

På grammofon bør du få hedeture (selvom du er mand) af Cash nummeret.

[dreamz]

Vi skal jo også snakke hifi, og ikke kun hvad der sker ovre på den anden side, så jeg forsøger at gennemoplive denne tråd.

Jeg har selv en tilføjelse:

Cowboy Junkies Sweet Jane (Trinity Sessions) Pladen er optaget live (uden publikum) i en kirke og det giver en dejlig rumfornemmelse. Nummeret (et Velvet Underground kopi) kan nemt lyde kedeligt på et dårligt anlæg, mens et bedre et af slagsen kan (gen)skabe den dejlige sørgmodige atmosfære, nummeret rummer.

[P.H.]

Efter at jeg har fået lagt en god del af mine cd'er over på en Olive 4HD afspiller, har som ventet opdaget "glemt" musik. Igår lyttede jeg bl.a. til Bill Wyman and the Rhytm Kings cd: "Groovin'. En plade der i den grad lever op til titlen -og med en fremragende lydkvalitet. Så den vil jeg nok bruge næste gang jeg skal lytte til noget nyt udstyr. Har også genopdaget "Fourplay" der også er velegnet til test af hifi. Ellers er min favorit Jens Lysdals "A Matter of Time" - en fremragende indspilning. Og Bonnie Raits "Luck of the Draw" og "Nick of Time".

[I-D]

Vi skal jo også snakke hifi, og ikke kun hvad der sker ovre på den anden side, så jeg forsøger at gennemoplive denne tråd.

Jeg har selv en tilføjelse:

Cowboy Junkies Sweet Jane (Trinity Sessions) Pladen er optaget live (uden publikum) i en kirke og det giver en dejlig rumfornemmelse. Nummeret (et Velvet Underground kopi) kan nemt lyde kedeligt på et dårligt anlæg, mens et bedre et af slagsen kan (gen)skabe den dejlige sørgmodige atmosfære, nummeret rummer.

 

CJ har sidenhen lavet Trinity Revisited, hvor det efter min mening er lykkedes at lave en endnu bedre liveoptagelse end det oprindelige album. Klart en af mine favoritter.

 

Ellers er Eva Cassidy's Live at Blues Alley også et lyt værd.

 

Mvh

[strand]

Hey!

Jeg bruger som reelt meget forskelligt musik for min samling, ofte bliver det ikke hele cd, men udvalgte nr, af forskellig indspilnings kvalitet. Et par bud kunne være.

Paul Simon - Graceland - Der er sekvenser på den skive hvor det afrikanske mandskor, trompeter, trommer skal være over i naboens hæg. Endivder er der på den nyeste udgave af cd`en en anden version af Diamonds on the sols of her shoes, og den er fed. En spændene plade.

The White stripes - Elephant - Her skal der virkelig spilles hørt, og hvis det begynder af lugte af røg, så er der jack white der stå med en smøg. Det skal lyde tight, man skal ha fornemmelsen af en beskidt garage med masser af tæpper.

Og så bliver der altid brugt noget Neil Young, og det skal lyde godt, ellers er det lige meget.

[MichaelSJ]

En af de indspilninger, jeg oftest bruger til test er Stan Getz: Hospitality Street fra LPen af samme navn.

Knald på dynamikken og stort rum. Getz bevidste "overstyring" af saxofonen får mange middelmådige domediskanter i knæ, hvis der er skruet højt op. I slutningen af nummeret er der solo på flygelet. Igen knald på strengene og dynamikken og et imponerende perspektiv både i højden og dybden.

Flygelsoloen er f.eks. en god forstærkertest. Det kræver en kraftigt dimensioneret forstærker, at holde de mange hurtige anslag under fuld kontrol, ved rimelige lydtryk.

[dreamz]

The White stripes - Elephant - Her skal der virkelig spilles hørt, og hvis det begynder af lugte af røg, så er der jack white der stå med en smøg. Det skal lyde tight, man skal ha fornemmelsen af en beskidt garage med masser af tæpper.

Ja, jeg er helt enig i, at beskidt, skramlet rock tit sætter anlægget på hårde prøver. Akustisk jazz lyder jo næsten altid godt, mens stinkende rock, skal lyde grimt, men ikke anstrengt.

Og sjovt, du nævner det med garagen og tæpperne, jeg så fornyligt filmen 'It Might Get Loud' om guitaristerne Jack White, Jimmy Page og The Edge, og Jimmy Page fortalte, at flere af numrene på Led Zeppelin IV blev optaget i en hall på et stort, engelsk landsted (Headley Grange). Det kan især høres på trommerne i When The Levee Breaks.

[lydarne]

Jeg bruger mest Aqua som ref fordi det bare lyder sÃ¥  skide godt, rigtig god sound med masser af lækre detaljer, en stærk lyd af rummet, stort og flot, og sÃ¥ har jeg en gang hørt dem live, mener det var grøn koncert,  sÃ¥ jeg ved helt nøjagtigt hvordan de skal lyde.
og så kommer jeg også lige til at tænke hvor fræk Aqua Lene faktisk var/er.

[dreamz]

En af de indspilninger, jeg oftest bruger til test er Stan Getz: Hospitality Street fra LPen af samme navn.

Knald på dynamikken og stort rum. Getz bevidste "overstyring" af saxofonen får mange middelmådige domediskanter i knæ, hvis der er skruet højt op. I slutningen af nummeret er der solo på flygelet. Igen knald på strengene og dynamikken og et imponerende perspektiv både i højden og dybden.

Flygelsoloen er f.eks. en god forstærkertest. Det kræver en kraftigt dimensioneret forstærker, at holde de mange hurtige anslag under fuld kontrol, ved rimelige lydtryk.

Hej Michael

Mener du ikke Hospitality Creek, det første nummer fra albummet Billy Highstreet Samba?

[MichaelSJ]

En af de indspilninger, jeg oftest bruger til test er Stan Getz: Hospitality Street fra LPen af samme navn.

Knald på dynamikken og stort rum. Getz bevidste "overstyring" af saxofonen får mange middelmådige domediskanter i knæ, hvis der er skruet højt op. I slutningen af nummeret er der solo på flygelet. Igen knald på strengene og dynamikken og et imponerende perspektiv både i højden og dybden.

Flygelsoloen er f.eks. en god forstærkertest. Det kræver en kraftigt dimensioneret forstærker, at holde de mange hurtige anslag under fuld kontrol, ved rimelige lydtryk.

Hej Michael

Mener du ikke Hospitality Creek, det første nummer fra albummet Billy Highstreet Samba?

 

Jo selvfølgelig. Var nok ikke helt vågen endnu, da jeg skrev det...

[strand]

Jeg bruger mest Aqua som ref fordi det bare lyder så skide godt, rigtig god sound med masser af lækre detaljer, en stærk lyd af rummet, stort og flot, og så har jeg en gang hørt dem live, mener det var grøn koncert, så jeg ved helt nøjagtigt hvordan de skal lyde.
og så kommer jeg også lige til at tænke hvor fræk Aqua Lene faktisk var/er.

 

Ja hun er fræk hende Aqua Lene, men det er da ogsÃ¥ det eneste positive der er sige om Aqua, og den grøn koncert lød ikke godt.